Det kan sagtens lade sig gøre, omend det nok bliver lidt hårdt

Da jeg blev gravid, boede vi i en 2 værelses af samme størrelse, men valgte at finde noget større, således at vi nu bor i en 3-værelses på ca. 88 kvadratmeter. Jeg vil også sige, at det kommer an på, hvordan jeres lejlighed er indrettet. Vi havde møbler op af ALLE vægge, og der var ingen plads fri. Vi manglede i forvejen plads. Så at skulle have plads til babyting på samme tid havde været rimelig uoverskueligt. Men jeg snakker også med flere piger herinde, som bor på samme måde, og de får det til at fungere.
Ang. din alder og alt det der, så synes jeg, at du skal lytte til dig hjerte. Naturligvis vil det komme bag på én, hvor forfærdelig hårdt det er, men man kan ikke bare konkludere, som jeg synes mange har en tendens til, at alle ville ønske de havde levet livet først. Din kæreste og dig kender jer selv og hinanden bedst, og hvis i er enige om, at det skal være nu, så skal det det. Så længe i har talt ALT igennem først - også det pres, som det unægteligt vil ligge på jeres parforhold.
Der var så mange der sagde til mig, da jeg først blev gravid (var 21, da jeg stod med de to streger), at jeg ville ønske jeg havde taget mere ud og rejse, være sammen med vennerne osv., men faktum er, at jeg ikke er den type. Selv som ikke-gravid gik jeg mest bare rundt og nussede derhjemme. Jeg har ikke, og har ikke haft, behovet for at rende ude hele tiden, at rejse, at gå på café, shoppe, i byen. Jeg er nok lidt mere indadvendt hjemmetype, og det samme er min kæreste.
Det bliver naturligvis noget andet, at man ikke bare kan gøre hvad man vil, når man vil. men jeg synes ikke, at man på alles vegne kan konkludere, at man sådan vil savne at kunne tage på café eller whatever. Sådan er alle ikke bygget.
Så hvis i er indforstået med det store pres, det vil ligge på jer og jeres parforhold, og de hårde tider, og hvis i har talt det ud og ind - også budgetmæssigt - så tror jeg snildt den kan fungere.
Vi studerer begge, og det er ikke et problem. Jeg tager et års barsel fra psykologistudiet, og min kæreste holder sine 2 uger fra sit studie. Ydermere havde vi kun været sammen 5-6 måneder, da jeg blev gravid (det var planlagt), og i dag har vi været sammen 14 måneder og har aldrig haft det bedre. Vi kender hinanden på godt og ondt, og vi er klar på denne hårde opgave.
Håber du kunne bruge mit lange svar på noget! Synes du skulle have en anden side af sagen i stedet for: "I er for unge, i kommer til at fortryde, vent et par år"-snakken

(Som er fornuftig for nogen, men ikke alle)