Ved ikke om han er det værd...

sandorff skriver:

hvor er det synd for jeres barn at faren ikke kan tage sig sammen og tilbringe tid sammen med ham

Jep- det er pisse synd!!! men det er heldgivis kun om morgenen. OM dagen er han super.. Men ja - det virkelig også noget der går mig på - og mener sgu snart, at nok er nok! mener snat at min søn og jeg selv, er bedre tjent uden ham som stressfaktor i vores hverdag!

Betina_fra_Als skriver:

Kort og godt, så havde jeg pakket mit habengut sammen med sønnen og var smuttet, så kan han sejle i sin egen sø !!!

Det er hårde ord, men jeg har selv prøvet det, og ærligt talt, jeg har sgu aldrig haft det så godt som nu.

Ja  - jeg overvejer det sgu virkeli gogså!!! Men som min kæreste har sagt under mange af vores skænderier "du skal ikke tage vores søn med!!!!! han kan blive her. det er dig der vi lskride, så kan du få lov at skide, men ikke vores søn" osv osv.. Og han mener også helt bestemt at han ville vinde en evt sag om fuld forældremyndighed.. han vil nemlig bruge beskidte tricks, siger han SÅ barnligt at begynde på..
Men altså  jeg kan ikke rigtig bre skrde med vores søn jo :/

Du får lige en

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige da det aldrig havdefået lov til at gå sådan herhjemme.

Forstår slet ikke din kæreste vil gå glip af sin søn, for det gør han jo i det han sover så meget eller befinder sig et andet sted end jer.

Det lyder virkelig træls og jeg kan godt forstå at du er pisse træt af det! Specielt at i skændes så meget.

Hvis det er seriøst med dette søvnproblem så vil jeg anbefale at du får ham til læge og tjekket for B12 mangel. Jeg er begyndt at tage b12 vitamin. og det hjælper så meget! før sov jeg med det samme jeg lagde mig og var træt når jeg vågnede, uanset hvor lang tid jeg havde sovet. Det er værd at for tjekket og hvis han rent faktisk har må han jo være interesseret i at få det fikset, ellers er det noget vrøvl også faker han bare. Så er det bare tegn på at han er ligeglad og nærmest bare vil skændes.

Jeg håber i finder ud af det! 

Synes godt nok mange mødre skriver herinde at ... " den gik ikke her, jeg var skredet med vores søn/datter...."... Altså helt ærligt, så let er det altså ikke når der er børn indblandet...

Der er mange eksempler, men fx det eksempel TS kommer med, hvor det kun er morgensituationen der er træls, der mener jeg sgu at man bør snakke om det, blive, evt. få hjælp udefra... Mener I seriøst at I ville gøre jeres barn til skilsmissebarn (med alt hvad det indebærer!) pga én situation der går DIG som mor på...? Ja så kan jeg godt forstå der er mange skilsmisser ude i verden, hvis et enkelt problem kan gøre at "så skrider jeg sgu bare....".... Hvem tænker man så på? Det er da hvertfald ikke sit barn....

Tror ikke folk er klar over hvad det kan gøre for et barn at være skilsmissebarn... Prøv at google og læs en masse beretninger fra skilsmissebørn..

Jeg siger ikke at man ALDRIG skal gå fra hinanden når der er børn indblandet, der kan selvfølgelig være tilfælde hvor både forældre og barn er bedre tjent med at leve hver for sig.. Men så skal det virkelig være slemt, som vold, druk osv. Det skal et barn IKKE vokse op i.. Men at mor og far diskuterer over hvem der står op om morgenen, altså herregud, det kan et barn godt klare!! De er ikke lavet af glas, og det er normalt at mennesker diskuterer, hvorfor må et barn ikke se det?

Der er igen forskel på om man skændes og råber af hinanden dagligt - det er ikke rart for nogen parter og der skal hjælp til! Og KAN ende i skilsmisse... Men om man diskuterer på nogenlunde plan og i nogle perioder mere end andre, altså herregud.. Mine forældre diskuterede da også da jeg var barn, ikke råbte og skreg (for skal man IKKE med barn i nærheden) men diskuterede, blev småsure og blev så gode venner igen.... Og jeg har ikke taget skade

Synes bare folk giver så let op og siger " jeg skrider MED barnet" øhh.. barnet har også en far? Som også elsker det ligeså højt, muligvis ikke viser det som moren gør.. Men et barn er altså ikke kun morens eje... Der er 2 forældre, altid. (næsten)

Ammi skriver:

Det lyder virkelig træls og jeg kan godt forstå at du er pisse træt af det! Specielt at i skændes så meget.

Hvis det er seriøst med dette søvnproblem så vil jeg anbefale at du får ham til læge og tjekket for B12 mangel. Jeg er begyndt at tage b12 vitamin. og det hjælper så meget! før sov jeg med det samme jeg lagde mig og var træt når jeg vågnede, uanset hvor lang tid jeg havde sovet. Det er værd at for tjekket og hvis han rent faktisk har må han jo være interesseret i at få det fikset, ellers er det noget vrøvl også faker han bare. Så er det bare tegn på at han er ligeglad og nærmest bare vil skændes.

Jeg håber i finder ud af det! 

