Giv mig mod piger ! :(

Årh det var min 9mdr søns 3 dag i vuggestuen og han skreg så meget af gråd ...

Vi fik ikke sagt farvel hvor hende pædagogen tog ham bar og sagde sig farvel til mor , og han skreg ... og de sagde jeg bare sku gå nu ellers blev det værre.. men stakklen havde vænnet sig til at jeg sad lidt med ham og gik når han fik kigget sig rundt lidt.. men næ nej det fik jeg ikke lov til

Jeg ringede efter en halv time og kunne hører ham græde for vildt i baggrunden .. årrrrh mit hjerte knækkede årrrh

Jeeg tog derover og blev med ham i god tid og tog ham med hjem da han blev søvnig..

Men hvad sker der så i morgen ??? JEG VIL IKKE HA HAN GRÆDER SÅ MEGET AT HAN HUKLEDE DA JEG KOM !!!

Han eer lidt speciel når han skal sove, sommetider vugger vi ham, eller han skal ligge på siden ellers falder han ikke i søvn. Men i vuggestuen skal de have sele på i barnevognen og det ville han bare ikke forleden dag og vred sig fra den og vendte sig om, er bange for han kan blive kvalt i den.
Jeg er vikelig bekymret piger, please hjælp.

Hvad gør jeg dog ? hjælp.

Jeg vil anbefale dig lige at tale med pædagogerne om hvordan du tænker du vil sige farvel til din søn.

Ved slet ikke hvad jeg ellers skal sige, ville bare give dig en

 

Hvad gør jeg dog ? hjælp.

Selv med blødende hjerte gør du som pædagogen siger - jeg har kun god erfaring med et knus, et kys, et smil og farvel, vinken ved vinduet og så går mor, der går ganske kort tid, så lærer barnet det.

Det er simpelthen selvmål og meget førstegangsmor  at blive og "hygge" med din søn, det gør ikke noget godt, så har han en forventning om, at du bliver, og reaktionen er desto meget mere voldsom fra hans side.

Prøv at lave kort proces i en periode og se, om det ikke bliver bedre, det har virket for så mange andre, så hvorfor ikke for dig?

Derudover lyder din søn som et barn, som nok ville have haft godt af at komme i dagpleje i stedet - fast "erstatningsmor" at støtte sig til hele dagen, den samme lille flok og små, trygge forhold.

Du bliver nødt til at have tillid til at de ved hvad de laver i vuggestuen! Han bliver ikke kvalt i selen, går ud fra selen er som den skal være - stram så han ikke kan vende sig i den, og så skal de nok sørge for at han sover sikkert

Ang afleveringen så er det bare svært for nogle, og det kan i mange tilfælde virke selvforstærkende hvis moren har det svært ved at skulle give barnet fra sig, det kan børn mærke. Igen så skal du have tillid til at de kan trøste ham. Ingen børn græder hele dagen! Få dem til lige at sende en sms når han er glad igen så du får den ro. Hold afleveringen kort, ikke noget med at gå med ind at sidde, men aflever gerne fra gulvet så han ikke oplever skiftet så hårdt. Sig farvel så han ved du går. Og husk at det at han græder når du kommer betyder ikke at han har haft en dårlig dag og skreget i 6 timer, det betyder bare han har savnet dig 

Jeg ville aldrig (igen) gå fra et grædende og MEGET ulykkeligt barn. Jeg ville sige at JEG har brug for at blive og så ville jeg blive. Pædagoger er så gode til at give dårlig samvittighed, og fortælle hvad ens barn har godt af og hvad ens barn har brug for. Men de kan ikke argumentere imod hvad JEG har brug for.

Jeg har selv forladt et 7mdr gammel baby i en vuggestue, hvor han bare græd og græd. I dag går han i 1. klasse og jeg fortyder stadig at jeg ikke lyttede til min mavefornemmelse dengang, og passede på min lille ulykkelige og hjælpeløse søn, men bare gik fordi det synes pædagogeren var det nemmeste.

Med vores næste 2 børn har jeg insisteret på at blive, og blive indtil JEG synes det var ok at gå, -og hold da op hvor er det bare gået meget bedre med indkøringen! Så har jeg tilgengæld måtte bære på mine skuldre at der er nogen pædagoger der synes jeg var irriterende, besværlig osv. Men det er mit BARN det handler om!!! og hellere at nogle pædagorer synes jeg er forkert på den, end at jeg føler at jeg svigter mine egne børn!

-men vi er forskellige og du skal selvfølgelig gøre det DU helst vil.

Mumto3 skriver:

Jeg ville aldrig (igen) gå fra et grædende og MEGET ulykkeligt barn. Jeg ville sige at JEG har brug for at blive og så ville jeg blive. Pædagoger er så gode til at give dårlig samvittighed, og fortælle hvad ens barn har godt af og hvad ens barn har brug for. Men de kan ikke argumentere imod hvad JEG har brug for.

Jeg har selv forladt et 7mdr gammel baby i en vuggestue, hvor han bare græd og græd. I dag går han i 1. klasse og jeg fortyder stadig at jeg ikke lyttede til min mavefornemmelse dengang, og passede på min lille ulykkelige og hjælpeløse søn, men bare gik fordi det synes pædagogeren var det nemmeste.

