Udviklingshæmmede og sterilisation

Carina1977 skriver:

Problemet er at min søster nok sagtens ville kunne skifte ble, give sutteflaske....men den der vigtige stimulation og omsorg, ville hun ikke kunne give. Hun ville heller ikke vide, hvad hun skulle gøre i bestemte situationer, og ville helt klart blive magtesløs, hvis barnet blev ved med at græde.

Ved ikke om en af de der dukker ville hjælpe. det ville selvfølgelig give dem en ide om at det kunne blive hårdt, men ville det være nok?

Jeg ved ikke....det er sgu svært det her, et meget svært og alvorligt emne. For jeg er da godt klar over, at de helt sikkert vil gøre sit bedste for barnet og give det meget kærlighed, men ofte kan de bare ikke varetage den opgave at tage sig af et barn for alvor.

Ja, men som du også selv skriver, så er det jo ikke nok at kunne give dem tøj på om morgenen og lægge dem i seng om aftenen. Vigtigst af alt, skal forældrene jo kunne klare at tilsidesætte egne behov, og kunne holde hovedet kold under pres. Det er jo ikke kun et lille spædbarn de får, men også en trodsig to årig og en følelsesmæssig teenager. 

Jeg syntes at det er helt forståeligt at du har prøvet at presse din søster til at lade sig sterialisere, netop fordi du har gjort det med hendes bedste for øje. Og så kan du jo netop give hende noget af det hun ikke selv kunne få, ved at støtte hende i at få et tæt forhold til din søn

Mi skriver:

Ja, men som du også selv skriver, så er det jo ikke nok at kunne give dem tøj på om morgenen og lægge dem i seng om aftenen. Vigtigst af alt, skal forældrene jo kunne klare at tilsidesætte egne behov, og kunne holde hovedet kold under pres. Det er jo ikke kun et lille spædbarn de får, men også en trodsig to årig og en følelsesmæssig teenager. 

Jeg syntes at det er helt forståeligt at du har prøvet at presse din søster til at lade sig sterialisere, netop fordi du har gjort det med hendes bedste for øje. Og så kan du jo netop give hende noget af det hun ikke selv kunne få, ved at støtte hende i at få et tæt forhold til din søn

Helt bestemt og det nyder hun også

Carina1977 skriver:

Problemet er at min søster nok sagtens ville kunne skifte ble, give sutteflaske....men den der vigtige stimulation og omsorg, ville hun ikke kunne give. Hun ville heller ikke vide, hvad hun skulle gøre i bestemte situationer, og ville helt klart blive magtesløs, hvis barnet blev ved med at græde.

Ved ikke om en af de der dukker ville hjælpe. det ville selvfølgelig give dem en ide om at det kunne blive hårdt, men ville det være nok?

Jeg ved ikke....det er sgu svært det her, et meget svært og alvorligt emne. For jeg er da godt klar over, at de helt sikkert vil gøre sit bedste for barnet og give det meget kærlighed, men ofte kan de bare ikke varetage den opgave at tage sig af et barn for alvor.

Det har været et tabu-emne i årevis, fordi man for mange år siden tvangssteriliserede ikke blot meget udviklingshæmmede, men også dem i gråzoneområdet - og såmænd også ordblinde og andre, som fejlagtigt iofattedes som "sinker". Tænk blot på Sprogø-pigerne, som Jussi Adler Olsen har skrevet om i "Journal 64" - der skulle ikke mange fejltrin og forkerte vurderinger til, før man kom under forsorgen...

Jeg læste for nogle år siden en artikel om, at nogle læger i deres hjertes godhed og af naivitet - og måske overdreven frygt for at gentage de gamle overgreb - bakkede op om udviklingshæmmede kvinders ret til at få børn. En af dem udtalte, at de "kunne blive nogle gode små mødre" - en helt misforstået opfattelse af, hvad et barn har behov for.

Det er jo ikke "bare" at kunne varetage pasning af et lille barn - hvad sker der, når barnet bliver 10-12 år gammelt og overhaler sine forældre intellektuelt? Hvordan er det at være normalbegavet og kunne manipulere med sine forældre på et langt højere plan end "almindelige" teenagere?

Jeg synes, det giver god mening at sterilisere udviklingshæmmede - det kan føre så megen smerte med sig for både forældre og børn at lade være. MEN - jeg ville personligt nødigt være den, der skulle vurdere, hvornår et menneske var FOR udviklingshæmmet til at kunne varetage et barns behov. Vi skal jo heller ikke ende i racehygiejniske tiltag, hvor folk med en IQ lidt under middel opfattes som bærere af dårlige gener.

Mor og meget mere skriver:

Det har været et tabu-emne i årevis, fordi man for mange år siden tvangssteriliserede ikke blot meget udviklingshæmmede, men også dem i gråzoneområdet - og såmænd også ordblinde og andre, som fejlagtigt iofattedes som "sinker". Tænk blot på Sprogø-pigerne, som Jussi Adler Olsen har skrevet om i "Journal 64" - der skulle ikke mange fejltrin og forkerte vurderinger til, før man kom under forsorgen...

Jeg læste for nogle år siden en artikel om, at nogle læger i deres hjertes godhed og af naivitet - og måske overdreven frygt for at gentage de gamle overgreb - bakkede op om udviklingshæmmede kvinders ret til at få børn. En af dem udtalte, at de "kunne blive nogle gode små mødre" - en helt misforstået opfattelse af, hvad et barn har behov for.

Det er jo ikke "bare" at kunne varetage pasning af et lille barn - hvad sker der, når barnet bliver 10-12 år gammelt og overhaler sine forældre intellektuelt? Hvordan er det at være normalbegavet og kunne manipulere med sine forældre på et langt højere plan end "almindelige" teenagere?

Jeg synes, det giver god mening at sterilisere udviklingshæmmede - det kan føre så megen smerte med sig for både forældre og børn at lade være. MEN - jeg ville personligt nødigt være den, der skulle vurdere, hvornår et menneske var FOR udviklingshæmmet til at kunne varetage et barns behov. Vi skal jo heller ikke ende i racehygiejniske tiltag, hvor folk med en IQ lidt under middel opfattes som bærere af dårlige gener.

Ved min søster er der så slet ingen tvivl om, at hun ikke ville kunne klare at tage sig af et barn. og sterilisation var eneste løsning

Men der er jo også nogen, der ikke er så meget bagefter, at en sterilisation er relevant. Disse skal så måske bare have lidt støtte i dagligdagen.

Ja det var voldsomt dengang....tænk at man steriliserede kvinder, blot fordi de var ordblinde. Der kan man se hvor uvidende de var dengang. altså sådan ser vi i hvert fald på det idag, selvom de sikkert dengang syntes de gjorde det rette.

Puha,....godt man lever idag og ikke dengang