Er det for tidligt m. barn nr. 2 med ny kæreste???

 

Mht at få barn med din kæreste så kan jeg ikke se noget problem i det overhovedet...! Hvis i begge er klar og det er det i vil..!

MEN jeg ville ALDRIG selv have 2 børn så tæt på hinanden... du kan slet slet ikke sammenligne 1 med 2 børn.. det er virkelig hårdt det er det.. uden tvivl..!

Især når den store ikke engang når at blive selvstændig eller noget inden nr 2 kommer det ville jeg hverken byde mig selv eller det barn du har nu... nyd det barn du har nu og vente 1-2 år med at få en mere..!

Min kæreste og jeg har været sammen i 3 1/2 år og har to børn sammen. Der er to år i mellem vores drenge og den dag i dag har de det rigtig godt sammen. De er 2 år + 8 mdr år og 9 mdr.

Men jeg synes personligt at det var rigtig hårdt i starten da man lige pludselig skulle holde hånd over to små børn. Nu kunne min store dreng jo godt gå og snakke da den lille kom så det gjorde det lidt nemmere.
Men også bare i graviditeten syntes jeg at det var hårdt for det var begrænset hvor meget jeg kunne lege med min store dreng da jeg fik slem bækkenløsning rimelig tidligt i graviditeten. Så der havde jeg rigtig tit dårlig samvittighed over at jeg ikke kunne lege med min lille søn eller havde så meget overskud til ham. Der var dage hvor hormonerne var lidt for meget og der kunne jeg sidde og græde over at jeg ikke kunne holde til at løbe rundt med ham eller spille fodbold med ham.

Jeg vil synes at hvis man vil have sine børn tæt på hinanden uden at det skal blive ALT for hårdt så gør det når den store kan gå, snakke og spise selv.
Den lille kommer til at tage meget af din tid i starten.

Jeg vil bare sige, at hvis du inderst inde føler det er det rigtige, så spring ud i det!

Jeg havde kun været kærester med min mand i 2 måneder inden jeg blev gravid med den første... Hun nærmer sig snart de 7 år, og vi har efterfølgende fået en mere.

Så mht. at have kendt hinanden i kort tid er bestemt ikke altid en hindring!

Held og lykke med det!

Jeg syntes da I skal gøre det. Hvis I begge er sikre på at det er dét I vil, så spring ud i det.

Vi har 2 piger med 19 mdrs mellemrum. Den store er 2 år og 2 mdr. og den lille er 7 mdr. nu. Der er ingen tvivl om at meget af ens tid i starten går med den lille, amning osv, men jeg syntes jo også at de sover meget i de første måneder. Jeg følte ikke at jeg ikke kunne være der for min store pige og hjælpe hende med at håndtere at hun blev storesøster. Jeg brugte al den tid den lille sov i til at tage mig af den store og det er jeg sikker på har været guld værd.

Min mand og jeg snakkede meget om hvordan vi skulle gøre når den lille blev født sådan at den store ikke ville føle sig skubbet væk. F.eks. Havde hun en sjov lilleferie med 1 overnatning hos Mormor og Morfar da jeg fødte. Da hun så kom hjem havde vi lagt den lille i liften, så vi begge kunne tage os tid til at sige hej til den store og så gav vi hende selv lov til at gå hen og kigge på den lille. Vi valgte bevist ikke at sidde med den lille for at den store ikke ville føle at mor eller far var blevet "taget fra hende". Den store har også altid hjulpet med at give tøj på, skifte ble, putte i barnevognen osv, så hun følte hun var med og hun har altid syntes det har været sjovt.

Vi har endnu ikke oplevet jalouxi overhovedet og nu hvor den lille kan sidde selv og er meget mere bevidst, har de meget glæde af hinanden.

Det blev en længere smøre men jeg syntes jo bare det er en gave at få børn og hvis I gerne vil og er klar til det så mener jeg at I skal gøre det.

Du er velkommen til at skrive en pb. hvis du har nogle spørgsmål.

CamiRon skriver:

Jeg syntes da I skal gøre det. Hvis I begge er sikre på at det er dét I vil, så spring ud i det.

Vi har 2 piger med 19 mdrs mellemrum. Den store er 2 år og 2 mdr. og den lille er 7 mdr. nu. Der er ingen tvivl om at meget af ens tid i starten går med den lille, amning osv, men jeg syntes jo også at de sover meget i de første måneder. Jeg følte ikke at jeg ikke kunne være der for min store pige og hjælpe hende med at håndtere at hun blev storesøster. Jeg brugte al den tid den lille sov i til at tage mig af den store og det er jeg sikker på har været guld værd.

