Sovetræning

To af mine små børn er gode til at falde i søvn og forblive sovende. Men min ene baby på 5 måneder har aldrig kunnet finde ud af at falde i søvn selv og har indtil videre været dybt afhængig af, at der var nogen til at vugge hende og holde hende i hånden.

For tre dage siden begyndte jeg så at sovetræne hende. Det foregår sådan, at jeg lægger hende til ro, læser en historie, siger godnat og forlader så soveværelset. Hver gang hun begynder at græde, lader jeg cirka et minut gå, og så går jeg ind og beroliger hende for så at forlade hende igen. Sådan er det foregået allerede utallige gange i løbet af de sidste tre aftener, og det ender til sidst med, at hun falder i søvn.

Hvad synes I om metoden? Er hun for lille? Føler hun sig svigtet? Skader jeg hende? Eller er det ok? Nogen der har erfaring med metoden? Hvor længe skal der gå inden, jeg kan se resultater?

Følger lige med da vi har samme problem .. Vores datter er dog næsten 8 måneder :b

Jeg prøvede også den metode men det fungerede ikke hos mig eller også opgav jeg for hurtigt det ved jeg ikke... Nu sidder jeg og nusser Rosa i søvn det tager mellem 15-20 min. hvor imod det andet kunne tage over en time med at rende frem og tilbage... Men det er vel op til hver enkelts temperament... Jeg selv nyder at sidde ved sidden af hendes seng indtil hun lukker øjnene Rosa er 7 mdr. Og jeg synes hun er lidt for lille til at forstå et kontant godnat. Ss men held og lykke med at finde jeres rytme

Vil ikke sige at man kan skade et barn ved at det ligger og græder i 1 minut eller 5... Det sker ofte her at Silas bliver nød til at græde sig til det sidste stykke, så han kan blive beroliget og falde i søvn... Jeg føler bestemt ikke at jeg skader ham, men jeg lærer ham at han godt kan selv... Han er så også ret god til at finde søvnen selv, for det meste... Det kan jo ske at han ikke vil

Charlotte Wberg skriver:

Jeg prøvede også den metode men det fungerede ikke hos mig eller også opgav jeg for hurtigt det ved jeg ikke... Nu sidder jeg og nusser Rosa i søvn det tager mellem 15-20 min. hvor imod det andet kunne tage over en time med at rende frem og tilbage... Men det er vel op til hver enkelts temperament... Jeg selv nyder at sidde ved sidden af hendes seng indtil hun lukker øjnene Rosa er 7 mdr. Og jeg synes hun er lidt for lille til at forstå et kontant godnat. Ss men held og lykke med at finde jeres rytme

Hvor længe blev du ved, før du opgav? Jeg tror i øvrigt sagtens, at hun ved, hun skal sove. Hun ved bare ikke, hvordan hun skal falde i søvn alene. Da det indtil videre har været ret tidskrævende at få hende til at sove, og jeg har to andre små børn, ønsker jeg, at hun kan blive bedre til selv at falde i søvn.

Tak for dit indlæg!

Muhmi skriver:

Vil ikke sige at man kan skade et barn ved at det ligger og græder i 1 minut eller 5... Det sker ofte her at Silas bliver nød til at græde sig til det sidste stykke, så han kan blive beroliget og falde i søvn... Jeg føler bestemt ikke at jeg skader ham, men jeg lærer ham at han godt kan selv... Han er så også ret god til at finde søvnen selv, for det meste... Det kan jo ske at han ikke vil

Det er netop det med at finde en balance mellem, hvad der er godt for barnet, og hvad der ikke er godt. Det er jo klart, at barnet ikke er tilfreds, når det græder. På den anden side mener jeg også, at barnet på længere sigt vil have glæde af selv at kunne falde i søvn.

Vi prøvede denne metode. De første aftener, lod jeg der kun gå 1 minut til 1 1/2 min, førend jeg gik ind til min datter, jeg sagde de samme ord på en rolig måde hver gang jeg gik derind.

