At have for mange venner?

Naannaa87 skriver:

Ej nu må du holde op! .. Jeg har ikke skrevet nogen steder at hun ikke må føle som hun gør? Jeg har skrevet at hun skal være lykkelig over at hun har mennesker omkring sig og længere er den ikke..

Er ude af denne debat -

Men du kan da ikke bestemme, at hun skal føle sig lykkelig fordi hun har venner! Det er jo hele essensen af det! Du kan ikke styre andres følelser og hvad der gør en lykkelig er jo ikke sikkert at andre ønsker! Du må lære at anerkende at alle ikke føler som dig - at du ønsker dig venner er én ting, at andre har for mange har intet med din mangel at gøre!!

Over and out!!

KaLee skriver:

Hvad pokker skal i kvinder i forhold så skrive om? 
der bliver da ikke skrevet om andet end brok over manden, graviditetsgener eller problemer med børnene!!! :-P

ergo ville i så støde de singler der er her, samt de barnløse... og endnu værre single barnløse kvinder..

Synes da godt nok i er for grove nu!!!

(i tilfælde af tvivl - jeg er hamrende ironisk her!) ;-) 

Til TS: Vi har lært, at dét at være socialt anlagt og have masser af venner er et tegn på trivsel og harmoni. Vi bliver ved med at lære det fra os - det er et "succes-tegn", hvis vores børn er populære og ses meget med andre.

Men hvis man trives i sit eget selskab og/eller med meget få, nære venner, skal man jo ikke øve vold på sig selv blot for formålsløst samvær med andre. Jeg synes, det er virkelig synd for de børn, der er enspændertyper, at deres forældre og lærere med vold og magt VIL have dem til at omgås andre - hvis de altså trives fint med sig selv,  men det har vi næsten ikke fantasi til at forestille os, at nogen kan...

Du er uærlig både over for dig selv og dine nye kontakter, hvis du gør vold på dig selv og er sammen med dem uden egentlig at ønske det. Jeg ville ikke have dig som ven, hvis du helst ville være fri for mig - så vær ærlig over for dig selv og over for dine nye, potentielle venner, og meld ud, hvordan du har det. Det bliver jo kun værre, hvis du afventer situationen, lader som om, du er "med", og så springer fra senere, når andre tror, de har opnået et reelt venskab med dig.

Naannaa87 skriver:

Du kender mig ikke du aner ikke hvordan jeg er så stop med alle jeres gode råd.. Det er jer der dømmer

Vi kan kun dømme ud fra det, du skriver her. Hvis det ikke tegner et retvisende billede af dig, så må det være din kommunikation, der halter - og det er kun dig, der kan ændre på det.

Du blev sur på TS i dit første indlæg - skrev du selv. Det synes jeg ikke er rimeligt - mener du selv, det var ok?

Mor og meget mere skriver:

Til TS: Vi har lært, at dét at være socialt anlagt og have masser af venner er et tegn på trivsel og harmoni. Vi bliver ved med at lære det fra os - det er et "succes-tegn", hvis vores børn er populære og ses meget med andre.

Men hvis man trives i sit eget selskab og/eller med meget få, nære venner, skal man jo ikke øve vold på sig selv blot for formålsløst samvær med andre. Jeg synes, det er virkelig synd for de børn, der er enspændertyper, at deres forældre og lærere med vold og magt VIL have dem til at omgås andre - hvis de altså trives fint med sig selv,  men det har vi næsten ikke fantasi til at forestille os, at nogen kan...

Du er uærlig både over for dig selv og dine nye kontakter, hvis du gør vold på dig selv og er sammen med dem uden egentlig at ønske det. Jeg ville ikke have dig som ven, hvis du helst ville være fri for mig - så vær ærlig over for dig selv og over for dine nye, potentielle venner, og meld ud, hvordan du har det. Det bliver jo kun værre, hvis du afventer situationen, lader som om, du er "med", og så springer fra senere, når andre tror, de har opnået et reelt venskab med dig.