Med vores næste 2 børn har jeg insisteret på at blive, og blive indtil JEG synes det var ok at gå, -og hold da op hvor er det bare gået meget bedre med indkøringen! Så har jeg tilgengæld måtte bære på mine skuldre at der er nogen pædagoger der synes jeg var irriterende, besværlig osv. Men det er mit BARN det handler om!!! og hellere at nogle pædagorer synes jeg er forkert på den, end at jeg føler at jeg svigter mine egne børn!

-men vi er forskellige og du skal selvfølgelig gøre det DU helst vil.

ja han var ikke klar til det ....

jeg har det stadigvæk så dårligt med at ejg lyttede til dem ... føler jeg svigtede ham i dag

Jeg vil sige, at alle børn er specielle og trygge forældre i en institution er noget af det vigtigste. Har man trygge forældre, har man også trygge børn.

Det der bare kan være en udfordring som pædagog i en indkøringssituation, er at finde ud af om forælderen trækker overleveringen længere ud, end hvad der er godt for barnet.

I kender selvfølgelig jeres barn bedst, men vi pædagoger har nogle gange erfaringer med mange indkøringer og hvordan forældrene tackler den nye situation, at skulle overlade sin lille prins eller prinsesse til "fremmede".

Sine Normann skriver:

Jeg vil sige, at alle børn er specielle og trygge forældre i en institution er noget af det vigtigste. Har man trygge forældre, har man også trygge børn.

Det der bare kan være en udfordring som pædagog i en indkøringssituation, er at finde ud af om forælderen trækker overleveringen længere ud, end hvad der er godt for barnet.

I kender selvfølgelig jeres barn bedst, men vi pædagoger har nogle gange erfaringer med mange indkøringer og hvordan forældrene tackler den nye situation, at skulle overlade sin lille prins eller prinsesse til "fremmede".

Jamen hvad skal man gør som forældre som er bedst for barnet

Anonym skriver:

Årh det var min 9mdr søns 3 dag i vuggestuen og han skreg så meget af gråd ...

Vi fik ikke sagt farvel hvor hende pædagogen tog ham bar og sagde sig farvel til mor , og han skreg ... og de sagde jeg bare sku gå nu ellers blev det værre.. men stakklen havde vænnet sig til at jeg sad lidt med ham og gik når han fik kigget sig rundt lidt.. men næ nej det fik jeg ikke lov til

Jeg ringede efter en halv time og kunne hører ham græde for vildt i baggrunden .. årrrrh mit hjerte knækkede årrrh

Jeeg tog derover og blev med ham i god tid og tog ham med hjem da han blev søvnig..

Men hvad sker der så i morgen ??? JEG VIL IKKE HA HAN GRÆDER SÅ MEGET AT HAN HUKLEDE DA JEG KOM !!!

Han eer lidt speciel når han skal sove, sommetider vugger vi ham, eller han skal ligge på siden ellers falder han ikke i søvn. Men i vuggestuen skal de have sele på i barnevognen og det ville han bare ikke forleden dag og vred sig fra den og vendte sig om, er bange for han kan blive kvalt i den.
Jeg er vikelig bekymret piger, please hjælp.

Hvad gør jeg dog ? hjælp.

Det er bare aldrig nogensinde sjovt at aflevere et grædende barn

Men du er nok nødt til at have en vis tillid til pædagogernes arbejde. Det ville være næsten være mere unormalt hvis han slet ikke græd.. han savner dig selvfølgelig og skal vænne sig til sin nye hverdag.

Det allersværeste er at gå fra ham på den rigtige måde. Det bedste vil nok være at du selv prøver at virke positiv og glad (også selvom du har lyst til at tude), smile til ham og pædagogerne, og så længe du selv holder ham så hold ham tæt. Men når du har givet ham til pædagogerne så er den største fejl at tage ham igen.. for så bliver han bare endnu mere ulykkelig når nu aflevere ham 2. gang. Når du har givet pædagogen ham, er det fordi du så har besluttet at det er på tide at gå.. så smil til ham, mys ham og vink. Og tud så når du kommer udenfor, hvis du har brug for det.. det har jeg gjort, for filan da :O !

Hvis du gør det samme hver morgen, når du afleverer ham, i den samme rutine, så bliver han efter et lille stykke tid tryg ved situationen.. det er klart han ikke er tryg ved den endnu efter 3 dage, og det ER bare super svært.. men hvis han skal køres godt ind, så må du forsøge ikke aelv at virke usikker.. for det kan han helt sikkert mærke

I sidste ende er det jo godt for ham at være i vuggestue.. det skal han bare lige have tid til selv at finde ud af

Held og lykke med indkørslen i vs

Anonym skriver:

Jamen hvad skal man gør som forældre som er bedst for barnet

Det du gør bedst, er at fortælle dit barns pædagog, for det første det hun/han skal vide om lige netop dit barn og dernæst hvad du forventer dig af overleveringen. Du må spørge om hvor lang tid forældrene normalt er om at aflevere nye børn og så fortælle hvor lang tid du selv gerne vil bruge, eller hvad du gerne vil opnå, inden du går. Egentlig er du bare utryg ved situationen, og det er deres opgave, at gøre dig så tryg, at du gerne vil efterlade dit barn i deres arme. Det kan tage lidt tid eller meget, alt efter jeres kontakt og tiltro til hinanden.