Giv mig mod piger ! :(

Rockertand skriver:

Selv med blødende hjerte gør du som pædagogen siger - jeg har kun god erfaring med et knus, et kys, et smil og farvel, vinken ved vinduet og så går mor, der går ganske kort tid, så lærer barnet det.

Det er simpelthen selvmål og meget førstegangsmor  at blive og "hygge" med din søn, det gør ikke noget godt, så har han en forventning om, at du bliver, og reaktionen er desto meget mere voldsom fra hans side.

Prøv at lave kort proces i en periode og se, om det ikke bliver bedre, det har virket for så mange andre, så hvorfor ikke for dig?

Derudover lyder din søn som et barn, som nok ville have haft godt af at komme i dagpleje i stedet - fast "erstatningsmor" at støtte sig til hele dagen, den samme lille flok og små, trygge forhold.

Anonym skriver:

Årh det var min 9mdr søns 3 dag i vuggestuen og han skreg så meget af gråd ...

Vi fik ikke sagt farvel hvor hende pædagogen tog ham bar og sagde sig farvel til mor , og han skreg ... og de sagde jeg bare sku gå nu ellers blev det værre.. men stakklen havde vænnet sig til at jeg sad lidt med ham og gik når han fik kigget sig rundt lidt.. men næ nej det fik jeg ikke lov til

Jeg ringede efter en halv time og kunne hører ham græde for vildt i baggrunden .. årrrrh mit hjerte knækkede årrrh

Jeeg tog derover og blev med ham i god tid og tog ham med hjem da han blev søvnig..

Men hvad sker der så i morgen ??? JEG VIL IKKE HA HAN GRÆDER SÅ MEGET AT HAN HUKLEDE DA JEG KOM !!!

Han eer lidt speciel når han skal sove, sommetider vugger vi ham, eller han skal ligge på siden ellers falder han ikke i søvn. Men i vuggestuen skal de have sele på i barnevognen og det ville han bare ikke forleden dag og vred sig fra den og vendte sig om, er bange for han kan blive kvalt i den.
Jeg er vikelig bekymret piger, please hjælp.

Hvad gør jeg dog ? hjælp.

Pu ha sender dig lige en kæmpe Det må ikke have været sjovt. Syntes du skal lytte til dig selv & DIT barns behov. Hvis det kun er tredje dagen kan jeg ikke se hvorfor du ikke skulle blive lidt.

Ved ikke hvordan I kører indkøring men da min drenge startede i dagpleje var vi på besøg de første par dage hvor jeg blev der.

Derefter var han der et par timer og så stille & roligt mere .

Rockertand skriver:

Selv med blødende hjerte gør du som pædagogen siger - jeg har kun god erfaring med et knus, et kys, et smil og farvel, vinken ved vinduet og så går mor, der går ganske kort tid, så lærer barnet det.

Det er simpelthen selvmål og meget førstegangsmor  at blive og "hygge" med din søn, det gør ikke noget godt, så har han en forventning om, at du bliver, og reaktionen er desto meget mere voldsom fra hans side.

Prøv at lave kort proces i en periode og se, om det ikke bliver bedre, det har virket for så mange andre, så hvorfor ikke for dig?

Derudover lyder din søn som et barn, som nok ville have haft godt af at komme i dagpleje i stedet - fast "erstatningsmor" at støtte sig til hele dagen, den samme lille flok og små, trygge forhold.

Som pædagog OG mor kan jeg kun sige det samme. Vi har lige været det samme igennem med min dreng som startede i BH for 3 uger siden. Mit problem var, at jeg blev der for længe og det samme fik jeg at vide i vuggestuen. Nu er der i et par minutter og nu holder han hurtigt op med at græde... eller... han græder faktisk slet ikke mere  

Held og lykke, det er noget alle skal igennem, tror jeg...

Anonym skriver:

Årh det var min 9mdr søns 3 dag i vuggestuen og han skreg så meget af gråd ...

Vi fik ikke sagt farvel hvor hende pædagogen tog ham bar og sagde sig farvel til mor , og han skreg ... og de sagde jeg bare sku gå nu ellers blev det værre.. men stakklen havde vænnet sig til at jeg sad lidt med ham og gik når han fik kigget sig rundt lidt.. men næ nej det fik jeg ikke lov til

Jeg ringede efter en halv time og kunne hører ham græde for vildt i baggrunden .. årrrrh mit hjerte knækkede årrrh

Jeeg tog derover og blev med ham i god tid og tog ham med hjem da han blev søvnig..

Men hvad sker der så i morgen ??? JEG VIL IKKE HA HAN GRÆDER SÅ MEGET AT HAN HUKLEDE DA JEG KOM !!!

