Tvangsoverspisning

Anonym skriver:

Nej måske er jeg ikke så støttende som jeg burde, men det er hammer sværet at undgå at blive lidt skuffet/såret, når jeg har fulgt hans vægt(tab) i de sidste 6 år, både før, under og efter operationen, så er det svært for mig at se, at han endelig har fået fuldført sin drøm om at blive normalvægtig, og han bare smider det hele på jorden ved at spise hele tiden...

Og ja, jeg indrømmer da gerne, at jeg ikke ved hvordan han har det, for jeg har ikke selv prøvet noget lign.. Og det siger jeg også til ham, så han ved det..

Mht at have søde sager liggende i huset, så er det som hovedregel også mig, der står for indkøbene, så han ikke får lagt søde sager i vognen... Men det sker jo altså at han tager med ud og handle (som regel i weekenden, for det er lidt mere hyggeligt for os begge) også kan han ikke modstå fristelsen og fylder diverse ting i vognen - og det er også selvom jeg prøver at sige, at han jo havde sagt at han ville prøve at skære lidt ned.. Og det sker da også, at han lægger en enkelt eller 2 pakker tilbage på hylden...

Ved du hvordan man får kontakt til sådan en psykolog? Er det gennem lægen, og er det noget der koster noget? Kender du evt steder man kan læse om den slags behandling?

Men det er her du er nødt til at skifte dit fokus fra hvor svært det er for dig til hvor svært det er for ham. Uanset om han siger det eller ej, så prøv at forestille dig hvor forfærdelig han må have det med sig selv over at være ved at sabotere det vægttab, som han så flot har klaret. Du er nødt til, for en stund, 100% at glemme hvordan det føles for dig og skifte dit fokus 100% over ham. På mange måder kan sådan en madafhængighed være lige så svær at slippe af med som en afhængighed af smøger. Kan huske jeg læste en del om det på et tidspunkt, og det har noget at gøre med belønningscenteret i hjernen, for ikke at sige den fysiske afhængighed af sukker.

Jeg tror også, at du skal prøve at skifte fokus lidt. Eksempelvis kan du, i stedet for at sige: "Jeg troede du ville skære ned?" (hvilket kan opfattes bebrejdende) så sige: "Skal vi ikke hellere købe noget frugt og så lave en gang lækker frugtsalat?" - Altså fokusere på noget positivt i stedet for at udpege det hvor han godt selv ved, at han fejler. Hvis du forstår?

Nu ved jeg ikke hvor i bor, men jeg vil anbefale jer at tage til lægen i første omgang, fordi i muligvis kan få tilskud til psykologhjælp. Det er ikke helt billigt. Ellers så søg rundt på nettet. Der er diverse foreninger osv. for overspisning  

Der står en masse på denne side, hvor der også er diverse links:

http://www.overspisning.dk/

Frøken J. skriver:

Men det er her du er nødt til at skifte dit fokus fra hvor svært det er for dig til hvor svært det er for ham. Uanset om han siger det eller ej, så prøv at forestille dig hvor forfærdelig han må have det med sig selv over at være ved at sabotere det vægttab, som han så flot har klaret. Du er nødt til, for en stund, 100% at glemme hvordan det føles for dig og skifte dit fokus 100% over ham. På mange måder kan sådan en madafhængighed være lige så svær at slippe af med som en afhængighed af smøger. Kan huske jeg læste en del om det på et tidspunkt, og det har noget at gøre med belønningscenteret i hjernen, for ikke at sige den fysiske afhængighed af sukker.

Jeg tror også, at du skal prøve at skifte fokus lidt. Eksempelvis kan du, i stedet for at sige: "Jeg troede du ville skære ned?" (hvilket kan opfattes bebrejdende) så sige: "Skal vi ikke hellere købe noget frugt og så lave en gang lækker frugtsalat?" - Altså fokusere på noget positivt i stedet for at udpege det hvor han godt selv ved, at han fejler. Hvis du forstår?

