Er det for tidligt m. barn nr. 2 med ny kæreste???

Uha,  jeg syns den er svær :/ 

jeg syns ikke at jeg og kæresten havde været sammen længe nok til at få et barn sammen, og det var altså 2½ år vi har været sammen. 

ALT min fornuft taler imod det .. det er en ting at have et "pap-bearn" . noget helt andet er at have ansavret 24/7 resten af livet  .. og bare fordi at jeres forhold kan klare at have et barn sammen, betyder det jo ikke at i kan klare at have nr. 2 også.. det er altså MEGET pres at lægge på et så nyt forhold.. vil også lige sige, jeg havde det da også fantastisk i mit forhold til faren det første 1½ år.. vi flyttede sammen efter et år, og derefter fandt vi stille og roligt ud af at det var for meget at vi ikke kunne gå et sted hen og være os selv.. bor i sammen nu?? ellers ville jeg måske lige prøve at starte med at prøve det .. så du ikke ender med at være alene-mor til to.. 

gravid20 skriver:

Uha,  jeg syns den er svær :/ 

jeg syns ikke at jeg og kæresten havde været sammen længe nok til at få et barn sammen, og det var altså 2½ år vi har været sammen. 

ALT min fornuft taler imod det .. det er en ting at have et "pap-bearn" . noget helt andet er at have ansavret 24/7 resten af livet  .. og bare fordi at jeres forhold kan klare at have et barn sammen, betyder det jo ikke at i kan klare at have nr. 2 også.. det er altså MEGET pres at lægge på et så nyt forhold.. vil også lige sige, jeg havde det da også fantastisk i mit forhold til faren det første 1½ år.. vi flyttede sammen efter et år, og derefter fandt vi stille og roligt ud af at det var for meget at vi ikke kunne gå et sted hen og være os selv.. bor i sammen nu?? ellers ville jeg måske lige prøve at starte med at prøve det .. så du ikke ender med at være alene-mor til to.. 

Vi bor sammen, men det er forholdsvis nyt.

Anonym skriver:

Hey ladies!

Jeg har et barn på ca. 9½ måned, men er SKRUK SOM BARE FANDEN! Det er helt vildt! Min kæreste og jeg har snakket om, at få et barn sammen, og det vil så være vores første fællesbarn. Vi har kendt hinanden i lidt over 8 mdr., men ved ikke om det er for tidligt at begynde PB? Tænker mere over hvad familien vil tænke

Og problem nr. 2: 2 børn, som der ligger så tæt giver vel en del ekstra arbejde, men jeg er bare SÅÅÅÅ klar til det hele Op om natten, amme etc.

Hvad ville I gøre?

Først og fremmest tillykke med kærligheden

Jeg ville dog personligt vente! Man er stadig ofte nyforelsket efter 8 måneder og har ikke set så mange af hinandens bagsider endnu. Og det kombineret med det pres det er at have to, specielt to små, børn gør at jeg synes I skal vente!

Desudover råder man ikke til at få børn så tæt, da barn nummer et slet slet ikke kan forstå at blive tilsidesat (hvilket jo er uundgåeligt, da man kun har to hænder og 24 timer i døgnet). Dit barn nu har stadig brug for at være lille og være den primære for dig! Man siger 3 år er det bedste. Men mht. at de senere får gavn af hinanden synes jeg personligt 2-3 år

Ellers flot at du allerede er klar til natteroderi, amning osv. igen  Er jeg bare slet SLET ikke overhovedet! Jeg vil rigtig gerne have at der skal være 2,5 år imellem Thias og lillesøster/lillebror, men jeg er hunderæd for arbejdsbyrden med to små børn, og også for graviditetsgenerne (havde kvalme i 3 måneder hver dag med Thias og kan ikke forestille mig at skulle manovrere overskudet til at være Mor samtidig - selvom jeg jo godt ved af erfaring at det FINDER man!!).

Men ja - vent og nyd hinanden! Det er da fantastisk at være nyforelsket og have fremtiden for sig. Og så har I også aftenerne sammen alenee, når din lille fis sover. Jeg tror det er vigtigt med en god stabil fase, som ikke er for kortvarrig, inden man bringer alverdens 'uro' ind i forholdet - så er balasten ligesom gjort inden!

Det er helt op til dig. Hvis du føler at det er det rigtige, så synes jeg I ska gøre det. Min mand kom til Danmark den 30 juni 2009, og vi har næsten lige haft 2 års dag. Vi begyndte PB 6 mdr efter vi fandt sammen.. Han tog på ferie hos mig I danmark og er aldrig taget tilbage. Siden hen er vi flyttet til Holland med en datter som er født i tyskland på vejen. Vi er stadig nyforelskede og det hele. Så hvis DU føler det er rigtigt, så go for it

Held og lykke

Ansemusen skriver:

Først og fremmest tillykke med kærligheden

Jeg ville dog personligt vente! Man er stadig ofte nyforelsket efter 8 måneder og har ikke set så mange af hinandens bagsider endnu. Og det kombineret med det pres det er at have to, specielt to små, børn gør at jeg synes I skal vente!

