Hvem ringer man til?

Jeg ringer til min kære svigermor Men det er med husholdnings ting, som da jeg ringedet til hende til jul for 3 år siden, for at høre hvordan det nu var, med de der brune kartofler.. Eller hvordan jeg får en plet af dugen.. 

Ang børneting, så ringer jeg enten til min ældste søster, som også har 2 børn og ellers spørger jeg herinde

Men der er ting, der kun er forbeholdt éns mor og far, og dem har jeg ingen steder at gøre af

AalborgPigen skriver:

TAK 

Jamen pyh det er en lang historie.. Men sådan KORT  

Hun var psykisk ustabil.. Og havde et barn i forvejen.. Som hun fik da hun var 17 .. Som hun heller ikke havde på fuldtid.. Og så Kunne min forældre ikke sammen... Og besluttede jeg skulle være hos hende hver anden weekend.. Men til sidst kom hun ikke efter mig mere.. Så min far tog hende i retten 3 GANGE !! Men hun kom ikke.. Og overgav derved min far den fulde forældre myndighed.. 

Men det er en længere historie.. 

Men det skal lige siges.. 

Min søster er 24

Mig 22

Lillesøster 18

Lillebror 11..

Og Hvordan fanden kan hun blive ved med at få børn!! 

Men de 2 yngste bor så ved hende.. Men vi kan bare ikke sammen.. Hun er et SKRÆKKELIGT menneske ifølge mig.. Man kan ikke give sine børn væk.. Kan man bare ikke (self. kan der være årsager) Men jeg HADER hende for det..

Jeg glæder mig sådan til jeg får børn, så jeg kan give dem min kærlighed.. Fordi jeg er så skuffet.. Og vil aldrig kunne acceptere hendes beslutning.. 

Puuuha, det lyder hårdt.. Kan på en måde godt sidde og få helt ondt af hende, for der skal da være noget alvorligt galt med en hvis man kan gøre den slags.. Håber hun får noget hjælp! Snakker du med dine mindre søskende så? 

Igen.. kram til dig, må ikke være sjovt! Håber snart I kan begynde på PB igen, så du kan få dit ønske opfyldt 

Malunsesmutti skriver:

Puuuha, det lyder hårdt.. Kan på en måde godt sidde og få helt ondt af hende, for der skal da være noget alvorligt galt med en hvis man kan gøre den slags.. Håber hun får noget hjælp! Snakker du med dine mindre søskende så? 

Igen.. kram til dig, må ikke være sjovt! Håber snart I kan begynde på PB igen, så du kan få dit ønske opfyldt 

Nej gjorde hun dengang af hvad jeg ved.. Men lige nu er jeg PISSE ligeglad.. Eller nej er jeg selvfølgelig ikke.. Hun vil altid have en plads i mit hjerte uanset hvad hun har gjort.. Men jeg syntes det er frygteligt.. Og håber inderligt hun har det dårligt med det hun har gjort. Men tror jeg bare ikke !! Engang imellem ham den mindste.. 

Men hende på 18 har ADHD og Autisme i meget slem grad.. Så har ingen realitets sans.. OG kan ikke være i blandt andre mennesker særlig meget.. Hun ved godt jeg eksisterer.. Men tænker alt muligt forkert.: !! Og hende på 24 vil absolut intet . Efter hun fik børn slog det klik oven i ..! 

Mange tak 

Sujan skriver:

Ringer til min svigermor..

Min egen mor er psykisk ustabil og fare rundt og leger teenager.. Så hun glemmer aftaler, tager på druk o.s.b så hun er ikke til at fortælle noget til... Hun ville også være ligeglad.. Men min svigermor derimod er så dejlig at snakke med og glæder sig ligeså meget over tingene som os:-)

DEJLIGT ! Ligesom min svigermor 

Jeg kan SLET ikke holde ud at tænke den tanke..

Men jeg tror (eller ved) at jeg ville bruge min storesøster som jeg også er meget tæt med

Man finder en anden løsning... længere er den ikke.. :-) 

Mistede min mor da jeg var 16 år - og jo der er da nogle ting jeg gerne ville have haft hende til. Men det har mere været i forhold til hvordan jeg har været da jeg var lille (for de ting kan min far ikke huske).

min daværende svigermor havde jeg ikke fået opbygget sådan et forhold til, så jeg brugte ikke hende. Jeg ville på sin vis gerne, men... ja vi var bare ikke nået så langt, og jeg blev træt af at føle mig som 2. sortering.

Så jeg har brugt mine veninder - veninder som jeg fandt på et babyforum og stadig bruger den dag i dag. det er fantatisk at vi kan tale åbent sammen om hvordan vores børn er - på godt og ondt - og at jeg lige så vel som de kan komme med råd og ideer hvis man står i en svær situation.

Jeg er faktisk overrasket over at jeg ikke har haft det svært ved at min mor ikke er her... Men jeg har jo vænnet mig til det for længst, og havde andre ting i min opstart som mor som var langt værre..
jeg er da ærgelig over at hun ikke har mødt min søn, men så er det heller ikke værre...  

Malunsesmutti skriver:

Jeg sad lige og kom til at tænke efter at have læst "dit højeste ønske"-tråden... Hvem ringer man til, når ens mor er gået bort? I min datters forholdvis korte liv, har jeg ringet MEGET til min mor.. Det er med alt.. Bare for at fortælle hun har tisset på potten, rase ud på dårlige dage, eller spørge om gode råd.. Men hvad gør I der ingen mor har mere? Hvem ringer I til? 

Det må være så usandsynlig hårdt! Jeg kan slet ikke bære tanken..

ET STORT KRAM til alle der ikke længere har deres mor 

jeg ringede til min mor om alt, hver gang der var det mindste, det kunne være flere gange om dagen nogen gange, men mistede hende desværre for 2 år siden  men jeg ringer ikke til andre, for jeg kan ikke snakke med andre som jeg kunne med hende, så for mig er der ingen der kan tage den plads, men puuuh jeg savner at snakke med min mor.

Sweety - du ringer til alle os dejlige piger i mødre-gruppen

Ej - spøg til side

Nu skal dette lige forståes rigtig - jeg ville være ubeskrivelig ked af det hvis min mor gik væk, men i forvejen er det aldrig hende jeg ringer til. 

Hun har aldrig været der på den måde for mig, så når jeg f.eks. ringer om et problem eller bare for at læsse af - så får hun det i løbet af 2. min til at handle om hende, og det er bare ikke i orden 

Jeg ringer altid til min kære svigermor - hun er der altid og vil støtte mig for alt i verden, hun er det nærmeste på en mor jeg har 

Har desværre selv mistet min mor, som jeg havde et helt specialt bånd til og hun har desværre ikke nået at opleve at blive mormor eller bare fået beskeden med sig op på skyen... (testede positiv 1½ mdr efter hun ikke var her mere og der var jeg så 11 uger henne da vi først fik regnet ud hvornår tante rød sidst havde været på besøg) men jeg har heldigvis stadig min dejlige far som jeg altid har haft samme forhold til som jeg havde med min mor så lægger naturligt til mig at kontakte ham hvis det er, men har skam også dage hvor jeg bare stadig har behov for at det er min mor der høre det hele og så går jeg simpelthen en tur ud til hendes gravsted og snakker med hende på den måde istedet...men hvor er det rart at se vi alle som har mistet, har fundet en løsning på at klare hverdagen alligvel uden vores elskede mødre...