Er det totalt åndssvagt det her?

Jeg er 18 og min kæreste bliver 19 i næste måned. Jeg er så skruk, at det gør forfærdeligt ondt indeni. Min kæreste og jeg er flyttet i en 2 værelses lejlighed på 59 kvm.. Jeg bekymrer mig ikke om pengene, for jeg kan tage SU-lån og der er børnepenge osv. og min kæreste har læreplads... Men hvad med pladsen i lejligheden?? - Ville i kunne leve 2 voksne, 1 barn og 1 hund i de forhold? Jeg tænker bare måske det første år, af barnets levetid.. Indtil vi har råd og mulighed for at flytte? 

Eller skal jeg bare bide skrukheden i mig, og vente et par år endnu?

Jeg kan sagtens sætte mig ind i følelsen af bare at være sååå skruk.. Og du ved kun selv hvad der føles rigtig.. men hvis jeg var dig ville jeg nok vente.. Selvfølgelig handler det ikke om plads og penge.. men altså det gør det jo bare MEGET nemmere.. og jeg er selv glad for jeg ventede og bed det skrukke i mig i 3 år.. det hele værd i dag.. fordi man kan tage det mere afslappet med alle de ting..

Helt vildt åndssvagt..
- Ej.. spøj til side.. 

Men jeg ville personligt vente til jeg var færdig med uddannelse og IKKE behøvede at ta lån for at klare at få et barn.

Og så elsker jeg plads.. ... og mit krav på en lejlighed ville være et børneværelse skulle der være!.

Men folk er forskellige.. så kan ikke afgøre hvad der er godt i jeres tilfælde.

Jeg er færdig med uddannelsen til marts, jeg tænker mere hvis jeg skulle starte på en ny efter barsel

- Jeg har det bare sådan lidt at baby er ligeglad med plads og penge, så længe der er kærlighed, omsorg, mad, et rart sted at sove og en ren ble.. 

Der er plads til en seng i vores soveværelse, der er plads til et lege hjørne i stuen og der kan også klemmes et puslebord ind. Jeg tænker at det er højst til barnet er 1 år gammelt. 

Det er kun dig/jer som ved hvad der er det rigtige for jer

Men jeg ville personligt råde jer til at vente - ikke pga. lejlighed, uddannelse osv. men pga. jeres unge alder!
Det er IKKE en dans på roser at få et lille barn, det er benhårdt arbejde! Jeg ville nyde mi ungdom i stedet og vente nogle år

Ansemusen skriver:

Det er kun dig/jer som ved hvad der er det rigtige for jer

Men jeg ville personligt råde jer til at vente - ikke pga. lejlighed, uddannelse osv. men pga. jeres unge alder!
Det er IKKE en dans på roser at få et lille barn, det er benhårdt arbejde! Jeg ville nyde mi ungdom i stedet og vente nogle år

Ja den har jeg hørt mange gange..

men jeg går aldrig i byen, jeg foretrækker en aften hjemme.. har også tit fået af vide at jeg er utrolig moden af min alder, og jeg ved godt hvad det vil sige at have små børn fordi jeg har passet mine niecer rigtigt tit, fra de blev født nærmest, fordi min søster har stået meget alene med dem.. har en veninde der er gravid, og jeg elsker at snakke om børn med hende og elsker at købe børnetøj med hende.. 

Altså, jeg vil gerne nyde min ungdom ved at være husmor og passe mit barn og have aftensmaden klar når kæresten kommer hjem. Jeg føler selv at jeg er klar til det, jeg tænker bare på lejligheden

Anonym skriver:

Ja den har jeg hørt mange gange..

men jeg går aldrig i byen, jeg foretrækker en aften hjemme.. har også tit fået af vide at jeg er utrolig moden af min alder, og jeg ved godt hvad det vil sige at have små børn fordi jeg har passet mine niecer rigtigt tit, fra de blev født nærmest, fordi min søster har stået meget alene med dem.. har en veninde der er gravid, og jeg elsker at snakke om børn med hende og elsker at købe børnetøj med hende.. 

Altså, jeg vil gerne nyde min ungdom ved at være husmor og passe mit barn og have aftensmaden klar når kæresten kommer hjem. Jeg føler selv at jeg er klar til det, jeg tænker bare på lejligheden

Sådan er det aldrig når først baby kommer til verden. 

Jeg gik nærmest heller ikke i byen, da jeg var på din alder. Vi tilbragte vores weekender sammen, og sammen med vores familier. 

Men da vi fik vores datter, som er multihandicappet, begyndte man alligevel at savne muligheden for at komme ud, være spontan og egoistisk ind imellem. Den mulighed har man bare ikke med et barn. 

AnnaKJ skriver:

Sådan er det aldrig når først baby kommer til verden. 

Jeg gik nærmest heller ikke i byen, da jeg var på din alder. Vi tilbragte vores weekender sammen, og sammen med vores familier. 

Men da vi fik vores datter, som er multihandicappet, begyndte man alligevel at savne muligheden for at komme ud, være spontan og egoistisk ind imellem. Den mulighed har man bare ikke med et barn. 

Jeg kan godt forstå hvad du mener, og jeg ved også godt at det bliver hårdt, men det er en ting jeg så gerne vil.

Anonym skriver:

Jeg kan godt forstå hvad du mener, og jeg ved også godt at det bliver hårdt, men det er en ting jeg så gerne vil.

Selvfølgelig - alle (næsten ) vil da gerne have børn, men I er så unge. Hvorfor så travl?

Ville det ikke være bedre for både jer og baby, at vente til I er helt stabile i forhold til lejligheden, uddannelser, alder?

Ansemusen skriver:

Det er kun dig/jer som ved hvad der er det rigtige for jer

Men jeg ville personligt råde jer til at vente - ikke pga. lejlighed, uddannelse osv. men pga. jeres unge alder!
Det er IKKE en dans på roser at få et lille barn, det er benhårdt arbejde! Jeg ville nyde mi ungdom i stedet og vente nogle år

Jeg er meget enig...

fik selv min søn da jeg var 22, rimelig ungt synes jeg selv Og selvfølgelig elsker jeg min søn overalt på jorden. Men NYD nu din ungdom lidt først! Vent 1 år i det mindste, spar sammen så I kan flytte inden barnet kommer. Det bliver rigtig hårdt at bo i så lille en lejlighed - og ja det er i det hele taget bare rigtig hårdt at blive mor.

Jeg troede ligesom dig at jeg vidste alt omkring det fordi jeg havde passet utrolig mange børn, men det er altså noget HELT andet at stå i det selv... Hele dit liv bliver vendt på hovedet. og JA det er skide dejligt! Men altså ikke hele tiden, nogle gange savner man lidt det "frie" liv...

Mit råd er at spare op 1 år, flytte, og så begynde på projekt baby HVIS du virkelig ikke kan vente