Desudover råder man ikke til at få børn så tæt, da barn nummer et slet slet ikke kan forstå at blive tilsidesat (hvilket jo er uundgåeligt, da man kun har to hænder og 24 timer i døgnet). Dit barn nu har stadig brug for at være lille og være den primære for dig! Man siger 3 år er det bedste. Men mht. at de senere får gavn af hinanden synes jeg personligt 2-3 år

Ellers flot at du allerede er klar til natteroderi, amning osv. igen  Er jeg bare slet SLET ikke overhovedet! Jeg vil rigtig gerne have at der skal være 2,5 år imellem Thias og lillesøster/lillebror, men jeg er hunderæd for arbejdsbyrden med to små børn, og også for graviditetsgenerne (havde kvalme i 3 måneder hver dag med Thias og kan ikke forestille mig at skulle manovrere overskudet til at være Mor samtidig - selvom jeg jo godt ved af erfaring at det FINDER man!!).

Men ja - vent og nyd hinanden! Det er da fantastisk at være nyforelsket og have fremtiden for sig. Og så har I også aftenerne sammen alenee, når din lille fis sover. Jeg tror det er vigtigt med en god stabil fase, som ikke er for kortvarrig, inden man bringer alverdens 'uro' ind i forholdet - så er balasten ligesom gjort inden!

Hold op, det var et brugbart indlæg, og du har netop sat en masse tanker i gang hos mig. Jeg tror også vi venter med at prøve lidt endnu, men vil gerne have 2 år imellem dem, så klapper lige hesten og nyder min søn, som jeg også skylder at være der 100% for

Anonym skriver:

Hold op, det var et brugbart indlæg, og du har netop sat en masse tanker i gang hos mig. Jeg tror også vi venter med at prøve lidt endnu, men vil gerne have 2 år imellem dem, så klapper lige hesten og nyder min søn, som jeg også skylder at være der 100% for

Hvor er jeg glad for at du kunne bruge mine tanker til noget

Ansemusen skriver:

Hvor er jeg glad for at du kunne bruge mine tanker til noget

Det kan du tro Når den første kan være nogenlunde selvhjulpen, så letter det arbejdsbyrden en hel del - og så vil nr. 1 heller ikke føle sig alt for overset.

- Tusind tak!

Tjah, angående det første: Føles det rigtigt, så føles det rigtigt. Vi gik i gang med projekt baby, da vi havde været sammen i 5 måneder Og vi har det stadig fantastisk sammen, nu her vi har været sammen i over et år. Du må bare gøre op med dig selv, om du kan skide på andres mening eller ej. Vi blev overraskede. De eneste der har nævnt de synes det var tidligt har været 2 af hans x-kærester

(Det er dog vores barn nr. 1, så jeg ved ikke når nu det er din nr. 2 )

Haps...

Vi havde været sammen i 3 måneder da jeg blev uplanlagt gravid, jeg mistede så i februar og i april blev jeg planlagt gravid med mini mosleren i maven og ingen, udover folk der ikke kender os, har sagt noget som helst dårligt om det. Alle ved at vi er super gode sammen og at det passer fint ind nu.

Jeg har i forvejen en datter på knap 5½, så det er også nr. 2 herhjemme 

Men bortset fra det, så skal jeg minimum have 3 år mellem mine  børn, synes det andet er alt for tidligt 

Altså nej du kender jo ikke manden ligeså godt som hvis i havde været sammen i længere tid, men det er ikke andres beslutning om i vil have et barn sammen så tidligt eller ej, det kan både gå godt eller skidt både i et kort som i et langt forhold , så gør hva I føler for, det er kun jer der kan tage beslutningen ikke andre

Men hvis det var mig ville jeg ikke, det ville være for kort tid for mig at starte en familie med en jeg ikke kendte

Anonym skriver:

Vi bor sammen, men det er forholdsvis nyt.

Hvad så med at prøve det lidt sammen inden i bringer en ny ind i familien, et år er vel ikke lang tid at vente med sådan noget ? 

hvad med dit første barn? har du tænkt på at det kommer til at gå ud over det at der kommer en ny allerede ? 

som jeg ser det, kommer det med sikkerhed til at lægge et pres på det nye forhold, på dig under graviditeten, og på dit nuværende barn når den i så tidlig en alder skal dele sin mors nødvendige opmærksomhed i så ung en alder.. 

mine forældre syns det var hårdt at der kun evar 2½ år imellem os.. og det ville jeg aldrig selv udsætte mig selv, min kæreste/mand, eller mit barn for. 

men så igen, det er jo helt op til den de enkelte.. og hvis du tror at han kan klare at have dit barn selv de sidste måneder hvis du får bækkenløsning eller sådan noget, så kan det jo nok gå.. men du resikere jo at han smutter . troede jeg heller ikke om min kæreste at han kunne finde på da han er et meget omsorgsfuldt meneske.. men han kunne ikke klare en graviditet og et barn.. Tænk dig rigtig godt om.. du skal være klar til at kunne klare det hele alene hvis han skifter mening..