elvital skriver:
Men selvom de har moms i andre lande så har danmark altså stadig det højste skattetryk. Den artikel du har linket til er fuldstændig misforstået.
Man kan selvfølgelig vælge at være passiv og betale skat uden at sige et kvæk om hvordan man ønsker pengene bliver brugt. Men er man det mindste samfundsintersseret så har man da lov til at åbne munden og aktivt gøre noget for at fremme samfundet.
Hvad med dem på plejehjem så. Er de også forkælede hvis de beder om flere penge til at komme i bad osv? Er børnehaver forkælede hvis de beder om flere hænder? Er sygeplejereskerne forkælde hvis de vil ha lønforhøjelse -det var jo trods alt staten der betalte deres uddannelse til at begynde med! Hvor går grænsen for at være taknemlig/utaknemlig? Er der ikke noget der hedder "en politisk holdning"?
Jeg er ikke utaknemlig! Jeg er ikke engang på su! Og jeg synes ærligtalt at de børnepenge jeg hvert kvatal modtager er total unødvendige! Børnepenge opgav jeg nemt til fordel for højere su. Børnepenge burde være indkomstberrettiget synes jeg!
Men hvad er dit bud? Jeg kan ikke helt finde ud af hvad din vinkel er? Du vil ha flere penge til sundheds sektoren gætter jeg på? Eller vil du ha minimal stat? Jeg spørger bare for at se samhængen med hvordan du politisk synes skattepengene bedst går!
Jeg synes at pengene skal gå til børneinstitutionerne, sundhedssektoren, uddannelse (= bedre skoler), de ældre og de svagest stillede, som f.eks psykisk syge og handicappede.
Jeg ønsker ikke en minimalstat. Jeg ønsker at folk der er i stand til at arbejde arbejder, så pengene kan gå til dem der ikke er i stand til at arbejde. Jeg mener ikke at man kan forlange at staten skal forsøge én 100% i en behagelig middelklassetilværelse når man er under uddannelse. Jeg synes det er helt fair at man skal have et deltidsarbejde ved siden af eller i ferier.
Jeg er helt enig med dig i at børnepenge burde være indkomstregulerede.
Jeg har kendt alt for mange mennesker der har siddet på deres flade og indkasseret dagpenge, kontanthjælp og SU uden at gøre en reel indsats for at finde en måde at forsørge sig selv. Det har nok gjort at jeg er blevet desillusioneret i forhold til hvor usolidariske rigtig mange mennesker er. De penge burde gå til folk der virkelig har brug for dem (som efter min mening er dem i min første sætning).
De eneste penge jeg har modtaget fra staten var et halvt år med hjemmeboende SU da jeg gik i gymnasiet. Penge som jeg allerede dengang, i en alder af 18, syntes var fuldstændigt absurd skulle gå til mig. Jeg starter på en uddannelse om en måned som ikke er SU berettiget, hvor jeg skal arbejde ved siden af - det her siger jeg ikke for at brokke mig og være bitter over at jeg ikke får SU - men for at påpege at det kan man altså sagtens.
