Dagpleje: Mit hjerte bløder hver gang han afleveres....

karina1980 skriver:

jeg tænker faktsik at så det meget normalt, de har jo også deres faser som netop gør det lidt svære.

jeg plejede at ringe til min DP når jeg kom hjem(jeg boede 10 mins gang derfra) og ofte var hun holdt op med at græde kort efter jeg var gået.

med tiden blev det bedre, men tror det tog næsten 3 mdr før hun stoppede med at gøre det hver dag,

og der vil jo være dage som er bedre end andre, men altså det bliver bedre, idag er min 7 år og vi har da dage hvor hun stadig lige synes at hun har brug for jeg er der lidt ekstra når hun afleveres i skole

3 mdr.? Hold da op, det kan jeg da slet ikke holde ud Så må jeg altså få kæresten til det engang imellem også. Synes det er rigtig øv at aflevere en trist babydreng. Men må nok hellere fortælle mig selv (igen og igen), at der kommer en dag, hvor det  vender

Lisbeth85 skriver:

3 mdr.? Hold da op, det kan jeg da slet ikke holde ud Så må jeg altså få kæresten til det engang imellem også. Synes det er rigtig øv at aflevere en trist babydreng. Men må nok hellere fortælle mig selv (igen og igen), at der kommer en dag, hvor det  vender

der kommer en dag, hvor det slutter, men altså tænk også over hvordan du selv siger farvel.

hvis du er bange for at han skal begynde at græde, kan han mærke det og bliver utryg,

min DP mor, tog en gang min datter ud af mine arme og smed mig ud, uden jeg fik lov til noget som helst.

nøj jeg blev sur, men måtte jo så erkende at pigen ikke græd da jeg gik, eller begyndte på det jeg var med til at gøre hende ked om morgen.

dermed ikke ment at det sikkert du er det, men jeg synes da bestemt at i skulle prøve at skiftes til at aflevere, for det ikke sikkert det er det samme, når far aflevere.

men jeg håber at det snart er over, som oftes går der jo en lille måned og så skulle det gerne vende

Åhh det er bare det værste og jeg FRYGTER den dag jeg selv skal aflevere!! Jeg håber jeg kan få kodet det ind i min søn inden og at jeg så selv blir god til at aflevere ham. Jeg har arbejdet i en børnehave og kan trøste mig med, at ALLE de børn der har været kede af det ved afleveringen, MEGET hurtig glemmer at de er kede af det, når forældrene er gået. Og de forældre der har ringet lidt efter, har altid fået sandheden at vide, altså at deres lille pus er glad igen Så det m jeg trøste mig med og det håber jeg også kan trøste dig

hej

Vores datter på 10 måneder e rogså lige startet i dagpleje, og hun er også mega ked af det når jeg aflevere, men duer ikke at gå med ind for de små er så bevidste at de udemærket ved at mor lige pludselig går, så ingen grund til at trække tiden ud, en hurtig aflevering synes jeg er den bedste løsning.

Jeg har så stor tillid til vores dagplejemor at jeg ved at Annabell har det super godt hos hende, vi skal rette ryggen og tørre øjnene (ved godt det er svært) men jo mere de kan mærke på os at vi ikke har det godt med at aflevere, jo svære er det for de små. vi skal være med til at styrke dem i at være social med andre voksne og børn uden mor og far, det er jo vejen frem for dem.

Tillid til dagplejemoderen er alt hvad der behøver så skal det nok gå, held og lykke alle sammen med de små og deres første store spring ud i den store verden....

knus.

lillepuller skriver:

hvor gammel er din søn

Han er 9 mdr.

britt skriver:

hej

Vores datter på 10 måneder e rogså lige startet i dagpleje, og hun er også mega ked af det når jeg aflevere, men duer ikke at gå med ind for de små er så bevidste at de udemærket ved at mor lige pludselig går, så ingen grund til at trække tiden ud, en hurtig aflevering synes jeg er den bedste løsning.

Jeg har så stor tillid til vores dagplejemor at jeg ved at Annabell har det super godt hos hende, vi skal rette ryggen og tørre øjnene (ved godt det er svært) men jo mere de kan mærke på os at vi ikke har det godt med at aflevere, jo svære er det for de små. vi skal være med til at styrke dem i at være social med andre voksne og børn uden mor og far, det er jo vejen frem for dem.

