lotchen skriver:
Hej damer
Jeg er lidt chokeret og må lige dele det med jer:
I dag da jeg havde afleveret Oliver kommer jeg kørende ad vores vej og ser naboens datter på 2½ gåalene på fortovet - tænker at moren nok er lige rundt om hjørnet. Parkerer i indkørslen og kan stadig ikke se moren nogle steder. Går så ned til vejen og nu er pigen nået et godt stykke op af vejen mod byen (mod en større vej med togoverskæringog mange biler) og tør simpelthen ikke lade hende gå længere, hvis hun er alene. Henter hende så og nu er hun begyndt at græde fordi hun ikke kan finde hjem, stakkkels pige. Følger hende ind til naboen, hvor moren står indenfor og diskuterer et eller andet med en håndværker - jeg bankede på men hun høryte det vist ikke, så jeg gik ind. Jeg siger hallooo og iger at jeg fandt en lille pige oppe på xxx-vej (lidt for at hun skulle vide hvor langt hun egentlig var kommet). Så smiler hun gudhjælpemig bare over hele ansigtet og siger 'taaaaak, det var da sødt af dig´og griner...
Altså, jeg tænker bare - fair nok at ungen kan smutte uden at man ser det, det kan Oliver da også finde på - men jeg opdager det da og begynder at LEDE efter ham (han kan så ikke komme ned på vejen, men han kan fx finde på at kravle ind i vaskemaskinen og sidde fast) - og hvis han var løbet væk og naboen var kommet med ham så ville jeg da blive SÅ flov. Hun havde ikke engang opdaget hun var væk - og syntes åbenbart ikke det var det store problem...
Ved ikke engang horfor jeg er så overrasket, for jeg har tit fulgt deres mellemste dreng indenfor når han stod og flagrede ude på vejen (!) hvor de så heller ikke har opdaget noget.
Synes bare det er for meget, de må da holde øje - bilerne kører stærkt, og selvom de ikke gør det, så har de ikke en chance hvis ungen beslutter sig for at løbe over vejen plus der er en togoverskæring ikke så langt fra os. Det løber iskoldt ned ad ryggen når jeg tænker på hvad der kan ske
Åh altså, håber sgu de holder lidt bedre øje med dem fremover
