vær sød at læse her

Jeg har en debat med en veninde. Jeg håber at i kan gøre mig lidt klogere.

Forestil dig at du er ude og møde dit barns kommende dagplejer for første gang og ikke kendte til hende i forvejen.
Du kommer ind til en dame der er i midten af 30érne og ca. 30 kg overvægtig. Ville du foretrække at hun selv bragte sin vægt direkte på banen ved første møde og fortalte at hun altså godt kan spille fodbold, danse osv med børnene trods vægten ? eller ville du intet sige/høre og bare holde øje med om hun nu bare sad på sin flade eller om hun legede med børnene?

Jeg er dagplejeren og er bestemt ikke stillesiddende. Jeg har altid været så bange for de opstart møder med forældrene fordi min vægt ikke giver et godt førstehåndsindtryk. Jeg har tit selv bragt det på banen og fortalt at jeg bestemt ikke holder mig tilbage i børnenes leg. Men ofte bliver forældrene forlegne når jeg bringer min vægt på banen. SÅ måske er min strategi forkert.

Fornyligt oplevede jeg en af mine dagplejeforældre beskrive mig som stor og hjertevarm, lige som hun huskede sin egen farmor.  Jeg havde aldrig tænkt at min vægt på nogen måde kunne ses positivt. Men alt i alt er jeg nu i tvivl om jeg skal lade som ingenting ved de opstartmøder og så tage den med vægten hvis den opstår.

Anonym skriver:

Jeg har en debat med en veninde. Jeg håber at i kan gøre mig lidt klogere.

Forestil dig at du er ude og møde dit barns kommende dagplejer for første gang og ikke kendte til hende i forvejen.
Du kommer ind til en dame der er i midten af 30érne og ca. 30 kg overvægtig. Ville du foretrække at hun selv bragte sin vægt direkte på banen ved første møde og fortalte at hun altså godt kan spille fodbold, danse osv med børnene trods vægten ? eller ville du intet sige/høre og bare holde øje med om hun nu bare sad på sin flade eller om hun legede med børnene?

Jeg er dagplejeren og er bestemt ikke stillesiddende. Jeg har altid været så bange for de opstart møder med forældrene fordi min vægt ikke giver et godt førstehåndsindtryk. Jeg har tit selv bragt det på banen og fortalt at jeg bestemt ikke holder mig tilbage i børnenes leg. Men ofte bliver forældrene forlegne når jeg bringer min vægt på banen. SÅ måske er min strategi forkert.

Fornyligt oplevede jeg en af mine dagplejeforældre beskrive mig som stor og hjertevarm, lige som hun huskede sin egen farmor.  Jeg havde aldrig tænkt at min vægt på nogen måde kunne ses positivt. Men alt i alt er jeg nu i tvivl om jeg skal lade som ingenting ved de opstartmøder og så tage den med vægten hvis den opstår.

 

 

Det ville jeg da slet ikke tænkte en tanke. Min søster vejer da ca 30 kilo for meget, men hun sidder da slet ikke på sin "flade". Jeg synes der er RIGTIG mange vigtige ting omkring en dagplejemor, men 30 kilo for meget, ville altså ikke være én af dem (for mit vedkommende)

Personligt tror jeg ikke jeg ville tænke så meget over det. Det er dagpleje ungen skal i ikke den lokale fodboldklub og for at være helt ærlig så er det sgu begrænset hvor hurtigt det lige er de små poder kan løbe i den alder.

Det er tydeligt at det betyder meget for dig men jeg tror ikke jeg ville nævne noget. En ting man kan være sikker på er at småbørns forældre nok skal lufte det højlydt hvis de er utilfredse

nu jeg tænker over det så har en af knægtens  dagplejer været en str og ældre dame, men jeg har aldrig tænkt hun var for stor til at passe mit barn, eller hun var for gammel, fordi min søn var jo glad når jeg hentede ham og når jeg bragte ham. 

Jeg kigger nok mere på hvordan mit barn har det, end om jeg tror at dagplejeren kan spille fodbold med ungerne,

hvor er du sød

jeg tænkte ikke over vægt på dp overhovedet ... og tror ikke jeg ville have gjort det før jeg sad overfor en dame der vejede mindst 150 kg eller var tydeligt besværet af det

og så er man vel ikke ansat eller godkendt

jeg tænker ikke på vægt i den situation .. men på personlighed .. om de kan rumme barnet .. hjertevarme .. og om det generelt virker til de hygger sig med at være ekstramor

Det ville jeg ALDRIG tænke på. Ikke med kun 30 kg. Måske hvis du var sådan overvægtig a la hvad man ser af helt groteske tilfælde i amerikanske film hvor folk praktisk talt ikke kan gå. Men en dagplejer ville dælme skulle være meget meget meget tyk før jeg ville skænke det en tanke!

