Min 2-års måned

Så kom måneden, hvor det er 2 år siden, vi gik i gang med PB. Jeg kan ikke huske den præcist dato, men det var i september 2009. Det er helt vildt, at der er gået så lang tid.

Jeg er heldigvis ikke så hårdt ramt, jeg er nok mest overrasket over, at der er gået så lang tid. Jeg tror det er fordi vi er i gang med at få hjælp, og samtidig føles det som, at det sidste år er gået stærkt. Nok fordi der er sket så meget i vores liv.

Forhåbentlig har vi snart overstået PB

Hilsen en lidt trist og overrasket Putoman

Putomanen skriver:

Så kom måneden, hvor det er 2 år siden, vi gik i gang med PB. Jeg kan ikke huske den præcist dato, men det var i september 2009. Det er helt vildt, at der er gået så lang tid.

Jeg er heldigvis ikke så hårdt ramt, jeg er nok mest overrasket over, at der er gået så lang tid. Jeg tror det er fordi vi er i gang med at få hjælp, og samtidig føles det som, at det sidste år er gået stærkt. Nok fordi der er sket så meget i vores liv.

Forhåbentlig har vi snart overstået PB

Hilsen en lidt trist og overrasket Putoman

Jeg kender følelsen søde, også selvom vi har ventet i lidt kortere tid end jer. 

Jeg synes efterhånden der er mange, som både har fortalt om deres graviditet OG født, siden vi startede PB for snart 1 1/2 år siden... Så når man tænker tilbage er der gået lang tid, men føler lige som dig, at tiden trods alt er gået stærkt. Jeg er glad for du også har det sådan  

For alvor begynder processen også at få lyse udsigter!  - for selvfølgelig kommer det hele til at løbe efter planen, hvor er det spændende! Er du startet med hormoner? Jeg håber ikke du har mange bivirkninger? 

Line11 skriver:

Jeg kender følelsen søde, også selvom vi har ventet i lidt kortere tid end jer. 

Jeg synes efterhånden der er mange, som både har fortalt om deres graviditet OG født, siden vi startede PB for snart 1 1/2 år siden... Så når man tænker tilbage er der gået lang tid, men føler lige som dig, at tiden trods alt er gået stærkt. Jeg er glad for du også har det sådan  

For alvor begynder processen også at få lyse udsigter!  - for selvfølgelig kommer det hele til at løbe efter planen, hvor er det spændende! Er du startet med hormoner? Jeg håber ikke du har mange bivirkninger? 

Ja, vi bliver desværre overhalet indenom mange gange i dette forløb. Forhåbentlig er det snart overstået for os begge

Jeg er faktisk positivt overrasket over, at du har det på samme måde som mig. Det er mærkeligt hvordan så lang tid lige pludselig kan føles så kort. Men så er det jo skønt, at vi begge styrter derudaf mod målstregen nu  

Jeg skal ind og scannes på onsdag og forhåbentlig starte på hormonerne. Jeg kan godt mærke, at nedreguleringen har en påvirkning på mig nu. Ud over nogle enkelte små bivirkninger, så er jeg begyndt at bliver trist og modløs. Jeg kan knap nok overskue at lave mad. Men det skulle hormonerne gerne hjælpe på.

Hvordan går det med dig? Så vidt jeg husker skal du til scanning i morgen?

unanset hvad, så er de mærkedage ikke sjove. Men som du siger, når man står i det, så håndtere man det jo bare.

Håber ikke din ventetid bliver meget længere

nielsen80 skriver:

unanset hvad, så er de mærkedage ikke sjove. Men som du siger, når man står i det, så håndtere man det jo bare.

Håber ikke din ventetid bliver meget længere

Nej, de er bestemt ikke sjove. Det er en påmindelse om hele projektet.

Jeg har altid synes, at det var lidt "sjovt" når folk spørger, hvordan man klarer noget, som er hårdt. For som du skriver, det gør man bare. Vi har ikke rigtig noget valg.

Men vi kører hårdt på, og så er ventetiden meget snart forbi for os begge

Putomanen skriver:

Ja, vi bliver desværre overhalet indenom mange gange i dette forløb. Forhåbentlig er det snart overstået for os begge

Jeg er faktisk positivt overrasket over, at du har det på samme måde som mig. Det er mærkeligt hvordan så lang tid lige pludselig kan føles så kort. Men så er det jo skønt, at vi begge styrter derudaf mod målstregen nu  

Jeg skal ind og scannes på onsdag og forhåbentlig starte på hormonerne. Jeg kan godt mærke, at nedreguleringen har en påvirkning på mig nu. Ud over nogle enkelte små bivirkninger, så er jeg begyndt at bliver trist og modløs. Jeg kan knap nok overskue at lave mad. Men det skulle hormonerne gerne hjælpe på.

