Under graviditeten har det været far, stedmor, en veninde eller jer herinde der har været støtten. Når jeg så har født er det nok de samme jeg kontanter, er så "heldig" at min stedmor arbejder deltid og bor 800 meter væk, så hun er altid lige ved hånden, hvis der er akut brug for hende.
Men nu er jeg ikke van til at have en mor, så jeg ved ikke hvad jeg går glip af, tilgenglæd har jeg et super tæt bånd til min far og tror jeg bruger ham, som "i andre" bruger jeres mødre. Så man mangler ikke noget til dagligt, da nogle andre indtager den rolle og dækker de behov man har, men hvor jeg da alligevel savner hende og savner det i alle snakker om, men jeg har mit forhold til min far i stedet.
Hun døde af kræft da jeg var 7.
Anmeld