2½-årig alene på gaden...

Hej damer

Jeg er lidt chokeret og må lige dele det med jer:

I dag da jeg havde afleveret Oliver kommer jeg kørende ad vores vej og ser naboens datter på 2½ gåalene på fortovet - tænker at moren nok er lige rundt om hjørnet. Parkerer i indkørslen og kan stadig ikke se moren nogle steder. Går så ned til vejen og nu er pigen nået et godt stykke op af vejen mod byen (mod en større vej med togoverskæringog mange biler) og tør simpelthen ikke lade hende gå længere, hvis hun er alene. Henter hende så og nu er hun begyndt at græde fordi hun ikke kan finde hjem, stakkkels pige. Følger hende ind til naboen, hvor moren står indenfor og diskuterer et eller andet med en håndværker - jeg bankede på men hun høryte det vist ikke, så jeg gik ind. Jeg siger hallooo og iger at jeg fandt en lille pige oppe på xxx-vej (lidt for at hun skulle vide hvor langt hun egentlig var kommet). Så smiler  hun gudhjælpemig bare over hele  ansigtet og siger 'taaaaak, det var da sødt af dig´og griner...

Altså, jeg tænker bare - fair nok at ungen kan smutte uden at man ser det, det kan Oliver da også finde på - men jeg opdager det da og begynder at LEDE efter ham (han kan så ikke komme ned på vejen, men han kan fx finde på at kravle ind i vaskemaskinen og sidde fast) - og hvis han var løbet væk og naboen var kommet med ham så ville jeg da blive SÅ flov. Hun havde ikke engang opdaget hun var væk - og syntes åbenbart ikke det var det store problem...

Ved ikke engang horfor jeg er så overrasket, for jeg har tit fulgt deres mellemste dreng indenfor når han stod og flagrede ude på vejen (!) hvor de så heller ikke har opdaget noget.

Synes bare det er for meget, de må da holde øje - bilerne kører stærkt, og selvom de ikke gør det, så har de ikke en chance hvis ungen beslutter sig for at løbe over vejen plus der er en togoverskæring ikke så langt fra os. Det løber iskoldt ned ad ryggen når jeg tænker på hvad der kan ske

Åh altså, håber sgu de holder lidt bedre øje med dem fremover

Puhh, kan virkelig godt forstå du er chokeret - men hvor var det heldigt at du lige kom hjem til at se det og du hentede hende - ellers er det ikke godt og vide, hvad der kunne være sket Puhh...

Og sikke da en reaktion fra moderen, jeg var da begyndt og hyle og takke dig, hvis det var min datter, som var smuttet uden jeg havde opdaget det og havde været "i fare" - hvis man kan sige det sådan...

Kunne også have været den "forkerte" der havde fundet hende

Eej, sikke forfærdeligt altså - godt du fik hende hjem, selvom det lyder til, at det kun er et spørgsmål om tid, før det sker igen

Kan godt forstå at du er chokeret.. det ville jeg også være...

Hjerteskærende og uhyrligt!

lotchen skriver:

Hej damer

Jeg er lidt chokeret og må lige dele det med jer:

I dag da jeg havde afleveret Oliver kommer jeg kørende ad vores vej og ser naboens datter på 2½ gåalene på fortovet - tænker at moren nok er lige rundt om hjørnet. Parkerer i indkørslen og kan stadig ikke se moren nogle steder. Går så ned til vejen og nu er pigen nået et godt stykke op af vejen mod byen (mod en større vej med togoverskæringog mange biler) og tør simpelthen ikke lade hende gå længere, hvis hun er alene. Henter hende så og nu er hun begyndt at græde fordi hun ikke kan finde hjem, stakkkels pige. Følger hende ind til naboen, hvor moren står indenfor og diskuterer et eller andet med en håndværker - jeg bankede på men hun høryte det vist ikke, så jeg gik ind. Jeg siger hallooo og iger at jeg fandt en lille pige oppe på xxx-vej (lidt for at hun skulle vide hvor langt hun egentlig var kommet). Så smiler  hun gudhjælpemig bare over hele  ansigtet og siger 'taaaaak, det var da sødt af dig´og griner...

