What to do? - knas i svigerfamilien

Anonym skriver:

Det var også en mulighed, men synes bare vi har gjort meget og i virkeligheden ønsker vi ikke nødvendigvis forsoning men mere fred og ro!!

Hans mormor er ikke et godt menneske og det har vi desværre fået øjnene op for nu

Eks: da min mands farmor ligger for døden, ringer mormoren og fortæller hende at hun ikke skal bekymre sig om at dø, for hendes børnebørn kan alligevel ikke lide hende!? hvad sker der så??
Det er jo så min mand der refereres til og han går pt og har det ret skidt med, at hans farmor døde med disse tanker

Sæk! :O

Drop hende, det kan ikke være rigtigt at I skal behandles sådan - og hvordan kan man sige sådan til en døende 

Anonym skriver:

Du har så evigt ret søde Sussie! Men tænker bare stadig at vi kunne sende gaven retur samt vedlægge et brev om at de har truffet nogle valg og dem respekterer vi, men at vores valg derfor er at vi ikke ønsker dem i vores liv!! Skal man gøre det eller skal vi blot vente til næste konflikt!?

Den bedste handling er at skrive pænt tak..og så at skrive at I er kede af, at hun er blevet forhindret i at komme.
Ikke nogen bebrejdelser og en kærlig hilsen, det er det hele, som om intet er i vejen.
Anvendt psykologi, du ved 

SussieThyssen skriver:

Den bedste handling er at skrive pænt tak..og så at skrive at I er kede af, at hun er blevet forhindret i at komme.
Ikke nogen bebrejdelser og en kærlig hilsen, det er det hele, som om intet er i vejen.
Anvendt psykologi, du ved 

Ja det er jeg klar over, men kan man altid være så overskudsagtig, når man er blevet såret gang på gang?

-Sigrid- skriver:

Sæk! :O

Drop hende, det kan ikke være rigtigt at I skal behandles sådan - og hvordan kan man sige sådan til en døende 

Nej hun er ikke et særligt rart menneske

Anonym skriver:

Nej hun er ikke et særligt rart menneske

Tror jeg giver Sussie ret, og så efter det, bare lad være med at kontakte hende, når hun så gerne vil så kommer hun... Det virker på min familie 

Anonym skriver:

Jeg er egentlig ret enig med dig, men tænker måske bare lidt at gøre det helt forbi med de familiemedlemmer, som ikke ønsker os noget godt!! Jeg håber at et brev ville kunne give rene linjer og på den måde stoppe spekulationerne om hvorvidt man er købt eller solgt i den familie!? Ser jeg det helt forkert?

 

Hvis du vitterligt føler at visse familiemedlemmer vil jer intet godt så er der selvfølgelig ingen grund til at har noget med dem at gøre, men pas på i ikke kommer til at handle overilet de er trods alt familie på godt og ondt.

Ha-ha-ha.....jeg så et levende billede af gulerøddernes stue og grønærternes stue, der var oppe at toppes.......min far kan slå din far..........tja, eller rød og blå blok.......du vælger selv

 

SussieThyssen skriver:

Den bedste handling er at skrive pænt tak..og så at skrive at I er kede af, at hun er blevet forhindret i at komme.
Ikke nogen bebrejdelser og en kærlig hilsen, det er det hele, som om intet er i vejen.
Anvendt psykologi, du ved 

Jeg er helt enig med Sussie. På mange måder kunne det være min mands familie, du beskriver, og jeg har lært, at det bedste, man kan gøre, er at holde sin sti ren og opføre sig som et ordentligt menneske - også, når man ikke selv føler sig pænt behandlet. Lad være at skrive et brev - hvert et ord vil blive vendt og drejet, og der vil blive læst mellem linjerne. Normalt går jeg ellers ind for "brev-modellen", men ikke, når det gælder krigeriske mennesker, der ikke ser klart og kun vil finde fejl.

