Udviklingshæmmede og sterilisation

SjeBets skriver:

puha ... jeg står lidt i det samme, eller ikke helt, min datter er hjerneskadet, og vi ved ikke hvor meget hun kan og ikke kan selv.

jeg synes ik man skal tvinge. Men ja jegved ikke lige hvordan den skal mingeleres ... hrmnn noget af en problemation 

 

Min datter er så ikke så gammel endnu, men faderen og jeg har snakket om at hun skulle have p-stav til en start og så må vi tage den derfra ... fordi jeg ved hvis hun kommer hjem gravid, så bliver dte mig som skal tage sig af det barn

Det ER nemlig en svær situation, og jeg synes det er godt i taler om det allerede nu

Ja jeg har det også svært med det der med at umyndiggøre dem

Carina1977 skriver:

Det har været folk udefra der har dømt mig på det.....primært fra folk på nettet

Præcis......det tænkte jeg nok. Det er nemt nok at have sin holding, når man ikke selv er i situationen og der for syntes jeg man skal passe på med at være så dømmende.

Jeg syntes du har handlet ansvarligt og med et stort hjerte

elvital skriver:

Årh det er et svært spørgsmål! Og helst ville jeg bare lukke øjnene for det, for jeg føler slet ikke at jeg ved nok om emnet til at ha en menning om det. Men ud fra hvad noget familie har fortalt (som arbejder på barselgangen) så ender det tit med at de nyfødte børn de bliver tvangsfjernet.

Spørgsmålet er rigtig svært, og jeg håber at man med politiske øjne ser indivduelt på det og ikke lave gennerele love.

Er der en lov om det egentlig? Må man tvangssteriliserer svært udviklingshæmmede?

 

Jeg tror faktisk ikke der er en lov om det

Men ja det er helt bestemt et svært emne, puha

Carina1977 skriver:

Nej det er også mere det at man fratager rettighederne fra et andet menneske, jeg ikke bryder mig om.

Men min søster er som et barn på mange punkter. Hun manglede ilt under fødslen, og derfor er hun som hun er. Det er en ulykkelig historie, men jeg elsker hende for den hun er, og kunne ikke ønske hende anderledes. Men stadig synes jeg det er enormt synd for hende, at hun aldrig oplever glæden ved at blive mor.....men når man ikke kan tage sig af barnet, så ser jeg ingen grund til at bringe et barn til verden. Det er synd for alle parter.

Nu ser hun Mark som et slags erstatningsbarn. Han betyder rigtig meget for hende, og hun kan bare ikke lade være med at forkæle ham

Idag er hun heldigvis glad for hendes beslutning, og på trods af hendes handicap, kan hun også sagtens forstå, hvorfor hun ikke skulle have børn. Hun har desværre oplevet et par veninder, der har fået taget deres barn fra sig, og oplevet deres smerte. Hun har ofte sagt til mig, at hun er glad for at det ikke var hende der fik taget et barn fra sig. Så inderst inde er jeg glad for at jeg pressede på, for ellers er jeg sikker på hun havde haft et barn et eller andet sted.

Det er så forfærdeligt og trist når det sker som følge af iltmangel...det samme skete for min fasters ene søn  De boede ude i en flække på landet og jordmoderen og fødselslægen var uvenner så jm ville ikke ringe til ham..til sidst var hun nødt til det fordi hun ikke magtede opgaven og da var det for sent. Så hun blev kørt i ambulance fra Næstvedegnen til Rigshospitalet mens hun var igang med at føde

Jeg er glad for, at din søster har accepteret tingenes tilstand og er glad for sin rolle som moster i stedet

Nu dækker udviklingshæmning jo over mange forskellige mennesker, men forskellige ressourcer eller mangel på samme. Så det gør det jo umuligt at komme med en generel holdning. 

Men i min verden kommer et ufødt barns behov altid før kvindens, så hvis kvinden er seksuel aktiv, og ikke vil bruge prævention OG man har brugt alle tilgængelige pædagogisk metoder, så syntes jeg at tvangssterillisation er OK, hvis man vurdere at kvinden er så handicappet at hun ikke kan være fuldtidsforælder for et barn. 

Men jeg syntes man fx skal prøve at give kvinden sådan en af de dukker som de bruger i USA, for at hun skal prøve hvad det vil sige, at være forældre, inden man bruger tvangssterillisation.

2skønnebørn skriver:

Præcis......det tænkte jeg nok. Det er nemt nok at have sin holding, når man ikke selv er i situationen og der for syntes jeg man skal passe på med at være så dømmende.

