vær sød at læse her

Anonym skriver:

Jeg har en debat med en veninde. Jeg håber at i kan gøre mig lidt klogere.

Forestil dig at du er ude og møde dit barns kommende dagplejer for første gang og ikke kendte til hende i forvejen.
Du kommer ind til en dame der er i midten af 30érne og ca. 30 kg overvægtig. Ville du foretrække at hun selv bragte sin vægt direkte på banen ved første møde og fortalte at hun altså godt kan spille fodbold, danse osv med børnene trods vægten ? eller ville du intet sige/høre og bare holde øje med om hun nu bare sad på sin flade eller om hun legede med børnene?

Jeg er dagplejeren og er bestemt ikke stillesiddende. Jeg har altid været så bange for de opstart møder med forældrene fordi min vægt ikke giver et godt førstehåndsindtryk. Jeg har tit selv bragt det på banen og fortalt at jeg bestemt ikke holder mig tilbage i børnenes leg. Men ofte bliver forældrene forlegne når jeg bringer min vægt på banen. SÅ måske er min strategi forkert.

Fornyligt oplevede jeg en af mine dagplejeforældre beskrive mig som stor og hjertevarm, lige som hun huskede sin egen farmor.  Jeg havde aldrig tænkt at min vægt på nogen måde kunne ses positivt. Men alt i alt er jeg nu i tvivl om jeg skal lade som ingenting ved de opstartmøder og så tage den med vægten hvis den opstår.

 

 

Undskyld jeg siger det så lige ud:

Men hvad f.... har overvægt med evnen til at være dagplejer at gøre, med mindre man vejer så meget at man ikke kan passe sit job ordentligt, altså holde sig selv, huset og børnene i ordentligt stand????

Skal dagplejere nu også til at være mynder..det hænger mig snart ud af halsen med at det slankepjat!

Ja..der kom Sussie lige op i det røde felt...men helt ærligt...vi er mange, der har nogle ekstra kg på sidebenene...og hvad så?
Det er altså ikke det der tæller, så enkelt er det.

Du er blevet beskrevet som moderlig..og ja man ER moderlig når man er en rund pige..og det er vidunderligt.
Der er overhovedet ikke noget moderligt ved en jagthund, og det er moderligheden der tæller når man har med småbørn at gøre.
En stor varm barm at putte sig ind til og et par store varme arme, der omslutter en...se DET er moderlighed.
Jeg kan huske, da jeg var lille og blev passet af vores hushjælp eller nabokone...begge var de trivelige kvinder..og sikke en fryd når man blev puttet i deres arme
Hele verden forsvandt og trygheden var enorm.
Jeg er selv en rund pige, og har brugt nøjagtigt det samme med småbørn..og det er da mærkeligt at børn altid falder til ro og snorksover, når jeg får dem i favnen, er det ikke??  

Så kære ven...hvis du vil tabe dig, så gør det fordi DU har lyst, men du skal bestemt ikke gøre det bare fordi det nu er på mode at gøre det.
Løft hovedet og stol på at du er en super dagplejemor.
Det kan godt være du ikke kan svinge drig fra gren til gren i unge egetræer, men du kan noget der er meget bedre, nemlig give små børn verdens blødeste og dejligste favn at putte i.

Kærligst
Sussie

Indtet kunne rave mig højre LOL 

 

Er selv overvægtig nu , men da jeg vejede 60 kg på 178 cm og havde en stor dp mor til min søn var det da underordnet ........

Anonym skriver:

Jeg har en debat med en veninde. Jeg håber at i kan gøre mig lidt klogere.

Forestil dig at du er ude og møde dit barns kommende dagplejer for første gang og ikke kendte til hende i forvejen.
Du kommer ind til en dame der er i midten af 30érne og ca. 30 kg overvægtig. Ville du foretrække at hun selv bragte sin vægt direkte på banen ved første møde og fortalte at hun altså godt kan spille fodbold, danse osv med børnene trods vægten ? eller ville du intet sige/høre og bare holde øje med om hun nu bare sad på sin flade eller om hun legede med børnene?

Jeg er dagplejeren og er bestemt ikke stillesiddende. Jeg har altid været så bange for de opstart møder med forældrene fordi min vægt ikke giver et godt førstehåndsindtryk. Jeg har tit selv bragt det på banen og fortalt at jeg bestemt ikke holder mig tilbage i børnenes leg. Men ofte bliver forældrene forlegne når jeg bringer min vægt på banen. SÅ måske er min strategi forkert.

Fornyligt oplevede jeg en af mine dagplejeforældre beskrive mig som stor og hjertevarm, lige som hun huskede sin egen farmor.  Jeg havde aldrig tænkt at min vægt på nogen måde kunne ses positivt. Men alt i alt er jeg nu i tvivl om jeg skal lade som ingenting ved de opstartmøder og så tage den med vægten hvis den opstår.