Du ville ikke behøve sige noget til mig hvis jeg skulle på besøg første gang. A la det her:

Anonym skriver:

Jeg har en debat med en veninde. Jeg håber at i kan gøre mig lidt klogere.

Forestil dig at du er ude og møde dit barns kommende dagplejer for første gang og ikke kendte til hende i forvejen.
Du kommer ind til en dame der er i midten af 30érne og ca. 30 kg overvægtig. Ville du foretrække at hun selv bragte sin vægt direkte på banen ved første møde og fortalte at hun altså godt kan spille fodbold, danse osv med børnene trods vægten ? eller ville du intet sige/høre og bare holde øje med om hun nu bare sad på sin flade eller om hun legede med børnene?

Jeg er dagplejeren og er bestemt ikke stillesiddende. Jeg har altid været så bange for de opstart møder med forældrene fordi min vægt ikke giver et godt førstehåndsindtryk. Jeg har tit selv bragt det på banen og fortalt at jeg bestemt ikke holder mig tilbage i børnenes leg. Men ofte bliver forældrene forlegne når jeg bringer min vægt på banen. SÅ måske er min strategi forkert.

Fornyligt oplevede jeg en af mine dagplejeforældre beskrive mig som stor og hjertevarm, lige som hun huskede sin egen farmor.  Jeg havde aldrig tænkt at min vægt på nogen måde kunne ses positivt. Men alt i alt er jeg nu i tvivl om jeg skal lade som ingenting ved de opstartmøder og så tage den med vægten hvis den opstår.

 

 

jeg tror man skal passe på ikke at skyde sig selv i foden for at sige det lige ud.. Der er rigtig mange folk der ser tingene negativt og som vælger at sige uha nej jeg må hellere sige det ikke er negativt..

Hvis min DP sagde til mig " Ja jeg er stor men jeg spiller fodbold og leger med børnene og lader ikke min vægt hæmme mig" tror jeg nok lidt at jeg ville sidde tilbage med et indtryk af "Okay hendes vægt fylder godt nok meget for hende" Men hvis jeg istedet fik serveret tidligere udtalelser fra forældrene, eller billeder/film af DP i aktivitet med børnene ville det give mig et bedre indblik

men folk er jo forskellige

Jeg synes det er ligetil! Hvis jeg var dagplejemor ville jeg aldrig nævne min overvægt med ét ord.

Istedet ville jeg fortælle om de muligheder børnene har ved mig, som f.eks. at vi spiller fodbold sammen, at vi går ture, at vi spiser sundt osv.

Anonym skriver:

Jeg har en debat med en veninde. Jeg håber at i kan gøre mig lidt klogere.

Forestil dig at du er ude og møde dit barns kommende dagplejer for første gang og ikke kendte til hende i forvejen.
Du kommer ind til en dame der er i midten af 30érne og ca. 30 kg overvægtig. Ville du foretrække at hun selv bragte sin vægt direkte på banen ved første møde og fortalte at hun altså godt kan spille fodbold, danse osv med børnene trods vægten ? eller ville du intet sige/høre og bare holde øje med om hun nu bare sad på sin flade eller om hun legede med børnene?

Jeg er dagplejeren og er bestemt ikke stillesiddende. Jeg har altid været så bange for de opstart møder med forældrene fordi min vægt ikke giver et godt førstehåndsindtryk. Jeg har tit selv bragt det på banen og fortalt at jeg bestemt ikke holder mig tilbage i børnenes leg. Men ofte bliver forældrene forlegne når jeg bringer min vægt på banen. SÅ måske er min strategi forkert.

Fornyligt oplevede jeg en af mine dagplejeforældre beskrive mig som stor og hjertevarm, lige som hun huskede sin egen farmor.  Jeg havde aldrig tænkt at min vægt på nogen måde kunne ses positivt. Men alt i alt er jeg nu i tvivl om jeg skal lade som ingenting ved de opstartmøder og så tage den med vægten hvis den opstår.

 

 

hvorfor skulle hun ikke kunne spille fodbold jeg er også stor men jeg kan sagten hoppe løbe sammen med min søn..

og jeg syntes det vigtigste er barnet der skal være der kan lig sin dagpleje mor bare hun er fyldt med omsorg og kærlighed