Jeg syntes du har handlet ansvarligt og med et stort hjerte

 

Tusind tak

Det var svært at presse på, men det ville have været endnu sværere, hvis jeg skulle opleve hende ulykkelig, fordi hun fik taget et barn fra sig. inderst inde har jeg det godt med, hvordan jeg håndterede situationen, men synes stadig det er synd for hende, at hun aldrig oplever at blive mor. Men hun ville bare ikke kunne magte opgaven.

dorthemus skriver:

Det er så forfærdeligt og trist når det sker som følge af iltmangel...det samme skete for min fasters ene søn  De boede ude i en flække på landet og jordmoderen og fødselslægen var uvenner så jm ville ikke ringe til ham..til sidst var hun nødt til det fordi hun ikke magtede opgaven og da var det for sent. Så hun blev kørt i ambulance fra Næstvedegnen til Rigshospitalet mens hun var igang med at føde

Jeg er glad for, at din søster har accepteret tingenes tilstand og er glad for sin rolle som moster i stedet

Ja det er bare så sørgeligt sådan noget, og havde min mor skullet føde hende idag, så var det aldrig kommet så vidt, tror jeg.

Det er mærkeligt at tænke på, at jeg måske kunne have haft en søster, der var ligesom jeg....og et eller andet sted, savner jeg da også den form for søsterskab. Som tingene er nu, er vores forhold egentlig som om at hun var en meget yngre søster. hun er på mange punkter som et barn på 5-6 år. men kan dog selv klare praktiske gøremål. men jeg har valgt at se på at hun har et godt liv. Hun er ikke nogen grøntsag, men en kærlig krammende søster

Det er en trist historie med din fasters søn  hvordan klarer han sig så idag?

Carina1977 skriver:

Ja det er bare så sørgeligt sådan noget, og havde min mor skullet føde hende idag, så var det aldrig kommet så vidt, tror jeg.

Det er mærkeligt at tænke på, at jeg måske kunne have haft en søster, der var ligesom jeg....og et eller andet sted, savner jeg da også den form for søsterskab. Som tingene er nu, er vores forhold egentlig som om at hun var en meget yngre søster. hun er på mange punkter som et barn på 5-6 år. men kan dog selv klare praktiske gøremål. men jeg har valgt at se på at hun har et godt liv. Hun er ikke nogen grøntsag, men en kærlig krammende søster

Det er en trist historie med din fasters søn  hvordan klarer han sig så idag?

Han klarer sig også rimeligt godt...bor i bofællesskab med andre udviklingshæmmede  Men som barn tog han meget tid og overskud fra de andre søskende og det har helt sikkert ikke været nemt for dem...selvom han jo var uden skyld.

Ja det må føles lidt vemodigt med din søster, men godt hun har dig!

Mi skriver:

Nu dækker udviklingshæmning jo over mange forskellige mennesker, men forskellige ressourcer eller mangel på samme. Så det gør det jo umuligt at komme med en generel holdning. 

Men i min verden kommer et ufødt barns behov altid før kvindens, så hvis kvinden er seksuel aktiv, og ikke vil bruge prævention OG man har brugt alle tilgængelige pædagogisk metoder, så syntes jeg at tvangssterillisation er OK, hvis man vurdere at kvinden er så handicappet at hun ikke kan være fuldtidsforælder for et barn. 

Men jeg syntes man fx skal prøve at give kvinden sådan en af de dukker som de bruger i USA, for at hun skal prøve hvad det vil sige, at være forældre, inden man bruger tvangssterillisation.

Problemet er at min søster nok sagtens ville kunne skifte ble, give sutteflaske....men den der vigtige stimulation og omsorg, ville hun ikke kunne give. Hun ville heller ikke vide, hvad hun skulle gøre i bestemte situationer, og ville helt klart blive magtesløs, hvis barnet blev ved med at græde.

Ved ikke om en af de der dukker ville hjælpe. det ville selvfølgelig give dem en ide om at det kunne blive hårdt, men ville det være nok?

Jeg ved ikke....det er sgu svært det her, et meget svært og alvorligt emne. For jeg er da godt klar over, at de helt sikkert vil gøre sit bedste for barnet og give det meget kærlighed, men ofte kan de bare ikke varetage den opgave at tage sig af et barn for alvor.

dorthemus skriver:

Han klarer sig også rimeligt godt...bor i bofællesskab med andre udviklingshæmmede  Men som barn tog han meget tid og overskud fra de andre søskende og det har helt sikkert ikke været nemt for dem...selvom han jo var uden skyld.

Ja det må føles lidt vemodigt med din søster, men godt hun har dig!

Det lyder akkurat som det var tilfældet med min søster. Hun bor også i et bofællesskab, og hun tog også rigtig meget tid som barn. Men et eller andet sted, tror jeg også det gjorde mig stærk