"Mor og Far sidder lige inde ved siden af, vi passer på dig og elsker dig. Nu skal du lægge dig ned og sove sammen med sutten og nusse (hendes bamse). Og så lagde jeg hende ned, det kunne sagtens ske at hun rejste sig inden jeg var kommet ud af døren, og skreg. Men jeg gik ud, for jeg havde jo sagt godnat. Så ventede jeg 1 min til 1 1/2 alt efter hvor ked hun var. Så gik jeg ind igen, foretog nøjagtig det samme som jeg gjorde sidst jeg var inde. De første nætter, kunne jeg gå der ind 10-20 gange, men jeg holdt ved, og til sidst faldt hun i søvn. Sådan stod det på 5-6 dage, og så begyndte hun at forstå at hun altså skulle sove når hun blev lagt i seng, og hun sagtens selv kunne finde ud af at finde roen og lægge sig til at sove!

Jeg tror hun var 1/2 år - 7 måneder jeg kan ikke helt huske det, men det hjalp. Selvom de første dag var benhårde, og gjorde ondt på mig, men jeg kunne jo se på hende at hun ikke var bange, bare ked og hidsig! Håber det lykkedes for jer også!

Vi har haft rigtig god erfaring med metoden "Op ned" fra principerne i sovecoach metoden... Vi gik igang da vores datter var 5½ måned.
Tror der gik et par uger og så var det på plads og Elena falder nu selv i søvn hver gang hun skal sove  

Det har virkelig lettet meget på vores aftener, ikke at skulle rende gulvene tynde med hende for at få hende til at falde til ro.

Jeg synes ikke det er for tidligt og det er jo egentlig op til hver enkel at finde ud af, hvorvidt det er et problem.

Det lyder for mig som om I er godt på vej, var det mig, ville jeg fortsætte

Malli skriver:

Vi prøvede denne metode. De første aftener, lod jeg der kun gå 1 minut til 1 1/2 min, førend jeg gik ind til min datter, jeg sagde de samme ord på en rolig måde hver gang jeg gik derind.

"Mor og Far sidder lige inde ved siden af, vi passer på dig og elsker dig. Nu skal du lægge dig ned og sove sammen med sutten og nusse (hendes bamse). Og så lagde jeg hende ned, det kunne sagtens ske at hun rejste sig inden jeg var kommet ud af døren, og skreg. Men jeg gik ud, for jeg havde jo sagt godnat. Så ventede jeg 1 min til 1 1/2 alt efter hvor ked hun var. Så gik jeg ind igen, foretog nøjagtig det samme som jeg gjorde sidst jeg var inde. De første nætter, kunne jeg gå der ind 10-20 gange, men jeg holdt ved, og til sidst faldt hun i søvn. Sådan stod det på 5-6 dage, og så begyndte hun at forstå at hun altså skulle sove når hun blev lagt i seng, og hun sagtens selv kunne finde ud af at finde roen og lægge sig til at sove!

Jeg tror hun var 1/2 år - 7 måneder jeg kan ikke helt huske det, men det hjalp. Selvom de første dag var benhårde, og gjorde ondt på mig, men jeg kunne jo se på hende at hun ikke var bange, bare ked og hidsig! Håber det lykkedes for jer også!

Tak for svaret. Det giver fornyet tro på, at det kan lade sig gøre selv for min datter. Jeg havde læst, at det kun ville tage tre dage, så jeg var ved at tvivle på, om det ville virke. Men jeg vil fortsætte, da det altså skal lykkes en dag.

JeNoVa skriver:

Hvor længe blev du ved, før du opgav? Jeg tror i øvrigt sagtens, at hun ved, hun skal sove. Hun ved bare ikke, hvordan hun skal falde i søvn alene. Da det indtil videre har været ret tidskrævende at få hende til at sove, og jeg har to andre små børn, ønsker jeg, at hun kan blive bedre til selv at falde i søvn.

Tak for dit indlæg!

Jeg mener at vi gav det et par uger. Ja alt skal jo hænge sammen i hver enkelt familie her går det forholdsvis hurtigt med at sidde hos, der er tilgengæld ingen historie eller snak, endnu.. Så når hun er faldet i søvn har den store en til halv anden time alene/hygge tid inden det er hendes tur til at komme i seng (hun er 11 år snart)