Kb skriver:
Vi mødre har det med altid at se vores egne børn som total fejlfri. VORES børn er rummelige, omsorgsfulde over for andre børn, altid glade og udadvente.
Vi stoler gerne blindt på det vores børn fortæller os og ISÆR når det handler om at ANDRE børn ikke er gode ved dem... Vi tolere under ingen omstændigheder at andre børn skal ØDELÆGGE vores små fejlfrie poder - som jo kun er så elskelige...
Jeg har, som rigtig mange andre mødre herinde, stået i samme situation som dig. Jeg blev den totale ravne mor - INGEN skal gøre min lille basse noget. Talte med pædagogerne, som forsøgte at berolige mig lidt, syntes ærgligtalt ikke de to mig alvorligt.
En dag kom jeg uanmeldt ned i børnehaven og stod uden for vinduet og betragtede flokken af børn lege. Min søn leger med nogle børn, da ham(som jeg er sikker på er roden til al ondt) kommer smilende hen til gruppen....
Og så sker det, min lille nullerbasse vender sig om og SKRIGER drengen ind i hovedet GÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ.... Jeg er i chok. Drenge siger eller gør ikke andet end vender sig og går.
Jeg springer ind på stuen som trold af en æske og taler med MEGET store bogstaver - sådan taler man bare ikke til andre børn. En pædagog kommer hen og smiler - Ja de er tit lige gode om det, de unger siger hun...
Jeg har fundet ud af at man ind imellem skal tage mor-brillerne af og spørge sine børn, når de kommer og uskyldigt fortæller at de er blevet slået, jamen hvad gjorde du? Ikke at man ikke skal vise forståelse for deres situation og trøste, men børn er engle med horn i panden og det er sagt med al den kærlighed der findes i verden
Jeg ved godt, at mit eget barn ikke er fejlfrit og at hun også har været god til at være efter de andre børn.
Men når hun fortæller, at hun gerne vil lege med ham, bare han ikke slår hende, så synes jeg, at jeg skal være opmærksom. Som før nævnt holder jeg meget af ham og hans mor, og har kendt ham siden han var helt lille, så jeg ser sådan set ikke et 'dårligt' barn i ham. For at være ærlig er jeg rigtig bekymret for ham, og jeg er ked af at se, at han reagerer så dårligt på forandring, som han gør.
Når det er sagt, når alt er husket, så vil jeg stadig ikke tillade at han slår hende. Igen, jeg har også stået i situationer, hvor hun er kommet hen og har gjort meget, meget opmærksom på, at nu havde en eller anden slået hende. Når man så prikkede lidt i dén udmelding, så kom det gerne frem at hun måske havde slået først eller at hun havde været knap så pæn i sin opførsel.
Måden, hvorpå hun nævner disse situationer, er meget forskellig fra ovenstående opførsel. Det er måske også nemt at glemme, at ikke bare bliver hun regelmæssigt slået af ham, men hun skal også tackle, at hendes førhen bedste ven faktisk gør hende ondt. Det gør ondt i hendes lille hjerte.
