Har brug for hjælp til dilemma (langt)

Jeg bor i en 2 værelses lejelejlighed sammen med min kæreste og vores fælles datter på  6 måneder. Min kæreste har to børn fra tidligere forhold. De bor ikke i DK. Vores forhold er meget op og ned, i perioder kan jeg slet ikke holde det ud og er sikker på at vi ikke bliver sammen. Resten af tiden går det dog godt, og da kan jeg slet ikke forestille mig ikke at være sammen. Men alt i alt ser jeg vores forhold som lidt usikkert. Vores lejlighed er stillet til rådighed af mit arbejde, dvs. vi kan kun bo der fordi (og så længe) jeg har det arbejde jeg har. Først havde jeg en lejlighed – også ejet af mit arbejde, som min kæreste flyttede ind hos mig i. Ca. et år senere fik jeg tilbudt en lidt større som vi sagde ja til, og vi bor her fortsat på den forudsætning,  at jeg beholder mit nuværende arbejde. Lejligheden står derfor i mit navn og i tilfælde af at vores forhold går i stykker er det min kæreste der skal flytte ud (så længe vi bor i den som LEJE-lejlighed).

Nu er situationen den, at ejendommen er blevet solgt, og vi er derfor blevet tilbudt at købe lejligheden som andel rigtig billigt og andelsværdien vil stige væsentligt umiddelbart efter købet.  Så der er altså en økonomisk fordel i at købe den. Samtidig ville jeg ikke længere være stavnsbundet til mit arbejde, men ville kunne sige op (jeg går og overvejer at skifte til noget helt andet) uden at skulle tænke på at finde et andet sted at bo først.  Det ville jo være SÅ fedt!!

Nu er det så jeg føler jeg står i et dilemma. Lejligheden er jo reelt min på kontrakten og det er også mig der har fået tilbuddet om at købe den som andel. Det er kun muligt for os at bo her, fordi JEG har det arbejde jeg har. Men i princippet er vi jo flyttet ind i den sammen og den er vores. Jeg vil gerne købe lejligheden. Men kan jeg tillade mig at købe den selv og ikke sammen med ham? skal jeg købe lejligheden sammen med min kæreste så vi begge står på kontrakten mister jeg mine rettigheder til at blive boende, og det vil jo så være noget vi skulle forhandle om hvis vi kom dertil at forholdet gik i stykker. Og hvis der skete ham noget ville hans børn pludselig arve hans halvdel af mit (vores) hjem. Derudover vil min kæreste have at den der beholder lejligheden skal købe den anden ud til halvdelen af den værdi andelen aktuelt har. Og de penge har jeg ikke, men ville så skulle låne dem i banken. Da jeg i forvejen har et ret stort studielån jeg betaler af på, vil det være rigtig surt at skulle betale af på endnu et lån, selvom det selvfølgelig er penge jeg ville få tilbage senere ved salg af lejligheden. Min datter og jeg ville komme til at sidde hårdt i det. Og værdien kan jo nå at falde eller stige mange gange inden den af os der skulle blive boende sælge lejligheden.

 

Hvad synes I er rimeligt at lave af aftaler?

Tak fordi du læste med så langt

Jeg ville købe lejligheden for at sikre migselv og min datter hvis jeg var dig. Min grund ville være at jeres forhold lyder uholdbar. Jeg ville ikke turde at sætte mig og mit barn i en dårlig økonomisk situation når jeg har et valg der kan forhindre det i at ske.

hvis du mener du kan sidde der selv og stadig klare den økonomisk, hvis forholdet skulle gå i stykker så vil jeg mene at du skal være lidt egoistisk og købe lejligheden alene, så din kæreste ikke kommer til at stå på kontrakten..

for mig at se så er i ikke i et holdbart forhold som du beskriver det, du er allerede begyndt at tænke økonomi osv i tilfælde af at i ikke er sammen, en ting jeg ikke ville mene man tænker over hvis man er lykkelig i sit forhold..

Køb den selv og sørg for at sikre dig og din datter bedst muligt, og kan du ikke forsvare økonomisk at købe den alene, så find en anden billig lejelejlighed som du kan stå alene på kontrakten til..

i mit hoved ringer alle alarmklokkerne, og jeg (udfra hvad du skriver) tvivler på at i bliver sammen for evigt, sorry to say..

