Jeg har bare en af DE dage.... mødte ind på arbejdet imorges og skrev lidt mail med min kollega i et andet center. Hun spurgte til hvordan det var gået igår og BOM, så stod jeg der med tåre i øjnene, bare fordi jeg skulle fortælle om vores info møde. Og er der noget der ikke fungerer, så er det en receptionist der byder folk velkommen med smil og tårer der triller ned af kinderne.
Så mig igang med at finde en der kunne møde ind, så jeg kunne gå.
Hjem på sofaen og så bliver jeg pludselig overvældet af den største omgang selvmedlidenhed. Puhh Nena du har det skidt, du fortjener at have det lidt godt. Så ud i skabet og frem med en pose MM's som jeg spiser med stor velbehag. Og først her bagefter går det op for mig at det på denne måde kun kommer til at blive et problem i længden for der kommer mange dage hvor jeg har det lidt skidt og er ked af alt det her behandlingshalløj, så hvis ikke hormonerne klarer arbejdet, så bliver jeg da i hvertfald med garanti tyk af alt det andet.... Som om at det ikke skulle være hårdt nok i forvejen at være i behandling! 
Anmeld