Pil spejlet ned ude på badeværelset, stil det på gulvet og baby foran. Altså ikke mens han er vred, hav det klart til når han kommer hjem.
Jeg ved ikke hvorfor, men det virker på drengen. Han er også jævnt på tværs her efter sommerferien, spejlet var en øjeblikshandling. Nu bruger han eftermiddagen på at se på sig selv, mens han råber og skriger, ser på sig selv, mens han smider med ting, ser på sig selv når det er bar-røvs-tid (pjoverten er åbenbart en interessant ting allerede inden han ved hvad den gør) ser på sig selv når han gnasker kiks og ser Pingu...
Min tanke er at der sommetider skal noget drastisk nyt til, før en ændret situation bliver acceptabel, det skifte mellem det intense sted en dp er (andre børn, ingen forældre, nye oplevelser hele tiden) og det rolige, lidt passive sted hjemmet kan være 
Anmeld