At have for mange venner?

Dinna88 skriver:

Prøv at vende den om - hvorfor skulle TS bekymre sig om at du ikke har nogle venner? Du bliver fornærmet over at hun mangler overskud til den nye omgangskreds hun er blevet pålagt (evt. også i form at af hendes familie/dem hun har været til dette med er blevet venner med disse mennesker, og det så ses som en selvfølge, at hun tager del i det), men hvorfor skal hun, i denne tråd hvor hun jo tydeligvis søger en smule trøst og opbakning, tage hensyn til at der er personer der ikke har så mange venner?
Du reagerer jo helt hysterisk, og kalder hende en teenagner, men det er jo faktisk dig der, synes jeg, træder MEGET over stregen her. Du sparker til en person der lægger ned. 

Hvad snakker du om ?? Sparker til en der ligger ned ? Du er jo helt galt på den.. Så strid syntes jeg nu ikke jeg er

Jeg ville elske det

Hehe...ja, det ville du sikkert?  (og du kaldte TS flabet...)

Hvad stopper dig så fra at møde disse venner? Hvis du vitterligt er ligeglad med hvem du er sammen med, så er det da bare med at komme derud - meld dig ind i nogle klubber, du skal jo ikke tage højde for om det er nogen du kan lide eller gider at hænge ud med.

Hvor svært kan det være?

Hvad snakker du om ?? Sparker til en der ligger ned ? Du er jo helt galt på den.. Så strid syntes jeg nu ikke jeg er

OKay; TS kommer med et problem der tydeligvis rører hende dybt. Til dette vælger du at referere til hende som en lille teenager, du kalder hende flabet, provokerende og tøsefornærmet OG du skriver at hendes problem er et luksusproblem. Who are you to judge? Det vil jeg nok kalde at sparke til en der ligger ned, bestemt. 

Desuden så svarede du ikke på mit spørgsmål. 

Hvis du virkelig er så ensom, så let da selv rumpetten - fordi så sort på hvidt er det jo... ikke?

Wimmie skriver:

Hehe...ja, det ville du sikkert?

Hvad stopper dig så fra at møde disse venner? Hvis du vitterligt er ligeglad med hvem du er sammen med, så er det da bare med at komme derud - meld dig ind i nogle klubber, du skal jo ikke tage højde for om det er nogen du kan lide eller gider at hænge ud med.

Hvor svært kan det være?

Ja hvor svært kan det liiiige være ?? Hvis jeg vidste det stod jeg nok ikke der hvor jeg er nu vel ? ..

Når man er tilflytter til en lille by som er lukket som en bog og ikke er skide god til at gå ud i verden og sige hej her er jeg så er det faktisk ikke så nemt som i går og tror ..

Dinna88 skriver:

OKay; TS kommer med et problem der tydeligvis rører hende dybt. Til dette vælger du at referere til hende som en lille teenager, du kalder hende flabet, provokerende og tøsefornærmet OG du skriver at hendes problem er et luksusproblem. Who are you to judge? Det vil jeg nok kalde at sparke til en der ligger ned, bestemt. 

Desuden så svarede du ikke på mit spørgsmål. 

Hvis du virkelig er så ensom, så let da selv rumpetten - fordi så sort på hvidt er det jo... ikke?

Vi opfatter det her forskelligt og jeg gider ikke at diskutere det med dig ..

Du ved ikke en sk*d om hvor svært eller nemt det er at finde venner her hvor jeg befinder mig.. Så lige der syntes jeg du skal blande dig uden om

Naannaa87 skriver:

Ja hvor svært kan det liiiige være ?? Hvis jeg vidste det stod jeg nok ikke der hvor jeg er nu vel ? ..

Når man er tilflytter til en lille by som er lukket som en bog og ikke er skide god til at gå ud i verden og sige hej her er jeg så er det faktisk ikke så nemt som i går og tror ..

Med dit vindende væsen? Det nægter jeg at tro på....

Sorry, hvis mit indlæg støder dig, men en anden gang kunne det være du skulle prøve en lidt mindre negativ tiltale til folk du ikke kender; det gør det meget nemmere for én at få venner frem for at håne dem for deres probemstillinger og kaste skylden for sin egen situation over på dem.

Naannaa87 skriver:

Vi opfatter det her forskelligt og jeg gider ikke at diskutere det med dig ..

