Min 2-års måned

Sujan skriver:

Ja kender godt følelsen af at det er surealistisk.

Jeg troede jeg ville gå mere shop amok. men den lange ventetid på de to streger har også sat sine spor. Jeg kan mærke at jeg stadig "venter" på noget udefinerbart. nogle ting jeg stadig ikke tør købe for der er jo så længe til. og alligevel går 6 mdr. altså hurtigt. og hvis der skal være råd til det hele er det jo meget godt at dele det lidt op. Men en lille del af mig tør stadig ikke købe for meget. Men mon ikke det ligepludselig kommer. At det ligepludselig går rigtig op for mig at jeg altså skal være mor og alt er helt okay...

jeg støtter jer i hvert fald i jeres kamp og håber at i får lidt medgan snart

Jeg kan godt forestille mig, hvordan du har det. Nu har du så længe ønsket dig noget, og så er det der pludseligt. Det er egentlig synd, at man reagerer sådan, for man snyder jo sig selv for en masse glæde.

Men nu er du kommet forbi de famøse 12 uger, så håber jeg, at du kan glæde dig lidt mere  Og få brændt en masse penge af

Tusind tak for det, det er dejligt at vide, at der står folk på sidelinjen og håber det bedste for os

Putomanen skriver:

Jeg er sikker på, at de små er fulgt godt med... Når du er blevet sat op i hormoner, burde der være en rigtig god chance for det  Hvornår har du tid? Så vil jeg  for dig!

Jeg håber, at hormonerne hjælper. Jeg er allerede nu mere følsom, jeg får i hvertfald hurtigere tårer i øjnene. Men som du skriver, så er det svært at sige, om det er situationen eller medicinen. Jeg håber også, at det kommer til at gå som smurt!

Taaaak jeg får brug for det!!   Lidt efter 12, afhængig af ventetid, jeg tror jeg er hjemme til at komme med en opdatering kl. 15! 

Jeg tror en stor del er medicinen - det synes jeg i hvert fald vi skal satse på...  

Putomanen skriver:

Så kom måneden, hvor det er 2 år siden, vi gik i gang med PB. Jeg kan ikke huske den præcist dato, men det var i september 2009. Det er helt vildt, at der er gået så lang tid.

Jeg er heldigvis ikke så hårdt ramt, jeg er nok mest overrasket over, at der er gået så lang tid. Jeg tror det er fordi vi er i gang med at få hjælp, og samtidig føles det som, at det sidste år er gået stærkt. Nok fordi der er sket så meget i vores liv.

Forhåbentlig har vi snart overstået PB

Hilsen en lidt trist og overrasket Putoman

Mærkedage er aldrig sjove Især ikke, når man ser folk omkring få børn uden de store anstrengelser.. Men jeg er sikker på, at det nok skal blive jeres tur og at det hele nok skal gå

Jeg hepper i hvert fald på jer

Lisbeth1985 skriver:

Mærkedage er aldrig sjove Især ikke, når man ser folk omkring få børn uden de store anstrengelser.. Men jeg er sikker på, at det nok skal blive jeres tur og at det hele nok skal gå

Jeg hepper i hvert fald på jer

Ja, de er som regel lidt hårde at komme forbi. Men forhåbentlig er det den sidste dårlige mærkedag

Jeg håber også, at det bliver første og sidste gang vi skal igennem dette, og at dit hepperi hjælper os

Jeg  for, at I også er i gang med den sidste omgang

Putomanen skriver:

Ja, de er som regel lidt hårde at komme forbi. Men forhåbentlig er det den sidste dårlige mærkedag

Jeg håber også, at det bliver første og sidste gang vi skal igennem dette, og at dit hepperi hjælper os

Jeg  for, at I også er i gang med den sidste omgang

Al den ventetid, og det kan sjovt nok gå både langsomt og hurtigt.

Der gik også ca. 2,5 år til jeg blev gravid, og her 2 år efter fødslen fylder ventetiden heldigvis ikke så meget, er nærmest lidt overrasket over hvor lang tid der egentlig gik, fra vi gik i gang med PB, til vi stod med en baby i armene, det var jo bestemt ikke med i planen, men sådan skulle det åbenbart være. Fra start til slut gik der 4 år

Håber for jer at der snart sker noget, så i kan komme ud af ventepositionen

Nessie skriver:

Al den ventetid, og det kan sjovt nok gå både langsomt og hurtigt.

Der gik også ca. 2,5 år til jeg blev gravid, og her 2 år efter fødslen fylder ventetiden heldigvis ikke så meget, er nærmest lidt overrasket over hvor lang tid der egentlig gik, fra vi gik i gang med PB, til vi stod med en baby i armene, det var jo bestemt ikke med i planen, men sådan skulle det åbenbart være. Fra start til slut gik der 4 år

Håber for jer at der snart sker noget, så i kan komme ud af ventepositionen

Mens man står i det føles det som enormt laaaang tid. Men når jeg kigger tilbage på det, er tiden pludselig gået stærkt!

Det er virkelig vildt at tænke på, at der gik 4 år for jer! Nej, det er bestemt ikke en del af ens plan. SOm yngrer bliver man tudet ørerne fulde af, at man bliver gravid hvis mna ikke  beskytter sig, så på en måde har man fået at vide, at det vil gå hurgigt og nemt. Men så længe det lykkes, og selvfølgelig snart, så er jeg lykkelig  

Jeg glæder mig ihvertfal meget til at kigge tilbage på denne proces med en lille skøn bebs i armene