Ved ikke om han er det værd...

Heej.
Jeg har bare brug for at komme af med nogle frustrationer og noget vrede, så hvis I ikke vil have ødelagt jeres gode humør, så bare ignorer dette indlæg
NÅ! Sagen er den, at der kører så meget negativ energi herhjemme for tiden. Vi er lige flyttet, jeg kom ikke ind på den uddannelse jeg gerne ville, så jeg har også været ret frustreret over dette. Hele mit "liv" den kommende fremtid.. Ja, den er altså væltet om, og blevet en hel anden.
Vi har et barn sammen på 8 måneder.
Min kæreste har et søvnproblem..Eller det ved jeg ikke om han har. Men han mener selv han har. Rigtig nok; Han kan falde i søvn på 2 minutter - hvor som helst NÅR som helst.. HVER evig eneste morgen er det MIG IG MIG der står op og tage rvores søn. Nu har min kæreste sgu haft ferie i 4 uger!!!!! TO dage er det blevet til hvor jeg har fået lov at sove til kl... 8.40!? Eller er det mig sder står op.
Det er sådan set også fint nok - fordi jeg elsker vores søn!! Så jeg vil gerne stå op med ham.. Men han har lige fået tænder, så jeg ldier ret meget under en SUR baby. Derfor får jeg ikke meget søvn.. Så havde det været super hvis min kæreste gad stå op og tage ham så jeg kunne sove bare en lille time! MEN NEJ - ser ham fanme først kl 11 - 12 stykker... OG SÅ ER HAN I DÅRLIGT HUMØR NÅR HAN STÅR OP!
VI har skændtes HVER dag i nok en måned nu.. Erved at blive sindssyg.
Jeg tog snakken med ham her den anden dag; Fortalte ham, at jeg virkelig gerne ville ha' han snart stod op - fordi når jeg spurgte ham ommorgenen om han ikke nok ville stå op, så var det nok noget med det! Så var det nok fordi jeg VIRKELIG havde brug for lidt søvn!!! Fint nok, han siger han nok skal begynde at stå op.. OG så i dag; han står ikke op!!! Jeg bliver irriteret og vi kommer fanme også op og skændtes.. LÆNGE og MEGET!
Det er nu 3 timer siden og vi har ikke sagt et ord til hinanden siden.. Jeg tager mig af vores søn og han sidder nede i sin rådne kælder eller ved copmuteren og spiller spil.. Ikke et ord bliver der sagt.
Jeg sidder tilbage med følelsen: Er det her virkelig det værd??? Magter jeg virkelig at fortsætte med det her?
Jeg elsker min kæreste - det gør jeg!! Men kan jeg virkelig fortsætte det det her???

Tak fordi du læste med Ville ikke noget, bare ud med nogle tanker

Respektløst....

Jeg mener helt klart at det ALDRIG er det værd, når man bliver behandlet som om man bare er en der klare tingene.

Jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor det er okay at fraskrive sig rollen som forældre sådan on og off.. Uden der bliver gjort noget.. Han ændre sig på ingen måde før han får afvide at det bare ikke er okay.. Hvis der stadig ikke sker noget, så er man nød til at passe sammen og så videre.. 

Håber ikke han er sådan en lort at han bare ligeglad

Anonym skriver:

