Er jeg fjollet?

Selvfølgelig er det supertrælst at barnet kaldes ved et navn I ikke har valgt 100%, og det skal du snakke med dem om.

På den anden side er der din kæreste. Snak med ham om hvordan han har det, i stedet for at antage det. Det er jo også hans barn. Min mand havde svært ved at forholde sig til "et intet-køn" og ville derfor rigtigt gerne kende kønnet så han kunne begynde at få et forhold til babyen. Jeg var såmænd ligeglad, så vi fik kønnet at vide. Vi fandt også begge navne inden fødslen. Til en 3d scanning, så vi så begge pigerne meget indgående. Alligevel synes jeg ikke spændingen blev udløst på nogen måde. En fødsel er så meget andet end bare et køn.

Men til slut synes jeg også du skal snakke med din mand om hvordan du har det. _Bare husk at være lydhør over hvordan han har det.

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Det er sådan at vi jo fik kønnet at vide fordi manden gerne ville. Siden da har jeg følt at jeg blev frataget et ønske, fordi jeg prioriterede mandens. Det kan jeg så godt leve med da det var mit valg.

Men nu er hans familie så begynde at kalde baby ved navn. Og jeg kan bare ikke have det. Det virker som om at min mand slet ikke har forståelse for, at jeg faktisk føler, at hele spændingen nærmest er udleveret, og det virker underligt på mig, at kalde et barn i maven ved navn allerede. For hvad hvis vi skifter mening?

Jeg er bare så ked og frustreret, og jeg ved ikke helt hvorfor. 

Hvad siger i piger, er jeg bare fjollet? 

Vi kender også kønnet, men holder navnet hemmeligt lige præcis fordi det er mærkeligt at kalde barnet ved navn, hvis det ikke passer til 

Snak med ham/dem om det, og bed dem om at holde op? Helt simpelt, giv dem samme forklaring som du har givet os.

Held og lykke 

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Det har jeg gjort. Og han forstår det ikke helt .

Skrev så til min svigerinde, at hun ikke skulle skrive om køn og navn på min wall. Det er hun så åbenbart blevet sur over. Og nu føler jeg mig som den mest emsige person på jordens overflade 

Jeg ville ønske de kunne forstå det og især for din side af men det kan de åbenbart ikke...

men sender dig en kæmpe krammer

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Det er sådan at vi jo fik kønnet at vide fordi manden gerne ville. Siden da har jeg følt at jeg blev frataget et ønske, fordi jeg prioriterede mandens. Det kan jeg så godt leve med da det var mit valg.

Men nu er hans familie så begynde at kalde baby ved navn. Og jeg kan bare ikke have det. Det virker som om at min mand slet ikke har forståelse for, at jeg faktisk føler, at hele spændingen nærmest er udleveret, og det virker underligt på mig, at kalde et barn i maven ved navn allerede. For hvad hvis vi skifter mening?

Jeg er bare så ked og frustreret, og jeg ved ikke helt hvorfor. 

Hvad siger i piger, er jeg bare fjollet? 

Hmm.. På den ene side kan jeg godt forstå dig. - På den anden side var det faktisk omvendt hos os.

Vi var godtnok enige om gerne at ville kende kønnet, men hvor jeg havde behov for at give den lille et navn i maven, ville manden gerne se ham først. Jeg havde det bare sådan, at den lille jo allerede var en person, så selvfølgelig skulle han hedde noget, så det var tydeligt for enhver, at han VAR nogen.

Vi endte med et kompromis om, at han skulle have navnet senest når vi kom hjem fra sygeshuset. I praksis endte det dog med, at jeg tog drengens navn i brug, da han var 5 uger, nærmest "bag om ryggen" på min mand, da jeg ikke længere kunne holde ud at holde folk hen og ikke kalde drengen ved navn, da vi jo havde et navn til ham. For min mand var det bare en stor beslutning, og som du, ville han gerne holde muligheden åben for at vi kunne ombestemme os, selvom vi ikke havde andre navne i tankerne.

Da jeg ikke længere kunne vente med at tage navnet i brug, sagde jeg det selvfølgelig til min mand, som heldigvis forstod mig. Vi havde jo også langt overskredet aftalen om hvornår. Til gengæld tror jeg, at hvis det havde været op til ham, kunne det have ventet til dåben

Alt i alt bare et par tanker om, hvordan det kan se ud på den anden side. Jeg håber I får talt jer frem til en forståelse for hinanden

Kh Molly

B&J skriver:

Jeg ville ønske de kunne forstå det og især for din side af men det kan de åbenbart ikke...

men sender dig en kæmpe krammer

Tak.  Synes ikke det er særligt rart...

Synes ikke du er spor fjollet, som mange andre os skriver.

Hos mig og kæresten er der faktisk kun enkle venner som kender til graviditeten, af den simple grund vi har valgt at holde lidt lav profil. At folk så stadig ikke har opdaget noget nu, selvom maven stritter er jo kun et lille plus, selvom jeg er meget spændt på deres reaktioner.

Og vi har også valgt at holde navnet skjult for de enkle venner som kender til barnet, fordi jeg vil have mulighed for at ændre mening da jeg er meget kritisk med drengenavne, desværre.

Men synes du skal gøre det klart for dem hvordan du har det med at de kalder barnet ved navn, for mig virkelig det helt mærkeligt at kalde en mave ved navn, og tror heller ikke selv jeg ville kunne forholde mig til det.

Vores dreng bliver f.eks. omtalt som junior når han går helt i selvsving i maven så det hele buler ud i alle retninger.

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Det er sådan at vi jo fik kønnet at vide fordi manden gerne ville. Siden da har jeg følt at jeg blev frataget et ønske, fordi jeg prioriterede mandens. Det kan jeg så godt leve med da det var mit valg.

Men nu er hans familie så begynde at kalde baby ved navn. Og jeg kan bare ikke have det. Det virker som om at min mand slet ikke har forståelse for, at jeg faktisk føler, at hele spændingen nærmest er udleveret, og det virker underligt på mig, at kalde et barn i maven ved navn allerede. For hvad hvis vi skifter mening?

Jeg er bare så ked og frustreret, og jeg ved ikke helt hvorfor. 

Hvad siger i piger, er jeg bare fjollet? 

Nææææhhhh synes jeg ikke fortæl kort og godt at de skal kalde babyen i maven for det du ønsker og ikke navnet... Tænk hvis navnet ikke passer til guldklumpen når den ser dagens lys... Tænk hvis kønnet ikke er det køn i har fået oplyst...

Så sig det lige ud til folk, at her hedder baby altså....

Majbritt