Øv med øv på!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

19. september 2011

Anonym trådstarter

Anke skriver:

Hej

Nu er jeg selv talepædagog, og jeg tænker, at det med psykologen nopk står der, fordi det er standard, at når der laves en indstilling til PPR, så skal der holdes indstillingsmøder med psykolog og talepædagog.

I min kommune er det dog sådan, at psykologen ikke tager med i de tilfælde, hvor det tydeligvis kun er udtalen, der er problemet.

Jeg kan godt forstå, du er lidt ærgerlig over, at der først sker noget nu. Det er jo også sådan, at jo tidligere man kommer i gang, desto nemmere er det. Desværre er det ikke alle kommuner, der indstiller børn under 4 år.

Men heldigvis har du jo åbenbart et kvikt barn, som er rigtig godt med sprogligt. Og det er jeres fortjeneste!

Dit barns talefejl er egentlig meget almindelige, og burde derfor være rimelige at "gå til". Husk at bede om hjemmeopgaver, hvis talepædagogen ikke selv kommer med nogen! Udtakefejl er en vane, der skal laves om, så det er en god ide at øve en lille smule hver dag.

Før talepædagogen kommer til, kan i også selv gøre lidt. I skal passe på med at korrigere jere barn direkte. Det skal jo helst ikke miste lysten til at tale.  I stedet kan i gentage det, barnet har sagt, på den rigtige måde - "ja, det er svane der ude i søen". Når talepædagogen vurderer, at jeres barn er klar til det, kan i senere hen aftale, at der er et bestemt tidspunkt på dagen, hvor i må rette udtalen. Men hun har sikkert mange flere ideer, der passer til jeres barn.

Jeg håber, det hele løser sig!

 



Tak for svar - det er virkelig rart at høre det fra "den anden side"

Nu ved jeg jo intet om indstillinger, men vil der på et indstillingsmøde så blive lavet et notat med en psykologisk vurdering af mit barn, eller hvordan? Bryder mig bestemt ikke om tanken om, at der et eller andet sted i bagagen skal ligge sådan noget - heller ikke selvom jeg ikke mener, der er noget "snavs".

Det er rigtig frustrerende at der først sker noget nu - og så også lige at den ene stuepædagog ikke gik videre med sagen for over en måned siden. Følte mig en lille smule angrebet i dag, da hun stod der og sagde, at "nu skulle der altså ske noget, h*n er jo blevet 4 år!". Havde mest lyst til at sige, at det havde vi sådan set bedt om i over 1 år nu, og jeg i øvrigt havde haft fat i hendes kollega!

Og selvom jeg er glad - og stolt af - at h*n ligger ca. 3 år over alder ift. ordforråd, sætningsdannelse og sprogforståelse, så nager det mig, at h*n har de talefejl - netop fordi h*n ellers er rigtig dygtig til det sproglige.

Har du en vurdering af, hvad der får sådanne talefejl til at opstå? Vi har siden 2½ års samtalen for 1½ år siden brugt rådet med at gentage alt h*n siger (i hvert fald når der var ord i, der kom forkert ud), og indtil nu, kan vi høre at k- og g-lyde er blevet langt bedre. Når h*n er træt eller der er mange af de lyde i træk i en sætning, kan vi hører, at det bliver til t og d-lyde igen, men ellers er k og g efterhånden meget rene.

Og hvad med skolen - har hørt at børn med sproglige fejl kan få svært ved skolen. Men er det dem, der har et dårligt ordforråd/sprogforståelse? H*n  virker meget interesseret i bogstaver (og tal) og er hurtig til at lære deres udtale og genkende dem, når man skriver dem ned. F.eks. ved h*n hvad både eget navn, vores lille, min man og jeg og bedsteforældrene starter med, og h*n øver sig ihærdigt på skrivning.Så umiddelbart ville jeg ikke tænke at h*n får det svært i skolen.  

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

19. september 2011

Anonym trådstarter

SussieThyssen skriver:



Jeg er sikker på, at du ikke skal hænge dig så meget i det med psykologvurdering overhovedet.
Nu er der i det mindste kommet skred i tingene.

Både min den ældste og den yngste havde lidt af de samme problemer, og det har mit ældste barnebarn også.
Store flotte ordforråd, ingen forståelsesproblemer, kommunikationsproblemer eller andet, blot disse små talefejl, som sagtens kan rettes, med lidt talepædagogomsorg, og så det at kommunikere godt med vedkommende og få nogle hjemmeværktøjer.

For de fleste børn retter sproget sig i 3-4 årsalderen, så derfor gør man normalt ikke noget ved det før, når de ellers har en god sprogforståelse, så det er fint at få focus på det nu.
Din trold skal nok nå at få sproget på plads inden skolen melder sig.

Kærligst
Sussie



Tak Sussie. Jeg tror det med psykologvurderingen mest er fordi jeg ikke bryder mig om, at h*n skal have den med sig i bagagen - altså "stemples" som det ene eller det andet allerede.

Mit barn er stille og holder sig helst til de samme 2-3 børn i børnehaven - præcis som jeg selv gjorde. H*n er ikke den, der bryder ind eller kæmper om opmærksomheden, men nyder selvfølgelig, når h*n får den. Jeg har som sagt været præcis sådan, og pædagogerne omtaler da også mit barn som harmonisk og hvilende i sig selv - omend genert og lidt tilbageholdende. Regner bestemt ikke med, at der er noget i vejen psykologisk, men ja, synes bare det er tidligt at der skal smækkes et prædikat på - lige meget om det er et positivt, neutralt eller negativt prædikat.

Anmeld

19. september 2011

SussieThyssen

Anonym skriver:



Tak Sussie. Jeg tror det med psykologvurderingen mest er fordi jeg ikke bryder mig om, at h*n skal have den med sig i bagagen - altså "stemples" som det ene eller det andet allerede.

Mit barn er stille og holder sig helst til de samme 2-3 børn i børnehaven - præcis som jeg selv gjorde. H*n er ikke den, der bryder ind eller kæmper om opmærksomheden, men nyder selvfølgelig, når h*n får den. Jeg har som sagt været præcis sådan, og pædagogerne omtaler da også mit barn som harmonisk og hvilende i sig selv - omend genert og lidt tilbageholdende. Regner bestemt ikke med, at der er noget i vejen psykologisk, men ja, synes bare det er tidligt at der skal smækkes et prædikat på - lige meget om det er et positivt, neutralt eller negativt prædikat.



Ja..jeg giver dig helt ret.
Men tag det med et gran salt.
Så vidt jeg ved har de i en del kommuner en regel med at hvis et barn skal testes af en talepædagog, så skal de også psykologvurderes. Det blev min den yngste også, og det er ikke noget der på nogen måde har fulgt ham.
Vi er også primært enspændere som børn i min slægt, og det har jeg altid haft lidt bøvl med i institutionssammenhænge, men der har jeg kort og kontant meldt ud, at sådan er vi i slægten generelt, og det har jeg forlangt, skulle respekteres. Hvis der ikke bliver hermeseret med os, så vokser vi fra det med tiden og bliver meget sociale, jo ældre vi blir, men på vores egne betingelser

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.