Han eer lidt speciel når han skal sove, sommetider vugger vi ham, eller han skal ligge på siden ellers falder han ikke i søvn. Men i vuggestuen skal de have sele på i barnevognen og det ville han bare ikke forleden dag og vred sig fra den og vendte sig om, er bange for han kan blive kvalt i den.
Jeg er vikelig bekymret piger, please hjælp.

Hvad gør jeg dog ? hjælp.

Forklar at du kender dit barn bedst og det er sådan og sådan du vil have det skal foregå, at du godt ved at når du siger farvel skal det være hurtigt og glad, men at her det første stykke tid der sidder du dig altså ned med ham og går først når du mener han føler sig tryg, det hjælper ikke noget at de mener at de har styr på det, hvis du ikke føler I samarbejder om det, gør klar hvordan du mener jeres farvel skal være, og så spørg om de har nogle tanker til det.

Er selv pæd. uddannet, og har 1 gang flippet helt ud og skældt, hvad der viste sig at være en medhjælper ud, da hun lavede samme nummer med min datter, udover at hun tog hende (hvad jeg anså for "hårdt") i armen og hev mig datter væk fra mig, desværre var jeg tvunget til at gå, men havde en udd. pædagog ikke været i nærheden og på vej over mod min datter, så havde jeg simpelthen taget hende med. Det var 5 dag hun var der, da jeg kom tilbage for at hente min datter sagde jeg til hende at jeg ville tale med hende, og så fortalte jeg hende at det hun havde gjort i morges var fuldstændig uaceptabel for mig, hvis hun virkelig ville have hjulpet min datter, kunne hun have distreheret hende med noget legetøj og ikke revet hende væk fra mig, hendes argument, jamen jeg troede du havde travlt, det kunne hun i sagens natur intet vide om, så jeg sagde til hende, at havde min datter skulle være der en dag mere, så havde hun skulle holde sig så langt væk fra min datter.. arrrhh jeg var så gal. 

Du bliver nødt til at stole på at selvom der vil være gråd indimellem når man går og det så går over, i starten tager det måske længere tid, så handler dette om at afleveringen skal være en positiv oplevelse, og den måde de agerede på i går bestemt ikke underbyggede dette, og så vær klar i din forestilling om hvordan du ser afleveriingen ske, og at du selvfølgelig er åben for deres input, men i sidste ende så er det sit barn og dig der kender ham bedst færdig!

Camulla skriver:

Som pædagog OG mor kan jeg kun sige det samme. Vi har lige været det samme igennem med min dreng som startede i BH for 3 uger siden. Mit problem var, at jeg blev der for længe og det samme fik jeg at vide i vuggestuen. Nu er der i et par minutter og nu holder han hurtigt op med at græde... eller... han græder faktisk slet ikke mere  

Held og lykke, det er noget alle skal igennem, tror jeg...

Mumto3 skriver:

Jeg ville aldrig (igen) gå fra et grædende og MEGET ulykkeligt barn. Jeg ville sige at JEG har brug for at blive og så ville jeg blive. Pædagoger er så gode til at give dårlig samvittighed, og fortælle hvad ens barn har godt af og hvad ens barn har brug for. Men de kan ikke argumentere imod hvad JEG har brug for.

Jeg har selv forladt et 7mdr gammel baby i en vuggestue, hvor han bare græd og græd. I dag går han i 1. klasse og jeg fortyder stadig at jeg ikke lyttede til min mavefornemmelse dengang, og passede på min lille ulykkelige og hjælpeløse søn, men bare gik fordi det synes pædagogeren var det nemmeste.

Med vores næste 2 børn har jeg insisteret på at blive, og blive indtil JEG synes det var ok at gå, -og hold da op hvor er det bare gået meget bedre med indkøringen! Så har jeg tilgengæld måtte bære på mine skuldre at der er nogen pædagoger der synes jeg var irriterende, besværlig osv. Men det er mit BARN det handler om!!! og hellere at nogle pædagorer synes jeg er forkert på den, end at jeg føler at jeg svigter mine egne børn!

-men vi er forskellige og du skal selvfølgelig gøre det DU helst vil.

Sådan har jeg det også, og selvfølgelig er børn forskellige og mens nogen har brug for at man bare kort siger farvel, har andre brug for at man lige tilbringer lidt tid der før de er klar til farvel, at selve farvellet skal være kort er jeg enig med mange i denne tråd om, men derfor skal man altså lytte til sin mavefornemmelse og gøre det som man ved ens barn har brug for, for ens barn behøver jo ikke at være lige som alle de andre der godt kan sige nemt farvel.

Jeg brugte min. 5-10 min. i vg de første 3 uger før jeg sagde, mens jeg kunne gå den første dag i dp efter en halv time.. og derefter efter 2 min efter jeg havde afleveret hende.. så det handler både om barnet og om hvor trygt barnet er i omgivelserne, og den bedste til at vurdere det, vil altid være mor(eller den der har den primære omsorgsrolle)