Jeg kan godt sidde i den selv, vi kommer bare til at sidde lidt hårdt i det, men det kan godt gå.

Men i bund og grund håber jeg jo, at min kæreste og jeg bliver sammen, og er derfor nervøs for, hvad det evt. vil gøre ved vores forhold, hvis jeg beslutter at sige"den tager jeg lige selv" til andelen og den økonomiske gevinst der følger med bare ved at skrive under.

Jeg kunne evt. sige at hvis vi bliver sammen, er det vores lejlighed og vores penge, men hvis vi går fra hinanden er det mine og derfor min lejlighed?

Anonym skriver:

Jeg kan godt sidde i den selv, vi kommer bare til at sidde lidt hårdt i det, men det kan godt gå.

Men i bund og grund håber jeg jo, at min kæreste og jeg bliver sammen, og er derfor nervøs for, hvad det evt. vil gøre ved vores forhold, hvis jeg beslutter at sige"den tager jeg lige selv" til andelen og den økonomiske gevinst der følger med bare ved at skrive under.

Jeg kunne evt. sige at hvis vi bliver sammen, er det vores lejlighed og vores penge, men hvis vi går fra hinanden er det mine og derfor min lejlighed?

kan godt forstå at du håber på i bliver sammen, hvem gør ikke det?? Men man er også nødt til at se realiteterne i øjnene, og især når det har noget med penge at gøre..

Jeg ville uanset vælge at stå på kontrakten alene, og ja, hvis i så fortsætter som par, så er det jo også stadig jeres lejlighed sammen, men går i så fra hinanden, bliver du og din datter ikke tvunget til at flytte, men i formår at have en fast base, og dermed går det mindst udover barnet i tilfælde af at det ikke holder imellem jer..

Anonym skriver:

Jeg bor i en 2 værelses lejelejlighed sammen med min kæreste og vores fælles datter på  6 måneder. Min kæreste har to børn fra tidligere forhold. De bor ikke i DK. Vores forhold er meget op og ned, i perioder kan jeg slet ikke holde det ud og er sikker på at vi ikke bliver sammen. Resten af tiden går det dog godt, og da kan jeg slet ikke forestille mig ikke at være sammen. Men alt i alt ser jeg vores forhold som lidt usikkert. Vores lejlighed er stillet til rådighed af mit arbejde, dvs. vi kan kun bo der fordi (og så længe) jeg har det arbejde jeg har. Først havde jeg en lejlighed – også ejet af mit arbejde, som min kæreste flyttede ind hos mig i. Ca. et år senere fik jeg tilbudt en lidt større som vi sagde ja til, og vi bor her fortsat på den forudsætning,  at jeg beholder mit nuværende arbejde. Lejligheden står derfor i mit navn og i tilfælde af at vores forhold går i stykker er det min kæreste der skal flytte ud (så længe vi bor i den som LEJE-lejlighed).

Nu er situationen den, at ejendommen er blevet solgt, og vi er derfor blevet tilbudt at købe lejligheden som andel rigtig billigt og andelsværdien vil stige væsentligt umiddelbart efter købet.  Så der er altså en økonomisk fordel i at købe den. Samtidig ville jeg ikke længere være stavnsbundet til mit arbejde, men ville kunne sige op (jeg går og overvejer at skifte til noget helt andet) uden at skulle tænke på at finde et andet sted at bo først.  Det ville jo være SÅ fedt!!

Nu er det så jeg føler jeg står i et dilemma. Lejligheden er jo reelt min på kontrakten og det er også mig der har fået tilbuddet om at købe den som andel. Det er kun muligt for os at bo her, fordi JEG har det arbejde jeg har. Men i princippet er vi jo flyttet ind i den sammen og den er vores. Jeg vil gerne købe lejligheden. Men kan jeg tillade mig at købe den selv og ikke sammen med ham? skal jeg købe lejligheden sammen med min kæreste så vi begge står på kontrakten mister jeg mine rettigheder til at blive boende, og det vil jo så være noget vi skulle forhandle om hvis vi kom dertil at forholdet gik i stykker. Og hvis der skete ham noget ville hans børn pludselig arve hans halvdel af mit (vores) hjem. Derudover vil min kæreste have at den der beholder lejligheden skal købe den anden ud til halvdelen af den værdi andelen aktuelt har. Og de penge har jeg ikke, men ville så skulle låne dem i banken. Da jeg i forvejen har et ret stort studielån jeg betaler af på, vil det være rigtig surt at skulle betale af på endnu et lån, selvom det selvfølgelig er penge jeg ville få tilbage senere ved salg af lejligheden. Min datter og jeg ville komme til at sidde hårdt i det. Og værdien kan jo nå at falde eller stige mange gange inden den af os der skulle blive boende sælge lejligheden.

