At fortælle uventet graviditet?

meem skriver:

Jeg var på p-piller, men havde døjet meget med influenza i et stykke tid, og derfor kastet p-pillen op igen... Det var åbenbart nok til at gøre mig gravid... Længe gik jeg med oldsom kvalme, min mens kom ikke som planlagt, men graviditetstestene viste negativ...

Da kvalmen havde stået på i lidt over en måned fik jeg nok af det, ringede til lægen og fik en tid til dagen efter. Min kæreste tog med derop for lige at hører hvad der er galt med mig.. Min læge spørg ind til mig og fortæller mig bagefter at hun er sikker på jeg er gravid, da jeg har alle symptomerne. Jeg modsiger hende, da jeg jo har prøvet men de viste negativ. Tager en ny hos hende, hun kigger mig i øjnene og siger : to streger betyder positiv, DU ÉR GRAVID, jeg begynder at grine da jeg ikke il tro på hende, men min kæreste der sidder ved siden af synker mere og mere sammen i stolen.

På vej hjem fortæller han at han IKKE er klar til at blive far (vi er igang med at renoverer det nykøbte hus fra top til tå), hans største ønske er at jeg får en abort... Da jeg ikke har lyst til at stå alene med en lille nyfødt, bliver vi derfor enige om at jeg skal have en abort.

Vi får en tid på Kolding Sygehus (forundersøgelse til abort) lægen der skal scanne mig sørger for at jeg ikke kan se fosteret, men glemmer at tænke på min kæreste kan se direkte ind i skærmen.. Min egen læge har vurderet mig til at være 5+2 på det tidspunkt.. Scanningen viser dog at jeg er 11+0.. :O Min kæreste ser det lille barn der ligger og spjætter løs og bliver meget stille...

Efter scanningen sidder vi og snakker med hende lægen om hvordan det hele skal forløbe (det er mandag og jeg skal allerede ha' aborten om fredagen) jeg vil så gerne se det lille foster hun har printet et billede ud af, hun siger nej men da jeg insisterer overgiver hun sig til sidst. Min kæreste kigger med igen, og sidder under resten af samtalen og kigger op i loftet. Da vi forlader konsultationen bliver han ved med at gå og kigge op i loftet, tager hans hånd og kan mærke hans pegefinger er våd.. Kigger ham så i ansigtet og kan se tårerne der vælter ud af øjnene på ham... Hele vejen hjem fra sygehuset siger vi ikke et ord til hinanden.. Da vi så kommer hjem, bryder jeg sammen og siger at jeg IKKE vil ha' den abort, det er ikke en lille klat længere, men et barn vi slår ihjel ! tudbrølende kører jeg ud til min mor og tuder videre, hun giver mig et kæmpe kram og begynder selv at tude... Vi sætter os i køkkenet og snakker, da min telefon lige pludselig ringer, det er min kæreste som ringer for at sige : min mor glæder sig til at blive farmor! Jeg begynder at tude igen og fortæller min mor hun skal være mormor, hun begynder også at tude, og idet samme kommer min far (også med tårer i øjnene, da han åbenbart har hørt alt) og siger tillykke...

Min kæreste kommer ud til os hvor min far tilbyder ham en øl, min mor kigger og siger: nej gi' ham en sodavand, han kan jo ikke lide øl... Men kæresten protesterer og siger: jeg skal ha' en øl ! den stærkeste i har !

Laang historie men med en god slutning

4kløver skriver:

Ej hvor sødt. Det er da lige før man tuder

ja det helt rørende.. og når man så tænker på hvor skøn en datter man har idag, er jeg nu glad for den besltning vi traf i sidste ende

Mor til 2, snart 3 skriver:

sidder her og tuder  sikke en historie.. den kunne mine homoner slet ikke klare...

Hihi... tror aldrig jeg har tudet så meget i mit liv, som da jeg stod i situationen... Og idag har vi jo den skønneste datter

Bambii skriver:

Åårh..

Sikke en sød historie..