Du ved ikke en sk*d om hvor svært eller nemt det er at finde venner her hvor jeg befinder mig.. Så lige der syntes jeg du skal blande dig uden om

Hehe, det er jo altid nemt at bakke ud når man begynder at få modstand

hvad giver så dig ret til at belære TS om at hendes problem er luksus? Du aner jo INTET om hende, ligesom os andre - hvordan ved du om hun f.eks. har det svært socialt? Nu hvor hun f.eks. skulle på dette ophold for at få flere venner, siger det ikke lidt? Så - jeg ville lægge dobbeltmoralen til side, og se ud over egen næsetip Som jeg skrev, og som du lige har underbygget, så er det bare ikke så sort på hvidt, som du opstiller det. Og hey - lay off, du behøver ikke blive defensiv med bandeord. 

Wimmie skriver:

Med dit vindende væsen? Det nægter jeg at tro på....

 

Sorry, hvis mit indlæg støder dig, men en anden gang kunne det være du skulle prøve en lidt mindre negativ tiltale til folk du ikke kender; det gør det meget nemmere for én at få venner frem for at håne dem for deres probemstillinger og kaste skylden for sin egen situation over på dem.

 

Og jeg er, sjovt nok, enig

Naannaa87 skriver:

Det her er en debat side og folk spørger om alt mellem himmel og jord! Når man smider et spørgsmål op her må man forvente at folk er kritiske da alle her skriver deres meninger og det gør jeg også..

Hvis du læser mit første svar til hende så vil du se at jeg ikke er grov på nogen måde, men fortæller blot at hun skal være lykkelig over at hun har massere af venner, og at det irritere mig at folk kan tude over at have for mange venner.. Det er fuldstændig grotesk i min verden og er ikke andet end et luksus problem..

Jeg føler hun bliver provokerende og lige den sidste linie hun skriver får mig op i det røde felt..

Længere er den ikke! 

 

hvorfor skal hun være lykkelig over at have mange venner hvis det ikke er noget hun ønsker at have?

vi er alle forskellige, nogen lykkelige med få venner og stresset/ulykkelige med mange, og andre vil have mange venner.

Naannaa87 skriver:

Jeg syntes du skal være lykkelig over at have alle dine venner.. Jeg er en pige der ikke har nogen jeg kan være sammen med og hvis du vidste hvor hårdt det er ville du prise dig lykkelig over din omgangskreds!!

Ja undskyld men sidder her og bliver lidt sur over at folk har for mange venner når der faktisk er mange der ikke har nogle som de lige kan besøge og snakke med..

Det er da helt fair at trådstarter har det sådan. 
Hun skriver jo netop at hun ikke er så social, men har gjort en indsats for at se om det kunne fungere - og det kunne det ikke.. 

Det er bare noget hun så har lært nu - en erfaring på at hun trives bedst med få men gode venner. 

Ville du ikke tage imod sådan et tilbud, hvis en rådgiver gav dig det? 

og ville du køre dig selv ned, bare fordi "du bør være social"?

Til TS: 
inden jeg fik barn havde jeg faktisk mange venner - nogle bedre end andre, men jeg havde en stor vennekreds (vil jeg vove at påstå), og jeg trivedes med det. Var også meget tit på farten :-)
Men efter jeg har fået min søn, og især efter jeg blev alene med ham, så er min vennekreds indskrumpet betydeligt. Det er også fordi at folk har travlt med deres liv, og så er det et spørgsmål om prioriteringer.

jeg er et meget socialt menneske, så jeg er faktisk ærgelig over at jeg ikke ser mine venner oftere. Men min vennekreds er så blevet til få, men nære venner.. 

Eller... hvor mange venner vil man sige er få? ;-)

jeg synes det er flot at du er nået til den erkendelse, og at du har givet det en chance i stedet for at stritte imod. Jeg prøvede selv lykken med 2 mødregrupper (fordi jeg flyttede) ;-) 
Og det fungerede så ikke i længden, selvom jeg gerne ville have haft et netværk her hvor jeg bor :-) Men sådan er det jo bare. :-)

Overvej hvem du ønsker at have i dit liv... Og hvis du "har nosserne" til det, så meld ud til dem du ikke ønsker at se, at du ikke kan overskue flere nye venner i dit liv som det er lige nu.. det er jo en ærlig sag... alternativet er at ignorere ;-)