Heej.
Jeg har bare brug for at komme af med nogle frustrationer og noget vrede, så hvis I ikke vil have ødelagt jeres gode humør, så bare ignorer dette indlæg
NÅ! Sagen er den, at der kører så meget negativ energi herhjemme for tiden. Vi er lige flyttet, jeg kom ikke ind på den uddannelse jeg gerne ville, så jeg har også været ret frustreret over dette. Hele mit "liv" den kommende fremtid.. Ja, den er altså væltet om, og blevet en hel anden.
Vi har et barn sammen på 8 måneder.
Min kæreste har et søvnproblem..Eller det ved jeg ikke om han har. Men han mener selv han har. Rigtig nok; Han kan falde i søvn på 2 minutter - hvor som helst NÅR som helst.. HVER evig eneste morgen er det MIG IG MIG der står op og tage rvores søn. Nu har min kæreste sgu haft ferie i 4 uger!!!!! TO dage er det blevet til hvor jeg har fået lov at sove til kl... 8.40!? Eller er det mig sder står op.
Det er sådan set også fint nok - fordi jeg elsker vores søn!! Så jeg vil gerne stå op med ham.. Men han har lige fået tænder, så jeg ldier ret meget under en SUR baby. Derfor får jeg ikke meget søvn.. Så havde det været super hvis min kæreste gad stå op og tage ham så jeg kunne sove bare en lille time! MEN NEJ - ser ham fanme først kl 11 - 12 stykker... OG SÅ ER HAN I DÅRLIGT HUMØR NÅR HAN STÅR OP!
VI har skændtes HVER dag i nok en måned nu.. Erved at blive sindssyg.
Jeg tog snakken med ham her den anden dag; Fortalte ham, at jeg virkelig gerne ville ha' han snart stod op - fordi når jeg spurgte ham ommorgenen om han ikke nok ville stå op, så var det nok noget med det! Så var det nok fordi jeg VIRKELIG havde brug for lidt søvn!!! Fint nok, han siger han nok skal begynde at stå op.. OG så i dag; han står ikke op!!! Jeg bliver irriteret og vi kommer fanme også op og skændtes.. LÆNGE og MEGET!
Det er nu 3 timer siden og vi har ikke sagt et ord til hinanden siden.. Jeg tager mig af vores søn og han sidder nede i sin rådne kælder eller ved copmuteren og spiller spil.. Ikke et ord bliver der sagt.
Jeg sidder tilbage med følelsen: Er det her virkelig det værd??? Magter jeg virkelig at fortsætte med det her?
Jeg elsker min kæreste - det gør jeg!! Men kan jeg virkelig fortsætte det det her???

Tak fordi du læste med Ville ikke noget, bare ud med nogle tanker

Tja... Jeg kender det godt.. Sådan tildels.... Min kæreste får IKKE lov til at sove til kl. 11-12 det er helt sikkert!

Men han er elendig til at stå op om morgenen.. og det er mig der står op stort set hver dag, men nu vågner vores søn også først kl. 8 ca., hvor jeg egentlig selv er vågnet... Men det kan irritere mig helt vildt at se på sådan en doven mand der ikke kan få sig selv til at stå op... Og han får dte af vide, omend det kan skabe lidt dårlig stemning, så står han op 30-40 min efter min søn og jeg er stået op, han skal jo "Lige ha lov at vågne..." øhh ja ville jeg da også gerne.... Men generelt er han IKKE et morgenmenneske.

Min kæreste er dog rigtig sød til at "Give mig frihed" - altså jeg går til svømning en aften om ugen, er temmelig ofte ude med veninder - også sent på aftenen, og har jeg været i byen, jamen så står han også op og underholder sønnen mens moren sover længe

Så jeg synes vi er gode til at give hinanden lidt tid, en gang lavede vi en aftale om at vi hver weekend delte os op, altså lørdag stod jeg op med sønnen og manden måtte så sove 2 timer ekstra (til kl. 10 så hele dagen ikke er gået når han står op) om søndagen var det så min tur... synes faktisk det fungerede fint, prøv at foreslå din kæreste det?? Så er der INTET at gøre den lørdag/søndag morgen hvor det er hans tur.... så er det ud af fjerene

maria_wt skriver:

Respektløst....

Jeg mener helt klart at det ALDRIG er det værd, når man bliver behandlet som om man bare er en der klare tingene.

Jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor det er okay at fraskrive sig rollen som forældre sådan on og off.. Uden der bliver gjort noget.. Han ændre sig på ingen måde før han får afvide at det bare ikke er okay.. Hvis der stadig ikke sker noget, så er man nød til at passe sammen og så videre.. 

