Jeg var 21 år, da vi fik den første, og min mand var 24 år. Vi fik den næste, da vi var 25 og 28, og nu har vi lige fået nr. 3 i en alder af 31 og 34 år. Alle tre var planlagte
Jeg var i en førfødselsMG for unge mødre under 23 år, da jeg ventede Oliver. Vi var 6, hvor af vores og én mere var planlagte - resten var smuttere eller lavet på p-piller
Jeg påbegyndte uddannelsen som finansøkonom en måned, før jeg blev gravid med nr. 2, så det passede med, at jeg skulle føde i juli, tog et års orlov og tog det sidste år efter endt barselsorlov.

Det var da hårdt, men ikke værre end at jeg ville gøre det hele igen.
Jeg var på kontanthjælp et år eller to i den periode, hvor vi fik de to store og min mand var også en del af tiden, så pengene var absolut ikke store hos os i den periode, men vi klarede os.
Da vi fik nr. 2 var jeg jo også på SU, som er endnu mindre end kontanthjælpen, men vi klarede også den uden at optage SU-lån, banklån osv. Vi klarede os for det vi havde, så det KAN altså godt lade sig gøre.
Idag har jeg et godt job og min mand er selvstændig, vi har eget hus (som vi er på vej til at sælge så vi kan bygge nyt), to biler osv.
Så bare klø på - det kan sagtens være positivt at blive unge forældre.
Oliver kom hjem fra skole for et par uger siden og fortalte, at de andre i klassen ikke kunne forstå, hvorfor hans forældre ikke var ældre, når deres var!