Nu ved jeg ikke hvor i bor, men jeg vil anbefale jer at tage til lægen i første omgang, fordi i muligvis kan få tilskud til psykologhjælp. Det er ikke helt billigt. Ellers så søg rundt på nettet. Der er diverse foreninger osv. for overspisning  

Der står en masse på denne side, hvor der også er diverse links:

http://www.overspisning.dk/

Tak for dig svar 

Jeg vil prøve at vende fokus  Også foreslå ham at snakke med lægen...

Men mht den der med frugtsalat, så spiser han intet frugt eller grønt, på nær kartofler, løg og agurk... Alt andet rør han bare ikke... Så det er svært af foreslå ham noget andet, men så skal man måske være kreativ og høre om jeg skulle bage nogle boller i stedet`?? og sørge for de ikke er proppet med smør og sukker?

Ja, det kunne godt lyde som om han har binge eating disorder. Som jo er en psykisk afhængighed på linje med f.eks alkoholisme. Det er en RIGTIG god idé at få ham til en psykolog, hvis han er villig til det. Tit og ofte hænger det jo sammen med en følelse af mindreværd, som så bare bliver større i forbindelse med at vægten stiger, og så kører den onde cirkel.

Der skal selvfølgelig være INTET slik, kager o.s.v. i jeres hjem. Intet. Du skal ikke købe det og hvis han køber det, skal du smide det ud med det samme. Der er heller ikke bajere i en alkoholikers hjem.

Jeg må indrømme at jeg er ret rystet over at der ikke følger et behandlingstilbud og/eller et opfølgende forløb omhandlende diæt med en gastric bypass. Får man bare operationen og så er det ud af vagten?

Det lyder som om I kunne have rigtig godt af et eller andet forløb med en diætist, eller bare at læse nogle bøger om sund kost. Måske han kan starte i vægtvogterne eller noget i den stil? En eller anden form for fællesskab for at blive motiveret. Og så husk at det ikke handler om at "gå på kur" - det handler om at lægge sin livsstil i forbindelse med spisevaner om. For evigt.

Anonym skriver:

Tak for dig svar 

Jeg vil prøve at vende fokus  Også foreslå ham at snakke med lægen...

Men mht den der med frugtsalat, så spiser han intet frugt eller grønt, på nær kartofler, løg og agurk... Alt andet rør han bare ikke... Så det er svært af foreslå ham noget andet, men så skal man måske være kreativ og høre om jeg skulle bage nogle boller i stedet`?? og sørge for de ikke er proppet med smør og sukker?

Ja, dén var straks værre. Men ja, prøv det. Der er dog rigtig mange kalorier i boller, selvom man lavere en sundere version. Ellers er der også super mange alternativer til det usunde. Fx er der Muesli+ müslibarer med kakao. De smager som en lækker, sød chokoladebar, og der er under 100 kalorier i pr. styk. Isis har også lavet diverse erstatninger for alt det usunde, som kan anbefales. Men det vigtigste er jo ikke så meget, at han finder en erstatning, men at han kommer ud af trangen. Det må psykologen dog nok hjælpe ham med. 

Frøken J. skriver:

Personligt nåede jeg det punkt, hvor jeg var 100% motiveret Jeg blev tilstrækkelig træt af at se mig selv i spejlet og tilstrækkelig træt af ikke at kunne købe alm tøj. Og tilstrækkelig træt af at føle mig mega ulækker og overmæt hele tiden! Og så tog jeg mig sammen Det kom sig også af nogle andre ting, deriblandt min læge mente jeg skulle have antidepressiv medicin. Men jeg ville ikke proppe den slags i kroppen og tænkte: "FANDME NEJ!!!! Det her kan jeg SELV klare!", og det gjorde jeg så - Men det var ikke nemt. Og jeg har stadig en snert af overspisning fra tid til anden.

Det er langt fra alle, som "bare" kan tage sig sammen, når det er ude i en decideret madafhængighed. Jeg var bare så "heldig", at der var sket en masse andre dårlige ting i mit liv, så jeg fik nok af at have det skidt hele tiden

Det er super sejt at du kunne tag dig sammen selv til at gøre noget ved det

Du ser også knald godt ud Så bravo siger jeg bare.. 

nattergalen skriver:

Det er super sejt at du kunne tag dig sammen selv til at gøre noget ved det

Du ser også knald godt ud Så bravo siger jeg bare.. 

Tusind tak, det er sødt sagt!