Håber ikke han er sådan en lort at han bare ligeglad

Nej - det håber jeg sgu heller ikke.. Kan simpelthen ikke finde ud af, om han oprigtigt har et søvnproblem - og virkelig ikke kan komme op fordi han falder i søvn KORT tid efter han er vågnet, eller om han bare ikke gider og dovner den. Fordi hvis det er tilfældet, at han bare ikke gider, så har han tydeligvis INGEN respekt for mig! Og det gider jeg bare ikke finde mig i!!!
Og det er så irriterende, fordi udover det her morgenproblem, så elskerjeg ham jo! Men det fylder bare så meget HADER at vi ikke har snakket sammen - og jeg må indrømme at jeg gik ret meget amok i morges, og jeg blev virkelig ked af det og meget MEGET sur - og så mener han at jeg fanme har ødelagt hans dag - og han sagde en masse ting, som jeg håber han ikke mener - men kom til at sige i kampens hede om hvem her har ret og hvem der ikke har..
JEg er bare så pisse træt af det!!!!!!!
i morges, da jeg bad ham stå op og tage sin søn, der sagde han også efter klang tids kæmpen, at jeg bare kunne ligge mig til at sove, og så skulle han nok stå op, og så lagde han sig fanme til at sove igen!!!!!! Og så ligger min søn jo bare og græder.. Så begyndte jeg at stå op, så siger han "HALLO jeg sagde jo du bare kunne sove...." Så siger jeg noget i stil med "JA - det er FINT, men så ligger vores søn og tuder . det skal han ligesom ikke!!!!!" så blev han skide sur "jamen jeg har lige givet dig lov ti lat sove længe blablablabl"
Ja det er fanme flot, når han bare ligger sig til at sove igen!!!! gider sgu da ikke ha' vores søn bare græder.. Så jeg stod jo selvfølhelig op.. mener altså at man har et ansvar over for det barn man i fællesskab har lavet!!!!!!! Og det indebære at stå op når barnet vågner.. Det kan jo ikke passe at jeg abre skal sove videre og så stå op måske en time senere ... jesus.
Undskyld - fik lige et flip
ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op! Han mener altså, at han gør sit bedste og at jeg må ta' ham som han er... christ......

MinNoah skriver:

Tja... Jeg kender det godt.. Sådan tildels.... Min kæreste får IKKE lov til at sove til kl. 11-12 det er helt sikkert!

Men han er elendig til at stå op om morgenen.. og det er mig der står op stort set hver dag, men nu vågner vores søn også først kl. 8 ca., hvor jeg egentlig selv er vågnet... Men det kan irritere mig helt vildt at se på sådan en doven mand der ikke kan få sig selv til at stå op... Og han får dte af vide, omend det kan skabe lidt dårlig stemning, så står han op 30-40 min efter min søn og jeg er stået op, han skal jo "Lige ha lov at vågne..." øhh ja ville jeg da også gerne.... Men generelt er han IKKE et morgenmenneske.

Min kæreste er dog rigtig sød til at "Give mig frihed" - altså jeg går til svømning en aften om ugen, er temmelig ofte ude med veninder - også sent på aftenen, og har jeg været i byen, jamen så står han også op og underholder sønnen mens moren sover længe

Så jeg synes vi er gode til at give hinanden lidt tid, en gang lavede vi en aftale om at vi hver weekend delte os op, altså lørdag stod jeg op med sønnen og manden måtte så sove 2 timer ekstra (til kl. 10 så hele dagen ikke er gået når han står op) om søndagen var det så min tur... synes faktisk det fungerede fint, prøv at foreslå din kæreste det?? Så er der INTET at gøre den lørdag/søndag morgen hvor det er hans tur.... så er det ud af fjerene

Heh.. ja gid dte var så nemt.. de dage, hvor vi aftaler aftenen før, at det er hans tur, da står han fanme heller ikke op.. han "kan ikke vågne".. Så der står jeg ALLIGEVEl op.. Det er virkelig blevet et problem.
Og jeg prøver TIT.. "Imorgen . skal så så ikke stå op sammen?? " "Jo det kan vi godt" morgenen efter er det KUN mig der står op..

"Imorgen, vi ldu så ikke godt tage ham???" "jo da" morgenen efter, er det mig der står op osv osv.. han vågner ikke af babyalarmen, og når jeg så vækker ham så sover han fanme bare videre......
Er så træt af det.
Min kæreste er også god ti lat give mig fri.. Jeg kan sagtens sige "imorgen vil jeg det og det" og så får jeg lov - fordi der ER han jo stået op.. Men det er om morgenen der er et problem. SUK

Alstå min søns far og mig, skændtes også hver evig eneste dag, over små ting, og grunden er at han brokkede sig hvis jeg bad ham skrifte vores søn om natten, og han skiftede ham ALDRIG om dagen, han havde ham max i 1 time om dagen, resten stod jeg for, Madlavning, rengøring, barn osv. Ikke engang når jeg var i bad, gad han tage ham, så jeg måtte sætte ham i en vippestol eller sækkepude. Jeg kunne ikke leve med at han INTET gad, og han gik sent i seng, og stod op mellem 10 og 12 hvis jeg ikke vækkede ham, Ikke engang når vi skulle have sundhedsplejereske kunne tåben finde ud af at stå op! Og jeg valgte at smide ham ud, jeg gad ikke at være enlig mor, til TO. Og slet ikke når den ene sagtens kunne klare sig selv, og ikke var mit barn!