 

Hvad synes I er rimeligt at lave af aftaler?

Tak fordi du læste med så langt

For mig lyder det som om du allerede har afskrevet din kæreste, og det må han da bestemt også føle hvis du siger til ham at du ikke vil købe den sammen med ham.

Jeg vil råde jer til at finde et andet sted at bo til leje i, så du kan se om du vil investere din fremtid i ham!!!

Tina&Martin skriver:

For mig lyder det som om du allerede har afskrevet din kæreste, og det må han da bestemt også føle hvis du siger til ham at du ikke vil købe den sammen med ham.

Jeg vil råde jer til at finde et andet sted at bo til leje i, så du kan se om du vil investere din fremtid i ham!!!

Jeg har ikke afskrevet ham, men er bange for, som du også skriver, at han vil føle det. Det vil være dumt af mig hvis vi vælger at flytte herfra uden at jeg eller os begge først køber den som andel, tjener penge på den, og så sælger den. Vi vil komme til at tjene 232.000kr bare ved at skrive under.

Anonym skriver:

Jeg har ikke afskrevet ham, men er bange for, som du også skriver, at han vil føle det. Det vil være dumt af mig hvis vi vælger at flytte herfra uden at jeg eller os begge først køber den som andel, tjener penge på den, og så sælger den. Vi vil komme til at tjene 232.000kr bare ved at skrive under.

Jeg ville bedre kunne forstå hvis du havde købt andelen INDEN I blev kærester, og du bibeholdte din andel som sikkerhed.
Men at gøre det midt i forholdet vil være det samme som at sige at det er slut, efter min mening.
Ville selv trække følelserne til mig, hvis min mand sagde at han kun ville stå på alt hvad vi skulle være fælles om.
Du vil vel også gerne have at din kæreste betaler huslejen/gælden af med dig???

Og husk, at det du "vinder" nu på at købe andelen vil skattefar jo gerne have lidt af. Så pas på du ikke ender med for meget overskud i lånet. Selvom pengene aldrig har været i hænderne på dig, har du jo "vundet" noget ved det, og så kommer skattefar og skal have lidt af det.

Enten eller.

Jeg synes i skal købe den sammen. Hvis jeg var din kæreste ville jeg blive MEGET usikker på forholdet ellers.

I skal alligevel til en advokat når i skal købe. I den forbindelse kunne i måske lave en skriftlig aftale om, at du kan købe ham ud, hvis i skulle gå fra hinanden?

Lotte

Tina&Martin skriver:

Jeg ville bedre kunne forstå hvis du havde købt andelen INDEN I blev kærester, og du bibeholdte din andel som sikkerhed.
Men at gøre det midt i forholdet vil være det samme som at sige at det er slut, efter min mening.
Ville selv trække følelserne til mig, hvis min mand sagde at han kun ville stå på alt hvad vi skulle være fælles om.
Du vil vel også gerne have at din kæreste betaler huslejen/gælden af med dig???

Og husk, at det du "vinder" nu på at købe andelen vil skattefar jo gerne have lidt af. Så pas på du ikke ender med for meget overskud i lånet. Selvom pengene aldrig har været i hænderne på dig, har du jo "vundet" noget ved det, og så kommer skattefar og skal have lidt af det.

Huslejen deles vi om, men mit lån er det kun mig der betaler af på. Vi har ikke fælles økonomi, men deles om alle fælles udgifter.

 

Ang. at betale skat af det man tjener på en andel mener jeg ikke man skal det. Eller er det noget nyt? Købte en andelslejlighed(også førstegangskøb som nu) for ca. 7 år siden og der mener jeg ikke jeg skulle betale skat af det jeg tjente på det efterfølgende salg. Men måske jeg husker forkert....ammehjerne