Tusind tak for et rigtig godt og brugbart svar! Det giver virkelig stof til eftertanke

Mor og meget mere skriver:

Vi kan kun dømme ud fra det, du skriver her. Hvis det ikke tegner et retvisende billede af dig, så må det være din kommunikation, der halter - og det er kun dig, der kan ændre på det.

Du blev sur på TS i dit første indlæg - skrev du selv. Det synes jeg ikke er rimeligt - mener du selv, det var ok?

Vise ord

Naannaa87 skriver:

Jeg syntes du skal være lykkelig over at have alle dine venner.. Jeg er en pige der ikke har nogen jeg kan være sammen med og hvis du vidste hvor hårdt det er ville du prise dig lykkelig over din omgangskreds!!

Ja undskyld men sidder her og bliver lidt sur over at folk har for mange venner når der faktisk er mange der ikke har nogle som de lige kan besøge og snakke med..

Det synes jeg ikke du kan bruge som argument. Der er altid nogen der har det værre, og derfor kan man jo godt være træt af sin situation! Nogen mennesker trives absolut ikke med at skulle kastes ud i en masse socialt, og det er man ikke utaknemmelig pga. af. Hvis jeg stod i TS situation, ville jeg også føle det er for meget. Og jeg er selv typen som måske har én god ven, og så resten er bare netvenner. Måske lyder det som et luksusproblem, men nogen mennesker trives ikke med konstante aftaler osv. Jeg har det selv sådan, og kan få det decideret dårligt af det.
Bare fordi jeg ikke har oceaner af venner, hader jeg ikke trådstarter for ats ynes, at det er for meget.

Mor og meget mere skriver:

Til TS: Vi har lært, at dét at være socialt anlagt og have masser af venner er et tegn på trivsel og harmoni. Vi bliver ved med at lære det fra os - det er et "succes-tegn", hvis vores børn er populære og ses meget med andre.

Men hvis man trives i sit eget selskab og/eller med meget få, nære venner, skal man jo ikke øve vold på sig selv blot for formålsløst samvær med andre. Jeg synes, det er virkelig synd for de børn, der er enspændertyper, at deres forældre og lærere med vold og magt VIL have dem til at omgås andre - hvis de altså trives fint med sig selv,  men det har vi næsten ikke fantasi til at forestille os, at nogen kan...

Du er uærlig både over for dig selv og dine nye kontakter, hvis du gør vold på dig selv og er sammen med dem uden egentlig at ønske det. Jeg ville ikke have dig som ven, hvis du helst ville være fri for mig - så vær ærlig over for dig selv og over for dine nye, potentielle venner, og meld ud, hvordan du har det. Det bliver jo kun værre, hvis du afventer situationen, lader som om, du er "med", og så springer fra senere, når andre tror, de har opnået et reelt venskab med dig.

Vise ord

Lunae skriver:

Det er da på ingen måde pænt at bagatalisere andres problemer og fortælle vedkommende, at hun ikke har ret til at føle som hun gør, fordi der er nogen som ikke har nogle venner!

Jeg tror du skulle forsøge dig med en mere openminded tilgang til verden og lade være med at tro, at du ved hvordan andre mennesker har det eller skal føle!!

Igen et eksempel: Os med kærester/mænd må ikke have en Off day og synes at manden er en idiot, for tænk på alle singlerne, som så bliver stødte!

Og dem der har forsøgt at få børn i 4 måneder og er trætte af det, må ikke tale om det, fordi nogen har prøvet i 5 år.. Sådan er verden ikke skruet sammen! Så er helt enig med dig. Der vil ALTID være nogen, der har det værre, men det betyder ikke, at ens problemer er bagateller, eller at man ikke har ret til at tale om dem!

Wimmie skriver:

Med dit vindende væsen? Det nægter jeg at tro på....

 

Sorry, hvis mit indlæg støder dig, men en anden gang kunne det være du skulle prøve en lidt mindre negativ tiltale til folk du ikke kender; det gør det meget nemmere for én at få venner frem for at håne dem for deres probemstillinger og kaste skylden for sin egen situation over på dem.