Anonym skriver:

Heh.. ja gid dte var så nemt.. de dage, hvor vi aftaler aftenen før, at det er hans tur, da står han fanme heller ikke op.. han "kan ikke vågne".. Så der står jeg ALLIGEVEl op.. Det er virkelig blevet et problem.
Og jeg prøver TIT.. "Imorgen . skal så så ikke stå op sammen?? " "Jo det kan vi godt" morgenen efter er det KUN mig der står op..

"Imorgen, vi ldu så ikke godt tage ham???" "jo da" morgenen efter, er det mig der står op osv osv.. han vågner ikke af babyalarmen, og når jeg så vækker ham så sover han fanme bare videre......
Er så træt af det.
Min kæreste er også god ti lat give mig fri.. Jeg kan sagtens sige "imorgen vil jeg det og det" og så får jeg lov - fordi der ER han jo stået op.. Men det er om morgenen der er et problem. SUK

Pyha lyder virkelig træls med den morgensitution... Tror jeg har fundet en der overgår min kæreste, selvom jeg ikk troede det var muligt

Jeg tror jeg ganske enkelt ville HIVE ham op, smide kolde klude på ham, skubbe ham ud af sengen... For når I har aftalt det er HANS morgen, ja så går den sgu ikke bare at blive liggende... Så må han få det på den hårde måde

Anonym skriver:

Alstå min søns far og mig, skændtes også hver evig eneste dag, over små ting, og grunden er at han brokkede sig hvis jeg bad ham skrifte vores søn om natten, og han skiftede ham ALDRIG om dagen, han havde ham max i 1 time om dagen, resten stod jeg for, Madlavning, rengøring, barn osv. Ikke engang når jeg var i bad, gad han tage ham, så jeg måtte sætte ham i en vippestol eller sækkepude. Jeg kunne ikke leve med at han INTET gad, og han gik sent i seng, og stod op mellem 10 og 12 hvis jeg ikke vækkede ham, Ikke engang når vi skulle have sundhedsplejereske kunne tåben finde ud af at stå op! Og jeg valgte at smide ham ud, jeg gad ikke at være enlig mor, til TO. Og slet ikke når den ene sagtens kunne klare sig selv, og ikke var mit barn!

okay - wow det kan jeg fanme godt forstå du gjorde..!!!
Det er a også HELT vildt ekstremt, det han havde gang i :O
Herhjemme er det "heldigvis" kun om morgenen! hen af dagen tager min kæreste vores søn rimelig meget. Ja, jeg står mest for det hele, men det er nok også fordi det er mig der går på barsel.. Men hvert fald, så kan jeg godt forstå han røg ud, og jeg overvejer KRAFTIGT at smide min ud også..

MinNoah skriver:

Pyha lyder virkelig træls med den morgensitution... Tror jeg har fundet en der overgår min kæreste, selvom jeg ikk troede det var muligt

Jeg tror jeg ganske enkelt ville HIVE ham op, smide kolde klude på ham, skubbe ham ud af sengen... For når I har aftalt det er HANS morgen, ja så går den sgu ikke bare at blive liggende... Så må han få det på den hårde måde

haha, ja det kunne jeg jo gøre Sagen er den, at når jeg først bruger 10 minutter på at "nusse" ham bvågen, være sød ved ham, sige "skaaaat.. ville du ikke godt stå op?" osv osv.. "jo skal jeg noK" "SNOOOOORRRKKK"
Når jeg såbegynder på "HALLO!!! DU SAGDE DU VILLE SGTÅ OP!!!!" eller daffe til ham eller noget, så bliver han SKIDE sur og så er det nemlig at vi skal til at skændtes IGEN!! ....

hvor er det synd for jeres barn at faren ikke kan tage sig sammen og tilbringe tid sammen med ham