 

 

Det eneste tidspunkt vægten på min dp kan blive afgørende er hvisbeg allerede med det samme kan de hun/han er besværet så meget af sin vægt han/hun ikke kan klare almindelige gøremål, for hvordan skal det så ikke gå med leg?

Men, 30 kg for meget behøver slet ikke betyde noget for det jeg netop skrev. Og det er ikke vægten der afhør om man er en go eller dårlig dp-mor, det er hjertet


Men du skal da informere om det DU mener er vigigt for forældrene at vide, og ikke hvad du tror de gerne vil høre
- havde du lyst til at bringe hende den 30 årige +30kgs vægt på banen? Og hvorfor havde du måske lyst?

Jeg har en debat med en veninde. Jeg håber at i kan gøre mig lidt klogere.

Forestil dig at du er ude og møde dit barns kommende dagplejer for første gang og ikke kendte til hende i forvejen.
Du kommer ind til en dame der er i midten af 30érne og ca. 30 kg overvægtig. Ville du foretrække at hun selv bragte sin vægt direkte på banen ved første møde og fortalte at hun altså godt kan spille fodbold, danse osv med børnene trods vægten ? eller ville du intet sige/høre og bare holde øje med om hun nu bare sad på sin flade eller om hun legede med børnene?

Jeg er dagplejeren og er bestemt ikke stillesiddende. Jeg har altid været så bange for de opstart møder med forældrene fordi min vægt ikke giver et godt førstehåndsindtryk. Jeg har tit selv bragt det på banen og fortalt at jeg bestemt ikke holder mig tilbage i børnenes leg. Men ofte bliver forældrene forlegne når jeg bringer min vægt på banen. SÅ måske er min strategi forkert.

Fornyligt oplevede jeg en af mine dagplejeforældre beskrive mig som stor og hjertevarm, lige som hun huskede sin egen farmor.  Jeg havde aldrig tænkt at min vægt på nogen måde kunne ses positivt. Men alt i alt er jeg nu i tvivl om jeg skal lade som ingenting ved de opstartmøder og så tage den med vægten hvis den opstår.

 

 

Jeg syntes intet det har med dit arbejde at gøre, jeg ville ikke bide mærke i det overhovedet og syntes overhovedet ikke du behøver at bringe det op.. 

 

Min datter dp mor var en dejlig dame, nok også 30 kg for meget, mens hendes gæstedagpleje var en tynd dame, jeg ville vælge min rigtige dp mor til enhver tid - hun lavede intet den gæstedp. udover at snakke rigtig grimt til børnene. 

 jeg blev lidt rystet da jeg læste dit indslag.. Nu er min dagplejer normalvægtig, men om hun så var overvægtig, så ville jeg slet ikke tænke på om hun kunne lege med børnene eller ej, for selvfølgelig kan du da det..

Jeg synes ikke du skal bringe det på banen. Jeg tror ikke der er mange der vil tænke over det, og dem der gør, vil sikkert/forhåbentlig så spørge ind til det.

Så bare slap helt af og nyd børnene :-)

Anonym skriver:

Jeg har en debat med en veninde. Jeg håber at i kan gøre mig lidt klogere.

Forestil dig at du er ude og møde dit barns kommende dagplejer for første gang og ikke kendte til hende i forvejen.
Du kommer ind til en dame der er i midten af 30érne og ca. 30 kg overvægtig. Ville du foretrække at hun selv bragte sin vægt direkte på banen ved første møde og fortalte at hun altså godt kan spille fodbold, danse osv med børnene trods vægten ? eller ville du intet sige/høre og bare holde øje med om hun nu bare sad på sin flade eller om hun legede med børnene?

Jeg er dagplejeren og er bestemt ikke stillesiddende. Jeg har altid været så bange for de opstart møder med forældrene fordi min vægt ikke giver et godt førstehåndsindtryk. Jeg har tit selv bragt det på banen og fortalt at jeg bestemt ikke holder mig tilbage i børnenes leg. Men ofte bliver forældrene forlegne når jeg bringer min vægt på banen. SÅ måske er min strategi forkert.

Fornyligt oplevede jeg en af mine dagplejeforældre beskrive mig som stor og hjertevarm, lige som hun huskede sin egen farmor.  Jeg havde aldrig tænkt at min vægt på nogen måde kunne ses positivt. Men alt i alt er jeg nu i tvivl om jeg skal lade som ingenting ved de opstartmøder og så tage den med vægten hvis den opstår.