Ja - tak for svar .. her den anden dag, da vi prøvede at snakke på en VOKSEN OG FORNUFTIG MÅDE, der snakkede vi godt om, at han nok skulle et smut forbi en læge, fordi han mener oprigtigt at han lider af det seriøst søvnproblem. Og det er også HELT ok hvis han gør - men det der er træls er, at det skal lede til de her latterlige skænderier ER SÅ TRÆT AF DET.
Men mange tak for svar Vil SKYNDE mig at sende ham til læge, og hvis det ik bliver bedre, gider jeg sgu ik leve sådan her mere

MinNoah skriver:

Synes godt nok mange mødre skriver herinde at ... " den gik ikke her, jeg var skredet med vores søn/datter...."... Altså helt ærligt, så let er det altså ikke når der er børn indblandet...

Der er mange eksempler, men fx det eksempel TS kommer med, hvor det kun er morgensituationen der er træls, der mener jeg sgu at man bør snakke om det, blive, evt. få hjælp udefra... Mener I seriøst at I ville gøre jeres barn til skilsmissebarn (med alt hvad det indebærer!) pga én situation der går DIG som mor på...? Ja så kan jeg godt forstå der er mange skilsmisser ude i verden, hvis et enkelt problem kan gøre at "så skrider jeg sgu bare....".... Hvem tænker man så på? Det er da hvertfald ikke sit barn....

Tror ikke folk er klar over hvad det kan gøre for et barn at være skilsmissebarn... Prøv at google og læs en masse beretninger fra skilsmissebørn..

Jeg siger ikke at man ALDRIG skal gå fra hinanden når der er børn indblandet, der kan selvfølgelig være tilfælde hvor både forældre og barn er bedre tjent med at leve hver for sig.. Men så skal det virkelig være slemt, som vold, druk osv. Det skal et barn IKKE vokse op i.. Men at mor og far diskuterer over hvem der står op om morgenen, altså herregud, det kan et barn godt klare!! De er ikke lavet af glas, og det er normalt at mennesker diskuterer, hvorfor må et barn ikke se det?

Der er igen forskel på om man skændes og råber af hinanden dagligt - det er ikke rart for nogen parter og der skal hjælp til! Og KAN ende i skilsmisse... Men om man diskuterer på nogenlunde plan og i nogle perioder mere end andre, altså herregud.. Mine forældre diskuterede da også da jeg var barn, ikke råbte og skreg (for skal man IKKE med barn i nærheden) men diskuterede, blev småsure og blev så gode venner igen.... Og jeg har ikke taget skade

Synes bare folk giver så let op og siger " jeg skrider MED barnet" øhh.. barnet har også en far? Som også elsker det ligeså højt, muligvis ikke viser det som moren gør.. Men et barn er altså ikke kun morens eje... Der er 2 forældre, altid. (næsten)

Jeg er helt sikkert enig med dig - Jeg elsker jo min kæreste og elsker vores familie - når det går uden de her STORE skænderier! Jeg ville bare sådan ønske, at det ikke gik mig sådan på.. Er så træt af at skændes hele tiden
Men ja - giver dig ret i, at man ikke bare kan pakke sit lort og skride.. Som min kæreste siger, så ville han ikke tillade, at jeg bare skred med vores søn - fordi som du siger, så er det jo også hans barn lige meget hvad. og med fælles forældremyndighed, så har han ligeså meget ret ti lvores søn, som jeg har... En anden ting er så, at det så altid er mig der står op med ham, giver ham morgenmad, skifter ble og tøj osv osv, så hvis det stod til sådan, at vi gik fra hinanden, mon ikke at jeg så "fik vores søn", fordi min kæreste ganske enkelt ikke ville kunne lægge sit liv sådan om,så at HAN skulle stå for A L T selv.. Hvem ved..
Men ja .. i min situation, vil jeg "bare" gerne slippe for alle disse latterlige endeløse skænderier og komme videre, og nyde vores familie!

Anonym skriver:

okay - wow det kan jeg fanme godt forstå du gjorde..!!!
Det er a også HELT vildt ekstremt, det han havde gang i :O
Herhjemme er det "heldigvis" kun om morgenen! hen af dagen tager min kæreste vores søn rimelig meget. Ja, jeg står mest for det hele, men det er nok også fordi det er mig der går på barsel.. Men hvert fald, så kan jeg godt forstå han røg ud, og jeg overvejer KRAFTIGT at smide min ud også..

Altså bare de 14 dage han havde barsel, rørte han ikke en ringer her. Og synes jeg ikke var okay.

Du skal gøre hvad der føles bedst, og lyt til dit hjerte. Jeg fik afvide at jeg skulle tage negative og positive ting om min eks der, og skrive ned, og se hvad der var flest af, også tage min beslutning ud fra det. Men det fik jeg aldrig gjort ! For han røg ud inden.

Min mand kan til tider have SVÆRT ved og komme op i weekenderne, og sker det, så har jeg lavet mine egne regler....

Jeg kalder to gange, og kommer han ikke ned og deltager i familien, ja så får han vand..... og selvom han når og rejse sig inden jeg har trådt det sidste trappetrin, ja så får han glasset alligevel....

Nogle gange kan jeg godt finde på bare og lave planer for dagen selv og tage ungerne med og foretage os noget, så må han selvom det, det er ham der misser noget med pigerne og mig... Det må han selvom, jeg er ikke hans mor.