Alt det der fnidder med, hvem der ikke inviterer hvem og hvorfor, har også været det store stridsemne i min svigerfamilie. Fra jeg var 18 år, skulle jeg høre på små stikpiller om, at det var for dårligt, jeg ikke inviterede min mands kusiner og deres mænd til mine fødselsdage - jamen hallo! - jeg inviterede ikke engang mine EGNE kusiner eller onkler og tanter! Jeg har ignoreret det og undladt at gå i diskussion om emnet, blot sagt, at jeg altså kun holdt min fødselsdag med de nærmeste - og nogle gange holder jeg slet ikke fødselsdag, og det er suverænt mit valg.

Når der så for alvor er rav i den i svigerfamilien - nogle vil slet ikke være i stue med hinanden i perioder - står min mand og jeg altid som de neutrale, som alle kan kommunikere med - netop, fordi de har opgivet at få os med til at bagtale, lave intriger og alliancer.

Det er da muligt, de knurrer ad os indimellem, men de har lært, at vi ikke gider tage parti i tåbelige konflikter - og VI kan se os selv i spejlet, hvilket nok er det allervigtigste.

 

Mor og meget mere skriver:

Jeg er helt enig med Sussie. På mange måder kunne det være min mands familie, du beskriver, og jeg har lært, at det bedste, man kan gøre, er at holde sin sti ren og opføre sig som et ordentligt menneske - også, når man ikke selv føler sig pænt behandlet. Lad være at skrive et brev - hvert et ord vil blive vendt og drejet, og der vil blive læst mellem linjerne. Normalt går jeg ellers ind for "brev-modellen", men ikke, når det gælder krigeriske mennesker, der ikke ser klart og kun vil finde fejl.

Alt det der fnidder med, hvem der ikke inviterer hvem og hvorfor, har også været det store stridsemne i min svigerfamilie. Fra jeg var 18 år, skulle jeg høre på små stikpiller om, at det var for dårligt, jeg ikke inviterede min mands kusiner og deres mænd til mine fødselsdage - jamen hallo! - jeg inviterede ikke engang mine EGNE kusiner eller onkler og tanter! Jeg har ignoreret det og undladt at gå i diskussion om emnet, blot sagt, at jeg altså kun holdt min fødselsdag med de nærmeste - og nogle gange holder jeg slet ikke fødselsdag, og det er suverænt mit valg.

Når der så for alvor er rav i den i svigerfamilien - nogle vil slet ikke være i stue med hinanden i perioder - står min mand og jeg altid som de neutrale, som alle kan kommunikere med - netop, fordi de har opgivet at få os med til at bagtale, lave intriger og alliancer.

Det er da muligt, de knurrer ad os indimellem, men de har lært, at vi ikke gider tage parti i tåbelige konflikter - og VI kan se os selv i spejlet, hvilket nok er det allervigtigste.

 

Det lyder virkelig fornuftigt, men tænker du aldrig at livet ville være nemmere uden den del af familien?

Jeg har forsøgt mig med den model og synes det er stort at det fungerer for jer!

Du har ret mht brevet, men ville nok bare skrive noget i nærheden af:

Vi har forsøgt at kontakte dig flere gange uden held og har derfor valgt denne form for kommunikation!

Vi har besluttet at vi ikke længere ønsker at være en del af alt den ballade, som har foregået den seneste tid og da vi begge menner, at sandheden har bedst af at komme frem får du dette brev!

Vi er begge skuffede over, at du ikke ønskede at deltage i vores barns store dag og vi er kede af, at du har truffet den beslutning, at du ikke ønsker at se os!

Alt godt fremover til dig!

Anonym skriver:

Ja det er jeg klar over, men kan man altid være så overskudsagtig, når man er blevet såret gang på gang?

Et pænt tak kan man altid give..og når der så i fremtiden kommer henvendelser, så bare sig nejtak eller tak.
Så plejer kontakten at ebbe ud.