Dp eller vuggestue?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

7. januar 2009

netdaddy

Min hustru er dagplejer og der foregår tingene 100% på børnenes præmisser. Er der et barn der har brug for at sove om formiddagen, så får de lov til det, og de sover alle til middag.

Hendes arbejdstid hedder 6.30 til 16.30 og der bliver kun ringet eller skrevet til forældrene hvis klokken er over 16.30 og de ikke har ringet og sagt de er lidt forsinkede.

Det er forældrenes børn, og dermed forældrenes krav og deres børns behov der skal dækkes, men stadig væk er det ikke dem der bestemmer hverdagen hos dagplejeren. Men hvad angår søvnrytmer m.m. så kan man som forælder sagtens kræve at den rytme man har hjemme også fortsætter i dagplejen.

Jeg synes i skal kontakte Slagelse Kommune med det samme, for der bliver da godt nok ikke taget hensyn til jeres barns behov.

P.S.: Min hustru skal ikke selv passe vores egen søn!

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

7. januar 2009

trunte89

ih, nogle søde dagplejere I har/er/kender.

Men jeg må ringe til kommunen imorgen og snakke med dem, og så bare håbe på, at der kan komme en hurtig løsning.

Anmeld

7. januar 2009

finkedinke


Jeg er dagplejer og jeg kan ikke umiddelbart forsvare hvad din dagplejer udsætter jer for, men jeg kan forklare hvad "problemet" med formiddagsluren måske er.
Ofte går dagplejerne på tur fra ca 9-11. Derfor skal børnene der sover to gange helst sove før og efter. Dvs. mellem 8-9 og igen efter frokost 12-?
Hvis du afleverer barnet kl 8.30 skal barnet enten kunne sove under turen, sove kortere tid eller dagplejeren må vente med at gå hjemmefra til barnet er vågnet.
Ulempen ved dagplejen er at der er behov for en vis ensretning/rutine i hverdagen netop fordi man jo står alene med 4-5 børn. At gå senere hjemmefra vil gå ud over de andre børn og er ikke en god løsning.
Hvis det ikke er til stor ulempe for dig ville jeg foreslå at du afleverer tidligere så der er tid til en lur inden kl. 9.


Men ellers mener jeg at netop pga de små forhold er der mange fordele i dagplejen og mulighed for netop at give positiv særbehandling af det enkelte barn.

Med hensyn til at hun ringer og spørger jer hvornår i henter så kan jeg forstå på brugerne af netbaby at der er meget forskellige regler fra kommune til kommune. Nogle steder må man tilsyneladende ikke bruge hele dagplejerens åbningstid, men hvert barn kan have sin "egen tid" hos den faste dagplejer.

Hos os er det kun når vi har gæstebørn at tider kan være forskellige. Når jeg har gæstebørn så kan gæsteforældrene vælge om de vil bruge min åbningstid eller deres faste dagplejers tid. Hvis jeg åbner 6.45-16.30 og den faste åbner 7-17 må gæstebarnet ikke være hos mig fra 6.45-17. Men skal vælge en af tiderne. Dvs. at jeg kan godt have åbent til kl 17 for et gæstebarn men ikke for et af mine faste børn.

En ganske anden ting er at det er rart at vide hvornår børnene bliver hentet, ellers er man noget låst fast i hjemmet om eftermiddagen. Hvis man ved nogenlunde hvornår børnene bliver hentet kan man måske lige planlægge en lille hurtig tur til gadekæret og fodre ænder når der kun er få børn tilbage.
Men hos os er det ikke noget vi kan kræve at få oplyst af forældrene.

Berith

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.