Min mand og jeg snakkede meget om hvordan vi skulle gøre når den lille blev født sådan at den store ikke ville føle sig skubbet væk. F.eks. Havde hun en sjov lilleferie med 1 overnatning hos Mormor og Morfar da jeg fødte. Da hun så kom hjem havde vi lagt den lille i liften, så vi begge kunne tage os tid til at sige hej til den store og så gav vi hende selv lov til at gå hen og kigge på den lille. Vi valgte bevist ikke at sidde med den lille for at den store ikke ville føle at mor eller far var blevet "taget fra hende". Den store har også altid hjulpet med at give tøj på, skifte ble, putte i barnevognen osv, så hun følte hun var med og hun har altid syntes det har været sjovt.

Vi har endnu ikke oplevet jalouxi overhovedet og nu hvor den lille kan sidde selv og er meget mere bevidst, har de meget glæde af hinanden.

Det blev en længere smøre men jeg syntes jo bare det er en gave at få børn og hvis I gerne vil og er klar til det så mener jeg at I skal gøre det.

Du er velkommen til at skrive en pb. hvis du har nogle spørgsmål.

Årh, et skønt indlæg, som virkelig har givet mig blod på tanden - endnu mere end jeg havde i forvejen. Jeg er godt klar over, at det under alle omstændigheder kommer til at ændre nogle ting, pludselig at skulle have to små poder, men jeg er sikker på, at de vil få meget glæde af hinanden, når nr. 2 er blevet bevidst om sin omverden.

Bryndis skriver:

Min kæreste og jeg har været sammen i 3 1/2 år og har to børn sammen. Der er to år i mellem vores drenge og den dag i dag har de det rigtig godt sammen. De er 2 år + 8 mdr år og 9 mdr.

Men jeg synes personligt at det var rigtig hårdt i starten da man lige pludselig skulle holde hånd over to små børn. Nu kunne min store dreng jo godt gå og snakke da den lille kom så det gjorde det lidt nemmere.
Men også bare i graviditeten syntes jeg at det var hårdt for det var begrænset hvor meget jeg kunne lege med min store dreng da jeg fik slem bækkenløsning rimelig tidligt i graviditeten. Så der havde jeg rigtig tit dårlig samvittighed over at jeg ikke kunne lege med min lille søn eller havde så meget overskud til ham. Der var dage hvor hormonerne var lidt for meget og der kunne jeg sidde og græde over at jeg ikke kunne holde til at løbe rundt med ham eller spille fodbold med ham.

Jeg vil synes at hvis man vil have sine børn tæt på hinanden uden at det skal blive ALT for hårdt så gør det når den store kan gå, snakke og spise selv.
Den lille kommer til at tage meget af din tid i starten.

Ja, vil rigtig gerne at nr. 1 kan en del selv, for man har jo kun to arme! Men nr. 1 er jo også i DP, så der kan man tage sig mere af nr. 2 og så have overskud og have ladet op, til nr. 1 skal hentes og være hjemme samtidig m. nr. 2.

Ja, det lyder hårdt, men tror jeg er klar på opgaven

Anonym skriver:

Ja, vil rigtig gerne at nr. 1 kan en del selv, for man har jo kun to arme! Men nr. 1 er jo også i DP, så der kan man tage sig mere af nr. 2 og så have overskud og have ladet op, til nr. 1 skal hentes og være hjemme samtidig m. nr. 2.

Ja, det lyder hårdt, men tror jeg er klar på opgaven

Ja selvfølgelig vil du kunne klare det
Du skal også bare være 110% sikker på at jeres forhold også kan klare det. Det vil være ærgerligt at blive alene mor til to

Bryndis skriver:

Ja selvfølgelig vil du kunne klare det
Du skal også bare være 110% sikker på at jeres forhold også kan klare det. Det vil være ærgerligt at blive alene mor til to

Jamen det er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det sagtens kan klare. Vi er jo begge meget alene med nr. 1, og det har gået fantastisk. Selvfølgelig bliver det anderledes med to, men jeg kan mærke, at jeg ønsker det inderligt med ham

Anonym skriver:

Jamen det er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det sagtens kan klare. Vi er jo begge meget alene med nr. 1, og det har gået fantastisk. Selvfølgelig bliver det anderledes med to, men jeg kan mærke, at jeg ønsker det inderligt med ham

Jamen så er der jo ikke andet at sige en Go for it

Bryndis skriver:

Jamen så er der jo ikke andet at sige en Go for it

Det kan du have helt ret i Og ja... det er hårdt nu, men sikke en masse de kan lave sammen, når de bliver lidt ældre