Hvordan går det med dig? Så vidt jeg husker skal du til scanning i morgen?

Ja det skal jeg - desværre var der jo kun to follikler på 11 cm ca., de andre var noget mindre... så jeg er sat op i hormoner og håber MEGET på, at de andre når at følge med... 

Jeg synes mit humør blev ændret lidt da jeg startede på hormonerne, dog har jeg følt mig lidt mere følsom den sidste tid. Men det kan lige så vel være situationen som selve medicinen... 

Jeg håber virkeligt du får det bedre fra på onsdag - det hele skal nok gå SÅ fint!  

Line11 skriver:

Ja det skal jeg - desværre var der jo kun to follikler på 11 cm ca., de andre var noget mindre... så jeg er sat op i hormoner og håber MEGET på, at de andre når at følge med... 

Jeg synes mit humør blev ændret lidt da jeg startede på hormonerne, dog har jeg følt mig lidt mere følsom den sidste tid. Men det kan lige så vel være situationen som selve medicinen... 

Jeg håber virkeligt du får det bedre fra på onsdag - det hele skal nok gå SÅ fint!  

Jeg er sikker på, at de små er fulgt godt med... Når du er blevet sat op i hormoner, burde der være en rigtig god chance for det  Hvornår har du tid? Så vil jeg  for dig!

Jeg håber, at hormonerne hjælper. Jeg er allerede nu mere følsom, jeg får i hvertfald hurtigere tårer i øjnene. Men som du skriver, så er det svært at sige, om det er situationen eller medicinen. Jeg håber også, at det kommer til at gå som smurt!

Sender dig lige en

Jeg ved hvordan det føles.

og jeg kan forhåbentlig give lidt håb. det tog os 2,5 år at blive gravide. jeg er nu 13 uger henne og har lige været til scanning og se den skønneste baby jeg nogen sinde har set

Jeg kan nu endelig begynde at købe de ting jeg har luret på så længe og planlægge familieforøgelsen.

Jeg håber for jer at i snart skal opleve det samme.

Sujan skriver:

Sender dig lige en

Jeg ved hvordan det føles.

og jeg kan forhåbentlig give lidt håb. det tog os 2,5 år at blive gravide. jeg er nu 13 uger henne og har lige været til scanning og se den skønneste baby jeg nogen sinde har set

Jeg kan nu endelig begynde at købe de ting jeg har luret på så længe og planlægge familieforøgelsen.

Jeg håber for jer at i snart skal opleve det samme.

Tusind tak

Ja, det er rart at høre om andre, som det er lykkes for. Så føles kampen ikke helt så slem.

Jeg glæder mig også rigtig meget til at begynde at kigge på møbler, tøj osv. og kunne planlægge det hele. Men det virker samtidig meget surrealistisk.

Det ville bare være skønt hvis jeg også snart sidder med en lille mave og er i fuld gang med planlægningen

Putomanen skriver:

Tusind tak

Ja, det er rart at høre om andre, som det er lykkes for. Så føles kampen ikke helt så slem.

Jeg glæder mig også rigtig meget til at begynde at kigge på møbler, tøj osv. og kunne planlægge det hele. Men det virker samtidig meget surrealistisk.

Det ville bare være skønt hvis jeg også snart sidder med en lille mave og er i fuld gang med planlægningen

Ja kender godt følelsen af at det er surealistisk.

Jeg troede jeg ville gå mere shop amok. men den lange ventetid på de to streger har også sat sine spor. Jeg kan mærke at jeg stadig "venter" på noget udefinerbart. nogle ting jeg stadig ikke tør købe for der er jo så længe til. og alligevel går 6 mdr. altså hurtigt. og hvis der skal være råd til det hele er det jo meget godt at dele det lidt op. Men en lille del af mig tør stadig ikke købe for meget. Men mon ikke det ligepludselig kommer. At det ligepludselig går rigtig op for mig at jeg altså skal være mor og alt er helt okay...

jeg støtter jer i hvert fald i jeres kamp og håber at i får lidt medgan snart