Tillid til dagplejemoderen er alt hvad der behøver så skal det nok gå, held og lykke alle sammen med de små og deres første store spring ud i den store verden....

knus.

Jeg synes også, at vores aflevering er hurtig. Tager overtøjet af ham, ind med ham til de andre børn, op til Dp og imens han er hos hende er jeg på vej ud. Siger farvel, og vinker til ham fra vinduet, hvor de står inde bag. Og er ALTID positiv i stemmen, selvom det til tider er svært at bevare stemningen

Jeg kan kun på det varmeste anbefale dig at blive.

Hvis han er SÅ ked af det, ville jeg nok starte med at sige til DP mor at DU har brug for være med en hel dag (=3 timer)

Selvom din søn er lille og 'ingenting' forstår, skal du alligevel fortælle ham at du bliver der.

Vær der i f.eks. 2 hele dage. derfra ville jeg så 'trappe ned'. Sådan at du går en lille tur. (gå ned og købe en liter mælk og kom tilbage med den osv.) så oplever han at du går,men ogås at du er hurtig tilbage. Derfra ville jeg trappe op i fravær, og lade ham være der længere og længere tid alene.

Det ville give jer BEGGE TO mulighed for at blive mere hjemmevante og trygge ved DP. Selvom hun er sød og du stoler på hende, så kender du hende dybste set ikke. Det er få uger siden du så hende for første gang i dit liv, og nu skal du aflevere din lille ulykkelig guldklump til hende. I har alle sammen brug for at lære hinanden bedre at kende!

(som du nok kan høre er jeg tilhængere at laaange indkøringer og selvom pædagoger ofte er imod det, så indrømmer de fleste også at det er super godt for alle parter)

Mumto3 skriver:

Jeg kan kun på det varmeste anbefale dig at blive.

Hvis han er SÅ ked af det, ville jeg nok starte med at sige til DP mor at DU har brug for være med en hel dag (=3 timer)

Selvom din søn er lille og 'ingenting' forstår, skal du alligevel fortælle ham at du bliver der.

Vær der i f.eks. 2 hele dage. derfra ville jeg så 'trappe ned'. Sådan at du går en lille tur. (gå ned og købe en liter mælk og kom tilbage med den osv.) så oplever han at du går,men ogås at du er hurtig tilbage. Derfra ville jeg trappe op i fravær, og lade ham være der længere og længere tid alene.

Det ville give jer BEGGE TO mulighed for at blive mere hjemmevante og trygge ved DP. Selvom hun er sød og du stoler på hende, så kender du hende dybste set ikke. Det er få uger siden du så hende for første gang i dit liv, og nu skal du aflevere din lille ulykkelig guldklump til hende. I har alle sammen brug for at lære hinanden bedre at kende!

(som du nok kan høre er jeg tilhængere at laaange indkøringer og selvom pædagoger ofte er imod det, så indrømmer de fleste også at det er super godt for alle parter)

Nævnte kort den løsning for hende, og den er DP-mor bestemt ikke med på. Det er bare at trække det hele endnu længere ud, for der er ingen garanti for, at han holder med at blive ked, selvom jeg er med i en laaaang indkøring. Så det kunne hun ikke se noget logik i. Men det er heller ikke sikkert jeg får mulighed for det, da jeg muligvis snart kommer i arbejde igen. Så suuuuk, jeg må vist bare holde ud, og så håbe at han snart kommer igennem sin separationsangst-periode.... den hjælper jo ikke ligefrem på det hele

Lisbeth85 skriver:

Nævnte kort den løsning for hende, og den er DP-mor bestemt ikke med på. Det er bare at trække det hele endnu længere ud, for der er ingen garanti for, at han holder med at blive ked, selvom jeg er med i en laaaang indkøring. Så det kunne hun ikke se noget logik i. Men det er heller ikke sikkert jeg får mulighed for det, da jeg muligvis snart kommer i arbejde igen. Så suuuuk, jeg må vist bare holde ud, og så håbe at han snart kommer igennem sin separationsangst-periode.... den hjælper jo ikke ligefrem på det hele

Nej, pædagoger og DP-mødre er som regel altid imod lange indkøringer. Gad vide hvorfor