Er jeg fjollet?

Det er sådan at vi jo fik kønnet at vide fordi manden gerne ville. Siden da har jeg følt at jeg blev frataget et ønske, fordi jeg prioriterede mandens. Det kan jeg så godt leve med da det var mit valg.

Men nu er hans familie så begynde at kalde baby ved navn. Og jeg kan bare ikke have det. Det virker som om at min mand slet ikke har forståelse for, at jeg faktisk føler, at hele spændingen nærmest er udleveret, og det virker underligt på mig, at kalde et barn i maven ved navn allerede. For hvad hvis vi skifter mening?

Jeg er bare så ked og frustreret, og jeg ved ikke helt hvorfor. 

Hvad siger i piger, er jeg bare fjollet? 

Det kan jeg godt forså du føler, jeg ville heller ikke vide kønnet og heldig vis var min kæreste enig..

og de nu kalder barnet ved navn det er slet ikke okay kan du slet ikke snakke med din kæreste om det???

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Det er sådan at vi jo fik kønnet at vide fordi manden gerne ville. Siden da har jeg følt at jeg blev frataget et ønske, fordi jeg prioriterede mandens. Det kan jeg så godt leve med da det var mit valg.

Men nu er hans familie så begynde at kalde baby ved navn. Og jeg kan bare ikke have det. Det virker som om at min mand slet ikke har forståelse for, at jeg faktisk føler, at hele spændingen nærmest er udleveret, og det virker underligt på mig, at kalde et barn i maven ved navn allerede. For hvad hvis vi skifter mening?

Jeg er bare så ked og frustreret, og jeg ved ikke helt hvorfor. 

Hvad siger i piger, er jeg bare fjollet? 

Jeg synes slet ikke du er fjollet! Vi ville dog gerne begge vide kønnet, men navnet holder vi tæt. Men kæresten kan til tider finde på at kalde maven for navnet. Og det er altså ikke altid jeg kan have det. For tænk hvis hun ikke ligner sådan en alligevel? Så ville garanteret have det på samme måde, hvis andre kaldte baby i maven for et navn..

Jeg synes du skal sige det til manden. Måske han slet ikke ved, hvordan du har det?

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Det er sådan at vi jo fik kønnet at vide fordi manden gerne ville. Siden da har jeg følt at jeg blev frataget et ønske, fordi jeg prioriterede mandens. Det kan jeg så godt leve med da det var mit valg.

Men nu er hans familie så begynde at kalde baby ved navn. Og jeg kan bare ikke have det. Det virker som om at min mand slet ikke har forståelse for, at jeg faktisk føler, at hele spændingen nærmest er udleveret, og det virker underligt på mig, at kalde et barn i maven ved navn allerede. For hvad hvis vi skifter mening?

Jeg er bare så ked og frustreret, og jeg ved ikke helt hvorfor. 

Hvad siger i piger, er jeg bare fjollet? 

Jeg synes ikke du er fjollet. Ville heller ikke bryde mig om at folk tog alt som en selvfølge.
Netop derfor vil jeg ikke vide kønnet næste gang, for folk skal gå mere op i om baby er sund end hvilken farve tøjet skal købes i.

Kan nok ikke helt sætte mig ind i det da jeg ønskede at få køn på...det gjorde det mere personligt og virkeligt for mig desuden mener jeg ikke, at spændingen er væk blot fordi kønnet er kendt. Alene fødslen er så kæmpe en oplevelse og det at se sit barn for første gang er fantastisk og ikke mindre spændende af at jeg vidste det var en pige Men du er jo ikke mig så du må gøre din kæreste og hans familie klart at du ikke bryder dig om det og at de må respektere det.

dorthemus skriver:

Kan nok ikke helt sætte mig ind i det da jeg ønskede at få køn på...det gjorde det mere personligt og virkeligt for mig desuden mener jeg ikke, at spændingen er væk blot fordi kønnet er kendt. Alene fødslen er så kæmpe en oplevelse og det at se sit barn for første gang er fantastisk og ikke mindre spændende af at jeg vidste det var en pige Men du er jo ikke mig så du må gøre din kæreste og hans familie klart at du ikke bryder dig om det og at de må respektere det.

Fuldkommen enig!!

jeg kan godt forstå dig, jeg vidste ikke hvad jeg bar, og for mig var det lige meget hvad køn det var, det var bare mit barn. 

 

Og ingen skulle begynde at kalde min mave for navne. det ville jeg slet ikke kunne forholde mig til. men ok vi havde heller ikke valgt navne før de begge var født, Kunne jo ikke give dem navne uden at have set dem Tænk nu hvis de ikke lignede det som vi troede de var .. 

 Så begge min fik navne kort efter fødslen, og begge navne vi slet ikke havde tænkt på før  

Men jeg ville nok sige fra og frabede dem at de kaldte mit ufødte barn ved navn

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Det er sådan at vi jo fik kønnet at vide fordi manden gerne ville. Siden da har jeg følt at jeg blev frataget et ønske, fordi jeg prioriterede mandens. Det kan jeg så godt leve med da det var mit valg.

Men nu er hans familie så begynde at kalde baby ved navn. Og jeg kan bare ikke have det. Det virker som om at min mand slet ikke har forståelse for, at jeg faktisk føler, at hele spændingen nærmest er udleveret, og det virker underligt på mig, at kalde et barn i maven ved navn allerede. For hvad hvis vi skifter mening?

Jeg er bare så ked og frustreret, og jeg ved ikke helt hvorfor. 

Hvad siger i piger, er jeg bare fjollet? 

Knus herfra, jeg kan altså sagtens forstå det! Men kalder de maven det navn som barnet faktisk skulle hedde, eller er det et "kælenavn" til den sjove side? Hvis de konsekvent kalder barnet det "rigtige" navn, så kunne du jo smilende sige "aarh - jeg er nu ikke sååå sikker igen på at det lige bliver det navn, så kom nu ikke for godt i gang, så bliver det bare mærkeligt hvis VI BESTEMMER at h*n skal hedde noget andet"... 

Uanset hvad så lad dig ikke vælte af pinden - selvom de andre er ihh-så-åhh-så engagerede så er det stadig DIN mave, DIN graviditet og det er JERES FÆLLES beslutninger der gælder!!! Speak up!!! 

Masser af knus og kram herfra!!! 

Ja jeg synes også bare du skal være ærlig og fortælle hvordan DU har det med det. Så længe du fortæller det ud fra dit perspektiv og ikke begynder at bebrejde dem, så må de respektere hvordan du har det!

dorthemus skriver:

Kan nok ikke helt sætte mig ind i det da jeg ønskede at få køn på...det gjorde det mere personligt og virkeligt for mig desuden mener jeg ikke, at spændingen er væk blot fordi kønnet er kendt. Alene fødslen er så kæmpe en oplevelse og det at se sit barn for første gang er fantastisk og ikke mindre spændende af at jeg vidste det var en pige Men du er jo ikke mig så du må gøre din kæreste og hans familie klart at du ikke bryder dig om det og at de må respektere det.

Nu er det også mere det, at de kalder baby ved navn jeg ikke bryder mig om...