Den bliver god at fortælle jeres barn når det bliver stor nok til at høre om det

Ja den gør helt sikkert

Der går dog nogle år endnu 

Frøken J. skriver:

Gud hvor smukt, du fik mig lige til at flæbe

Hihi undskyld

Ditte_Marie skriver:

awhh.. din historie gav mig helt tårer i øjenene
hvor dejligt at i fandt ud af det sammen

Vi er ihvertfald ikke i tvivl om det var den rette beslutning vi tog.. Vi har den skønneste datter idag, som uden tvivl er fars pige

min mand og jeg havde været venner over net i ca et år da vi mødet hinanden. han var soldat og var lige flytte til kasserne i min by.

alrrede fra dag 1 af faldt vi for hinanden og jeg tog ikke p-piller og han ville gerne tage ansvret hvis der skete noget.

så 1/2 år senere blev vi gift på rådhuset da han skulle udsendes til afghanistan 3 måneder senere.

jeg var stadig ikke gravid da han tog afsted og det var vi begge meget kede af, for hvis der skete ham noget ville jeg savne ham forfærkeligt.

han kom dog helskindet igenmen sin udsendelse og vi blev næsten i sengen i 4 uger efter han kom hjem.

2 dage før min mens tog jeg en test og den var meget svag posetiv og det krøb jeg ind til ham på sofaen og fortalte ham, men hamville ligge vente et par dage til, så jeg tog 3 test mere med 2dages mellemrum og de blev mere og mere posetive men han trode stadig ikke på det før jeg havde været til lægen og kom hjem med en posetiv prøve og vandrejonal

derefter fik svigermor det at vide til sin føs.dag og resten af familien fik det af vide til jul

Ved den første, som ikke var planlagt, men lavet på p-piller, der kom jeg hjem fra lægen. Gik og boblede indeni af glæde, og da han kom hjem, sagde jeg bare at han nok hellere måtte sætte sig ned, også fortalte jeg at jeg var gravid - OGSÅ hoppede vi af glæde

Ved den lille i maven, som er helt og adeles planlagt, og længe ventet, der stod min mand og kiggede på testen med mig, og da den viste to streger, så græd vi begge af glæde

På daværende tidspunkt var min x på skole i Århus...

Jeg var stoppet på mine p-piller 4 mdr tidligere da jeg blev rigtig dårlig af dem tog dengang jasmin hvis nogen kun huske dem. Vi havde beskyttet os med kondom når vi lige huskede det... ja vi var unge og naive... tænkte ikke så meget over det var jo kun lige fyldt 18.

En dag er min veninde bange for hun er gravid efter kondomet er sprunget for hende og kæresten vi vælger så at tage en test sammen da jeg da måske nok også var gået over tid... Vi tester sammen og ligger vores teste på håndvasken... da vi kommer ud for at tjekke er vi alligevel lidt spændte... Hendes negativ min bragende positiv. Går lidt i chok og mener bestemt ikke jeg er klar til at blive mor står og blev student fra HH 1 mdr senere.

Ringer til R og fortæller at jeg har taget en test Og at den var positiv.. Han siger han ringer tilbage senere... Da han så ringer igen viser det sig at manden for første gang har taget solarie da han ikke havde vidst hvad han skulle stille op så han var bare blevet stegt.. han siger så at han kommer hjem dagen efter (torsdag) da det er helligdag og at vi må snakke om det også tage til læge fredag.

Vi snakker meget frem og tilbage og han ringer og fortæller det til min mor som bare siger at det vidste hun da godt.. hun havde haft det på fornemmelsen inden jeg overhovedet selv vidste det.. må være en mors 6 sans. Han siger at han har sagt A og vil også sige B og prøver at overtale mig til at det er det vi skal..! Jo mere han fortæller mig at han vil være der for mig jo mere sikker bliver jeg i min beslutning om at vi skal være forældre..!

Dagen efter tager vi til lægen og uden tvivl jeg var gravid.. og nu har vi så Sebastian på 6½ som lige er startet i skole

Ved nr.2 som er meget planlagt og vi havde prøvet 1 år havde jeg taget en test en aften han ikke var hjemme... da han kommer hjem ligger testen på bordet og jeg peger på den og så siger han...

" Ej skat har du nu ÆL igen?" hvortil jeg jo må fortælle han at det ikke er en ægløsningstest men en graviditetstest.. han løfter testen og kigger på den og begynder at græde og siger " Skal jeg virkelig være far igen?"...