JeNoVa skriver:
Tak for svaret.
Hvis det er KISS Syndrom, min datter har, er det i en mildere grad end for din søn, da hun godt kan ligge på ryggen. Dog har hun altså tendens til nogle af symptomerne, og der ER altså noget, der ikke er, som det skal være.
Jeg tænker, at lægen og kiropraktoren, jeg har været hos, ikke kender til syndromet, da det lader til at være noget nyere.
Jeg vil gøre dem opmærksomme på lidelsen og bede om at checke hende igen.
Jeg er lidt nysgerrig efter at vide mere om de strækøvelser, du laver med ham.
Jeg synes du skal se om ikke du kan finde en med speciale i spædbarns kiropraktik i dit område, da det lyder mærkeligt de ikke har hørt om det.
I Milans tilfælde er der en øvelse, hvor han ligger fladt på ryggen, jeg ligger mine håndled på hans skuldre og fletter mine hænder bag hans hoved, således hovedet hviler i mine hænder som en skål, så skal han faktisk ligge der og slappe af, mens jeg langsomt løfter mine hænder lidt op og ind mod mig selv, således hans hage føres mod brystet og nakken strækkes. Han må ikke spænde op under øvelsen.
- Denne er rigtig god og special rettet mod Kiss børn.
(Øvelsen laves så ofte det kan lade sig gøre, under puslesituationer, hygge på gulv osv).
I Milans tilfælde (og også andre kiss børn) er det vigtigt at de bruger tøj med god vidde ved hovedet, således intet "presses" ned over hovedet, når man giver tøj på, må man ikke trække i armene, og skal de om på siden, skubber man dem om på siden med en hånd.
Der er en del forholdsregler man skal tage, men når først man ved det, bliver alt jo hverdag

Idag ligger jeg ikke mærke til jeg gør ting anderledes med ham end Liam.
Du er velkommen til at skrive en pb hvis der er mere du gerne vil vide

Eller hvis der er flere øvelser