 

 

Jeg tror jeg ville bemærke det, men ikke på andre måder end jeg bemærker at folk har blå øjne, eller mørkt hår. Til gengæld vil jeg gå helt vildt meget op i, at den/de som skal passe mit barn til den tid, virker hjertevarme og professionelle, og at mit barn trives i sin hverdag. 

SussieThyssen skriver:

Undskyld jeg siger det så lige ud:

Men hvad f.... har overvægt med evnen til at være dagplejer at gøre, med mindre man vejer så meget at man ikke kan passe sit job ordentligt, altså holde sig selv, huset og børnene i ordentligt stand????

Skal dagplejere nu også til at være mynder..det hænger mig snart ud af halsen med at det slankepjat!

Ja..der kom Sussie lige op i det røde felt...men helt ærligt...vi er mange, der har nogle ekstra kg på sidebenene...og hvad så?
Det er altså ikke det der tæller, så enkelt er det.

Du er blevet beskrevet som moderlig..og ja man ER moderlig når man er en rund pige..og det er vidunderligt.
Der er overhovedet ikke noget moderligt ved en jagthund, og det er moderligheden der tæller når man har med småbørn at gøre.
En stor varm barm at putte sig ind til og et par store varme arme, der omslutter en...se DET er moderlighed.
Jeg kan huske, da jeg var lille og blev passet af vores hushjælp eller nabokone...begge var de trivelige kvinder..og sikke en fryd når man blev puttet i deres arme
Hele verden forsvandt og trygheden var enorm.
Jeg er selv en rund pige, og har brugt nøjagtigt det samme med småbørn..og det er da mærkeligt at børn altid falder til ro og snorksover, når jeg får dem i favnen, er det ikke??  

Så kære ven...hvis du vil tabe dig, så gør det fordi DU har lyst, men du skal bestemt ikke gøre det bare fordi det nu er på mode at gøre det.
Løft hovedet og stol på at du er en super dagplejemor.
Det kan godt være du ikke kan svinge drig fra gren til gren i unge egetræer, men du kan noget der er meget bedre, nemlig give små børn verdens blødeste og dejligste favn at putte i.

Kærligst
Sussie

helt enig!

og pyyyha jeg fik sku helt tårer i øjnene af hvad du skrev, det er SÅ rigtigt, og bringer så mange minder

Anonym skriver:

Jeg har en debat med en veninde. Jeg håber at i kan gøre mig lidt klogere.

Forestil dig at du er ude og møde dit barns kommende dagplejer for første gang og ikke kendte til hende i forvejen.
Du kommer ind til en dame der er i midten af 30érne og ca. 30 kg overvægtig. Ville du foretrække at hun selv bragte sin vægt direkte på banen ved første møde og fortalte at hun altså godt kan spille fodbold, danse osv med børnene trods vægten ? eller ville du intet sige/høre og bare holde øje med om hun nu bare sad på sin flade eller om hun legede med børnene?

Jeg er dagplejeren og er bestemt ikke stillesiddende. Jeg har altid været så bange for de opstart møder med forældrene fordi min vægt ikke giver et godt førstehåndsindtryk. Jeg har tit selv bragt det på banen og fortalt at jeg bestemt ikke holder mig tilbage i børnenes leg. Men ofte bliver forældrene forlegne når jeg bringer min vægt på banen. SÅ måske er min strategi forkert.

Fornyligt oplevede jeg en af mine dagplejeforældre beskrive mig som stor og hjertevarm, lige som hun huskede sin egen farmor.  Jeg havde aldrig tænkt at min vægt på nogen måde kunne ses positivt. Men alt i alt er jeg nu i tvivl om jeg skal lade som ingenting ved de opstartmøder og så tage den med vægten hvis den opstår.

 

 

Sådan ville jeg aldrig tænke! Du lyder hvertfald som en jeg godt ville lade passe mit eget barn! Du må ikke tro at folk tænker sådan om dig, det er ikke sundt for dit selvværd!

Alexis - i den virtuelle verden! skriver:

Jeg tror jeg ville bemærke det, men ikke på andre måder end jeg bemærker at folk har blå øjne, eller mørkt hår. Til gengæld vil jeg gå helt vildt meget op i, at den/de som skal passe mit barn til den tid, virker hjertevarme og professionelle, og at mit barn trives i sin hverdag. 

Jeg ville slet ikke tænke over vægten. Siljes dagplejemor var tæt på de 60 og det så jeg slet ikke som en forhindring, for hun avr så fantastisk sød, åben og varm, så det glemte man efter første møde. Jeg ser personligt ingen grund til at du bringer din vægt på banen. Du var jo ikke blevet dagplejemor hvis ikke kommunen mente du kunne være en god en af slagsen