Altså, jeg tænker bare - fair nok at ungen kan smutte uden at man ser det, det kan Oliver da også finde på - men jeg opdager det da og begynder at LEDE efter ham (han kan så ikke komme ned på vejen, men han kan fx finde på at kravle ind i vaskemaskinen og sidde fast) - og hvis han var løbet væk og naboen var kommet med ham så ville jeg da blive SÅ flov. Hun havde ikke engang opdaget hun var væk - og syntes åbenbart ikke det var det store problem...

Ved ikke engang horfor jeg er så overrasket, for jeg har tit fulgt deres mellemste dreng indenfor når han stod og flagrede ude på vejen (!) hvor de så heller ikke har opdaget noget.

Synes bare det er for meget, de må da holde øje - bilerne kører stærkt, og selvom de ikke gør det, så har de ikke en chance hvis ungen beslutter sig for at løbe over vejen plus der er en togoverskæring ikke så langt fra os. Det løber iskoldt ned ad ryggen når jeg tænker på hvad der kan ske

Åh altså, håber sgu de holder lidt bedre øje med dem fremover

Sådan noget kan jeg bare slet ikke ha! Prøv dog lige at holde øje med dit barn kvindemenneske!!!!

Jeg var selv i en cykelhandler på nørrebrogade den anden dag, og der var en familie på 4; mor, far, datter og lille søn på 8-9 mdr. han kravlede og var ret lille at se på.

De tre i familien stod så og talte med cykelhandleren imens deres kravlende søn var på vej ud af døren og næsten på vej ud på den trafikerede vej Der kom så en forbipasserende som nåede at tage barnet op, og så kom faren stille og roligt ud og tog barnet til sig, som om det intet betød overhovedet!!! Blev bare så rasende!

det er ikke til at begribe, at man ikke passer på sine børn, har det bedst når jeg kan se mine, og vores have er lavet så de ikke kan smutte ud på vejen, bor nu på en blind vej, men bilerne køre stærkt alligevel.

Oplevede for nogle år siden, da jeg kørte min datter i børnehave, at der gik en lille pige på fortorvet hun havde knapt været 2 år, kigger lidt men ser ingen forældre i nærheden, jeg observer hende meget nøje og holder øje med om der er andre biler i nærheden, da hun er på vej over fodgængerfeltet ved børnehave, da jeg se i bakspejlet en far der tager sig til hovedet og ser lidt panisk ud, men da han ikke kan se sin datter for div buske, vælger jeg at dytte med hornet, pige som er på vej over vejen bliver så forskrækket at hun løber tilbage på fortovet om op min der hvor hendes far står, og han kommer løbene ned mod hende. Han var meget taknemlig, han var helt panisk og sagde jeg vente rygge til i et min.

Jeg var ellers på vej ud af bilen for at få hende væk fra vejen, men da jeg så at han var ved at vende om, var jeg nød til at gøre ham opmærksom på, at hun var ved min bil, for jeg anede jo ikke hvor hun kom fra, hvis faderen havde vent om.

Men jo man skal passe på sine børn for man tilgiver aldrig sig selv, hvis der sker dem noget, og tror aldrig jeg ville overleve hvis jeg selv var skyld i, at der skete min piger noget.

 

 

Syntes det er rystende at hun reagere sådan - mon hun også ville gøre det hvis politet kom og sagde hun var kørt ned...

Ja selvfølgelig kan de ski smutte det kære unger , men for pokker lige frem smile af det tja det forstår jeg altså ikke....

Overvejer idt om jeg skal lade en bemærkning falde næste gang jeg snakker med faren - det er da alvorligt det her. Kunne jo håbe at i hvert fld den ene forælder var lidt ansvarlig og hankede op i tingene. Hvis det betyder man må låse dørene - jamen så er det jo det man må. Ville aldrig tilgive mig selv hvis der skete Oliver noget på sådan en baggrund - og formodentlig heller ikke min kæreste hvis det var ham, der havde 'vagten'.

FY FOR POKKER! Ej hvor var jeg blevet harm hvis JEG havde oplevet det. Man holder sq da øje med sine børn/barn Stakkels unge siger jeg bare..

Men godt gjort af dig

Tænker også, at hvis det forfærdelige skulle ske at en bil eller tog rammer hende, så skal den pågældende chauffør også leve med det resten af livet - og det vil være så forfærdeligt for forældrene