Skriger når jeg henter ham!!! Jeg bliver SÅ flov!

Min dreng som bliver 2 år om en uge er en hystade uden lige....!! Altså når MOR er i nærheden, ellers er han den sødeste mildeste dreng der gør hvad han bliver bedt om..

Idag da jeg skulle hente ham fra dagpleje blev jeg SÅ flov! Først når jeg kommer, kommer han smilende ud og siger hej osv. men straks så vender han om og smutter ind og leger videre.. Når jeg så vil hente ham så sparker han rundt, skriger helt sindssygt og nægter at få jakke og sko på... Gud hvor er det flovt og frustrerende...!

Det skal siges at det kun er 2. dag efter 4 ugers ferie han er der, så selvfølgelig er det svært at skulle omstille sig igen.. Men jeg frygter allerede at sku hente ham i morgen!

Dagplejemoren håndterer det nogenlunde, hun siger ikke så meget siger bare han aldrig er sådan overfor hende...

Min plan er at få dp-moren til at give ham overtøj på i morgen.. men er det dumt? Burde det ikke være mig og så er det "bare ærgerligt" at han skriger kaster sig rundt, OG slår ud efter mig

JEg begyndte at tude af raseri da jeg endelig havde fået ham ud på cyklen og var virkelig GAL på ham, men prøvede at beherske mig og ikke vise det alt for meget, selvom han HELT bestemt skal vide at det IKKE er ok at skabe sig sådan og slå! Når jeg henter ham...

Andre der oplever noget lignende? Grr.. ved ikke hvordan jeg skal komme igennem denne trodsalder her

Åh hvor jeg føler med dig -

Mon ikke det er en periode - håber du holder ud til I er på den anden side.. Tror du skal tage kampe op stille og roligt , forklare ham at I skal hjem nu og du ikke vil have han slår dig. Meget alm tror jeg børnene reagere sådan over for forældrerne istedet for f.eks dagplejen , da det er hjemme han er mest tryg og derfor søger de grænser.

MinNoah skriver:

Min dreng som bliver 2 år om en uge er en hystade uden lige....!! Altså når MOR er i nærheden, ellers er han den sødeste mildeste dreng der gør hvad han bliver bedt om..

Idag da jeg skulle hente ham fra dagpleje blev jeg SÅ flov! Først når jeg kommer, kommer han smilende ud og siger hej osv. men straks så vender han om og smutter ind og leger videre.. Når jeg så vil hente ham så sparker han rundt, skriger helt sindssygt og nægter at få jakke og sko på... Gud hvor er det flovt og frustrerende...!

Det skal siges at det kun er 2. dag efter 4 ugers ferie han er der, så selvfølgelig er det svært at skulle omstille sig igen.. Men jeg frygter allerede at sku hente ham i morgen!

Dagplejemoren håndterer det nogenlunde, hun siger ikke så meget siger bare han aldrig er sådan overfor hende...

Min plan er at få dp-moren til at give ham overtøj på i morgen.. men er det dumt? Burde det ikke være mig og så er det "bare ærgerligt" at han skriger kaster sig rundt, OG slår ud efter mig

JEg begyndte at tude af raseri da jeg endelig havde fået ham ud på cyklen og var virkelig GAL på ham, men prøvede at beherske mig og ikke vise det alt for meget, selvom han HELT bestemt skal vide at det IKKE er ok at skabe sig sådan og slå! Når jeg henter ham...

Andre der oplever noget lignende? Grr.. ved ikke hvordan jeg skal komme igennem denne trodsalder her

Min datter har haft de periode/dage hvor hun var sådan, fordi hun så ikke ville hjem igen.. men jeg har aaltid selv taget kampene, heldigvis grinede dp bare og jeg tog det heller ikke så tungt, nogle børn reagerede bare sådan indimellem, ofte fordi det er utilfredse med noget og ikke kan udtrykke det, men jeg mener dog det er dig der skal tage kampen, og så bare huske (også selvom barnet ikke kan forstå det endnu) at anerkende barnets følelser, ala ja jeg kan godt se du er vred og sur lige nu, men derfor må du ikke sparke, det er helt okey at du er sur osv., både fordi at det er vigtigt at barnets følelser selvfølgelig anerkendes, men det får også en til at komme lidt af med frustationen.. 

Har søgt lidt rundt på nettet og læst min søn (HELDIGVIS!!) ikke er den eneste der gør sådan....

men gud hvor man føler sig som en dårlig mor.. Og føler dagplejemoren tænker " gad vide hvorfor han ikk vil med hjem"... Selvfølgelig (forhåbentlig) er det kun mine dumme tanker..

Men jeg haaaaaaaaaaader at hente ham lige pt

Min søn har også gjort det de sidste 2 dage, og i dag satte jeg mig ind og kegede med ham i en halv time, og der var ingen problemer med at få ham med hjem,,,, så det er min plan til i morgen også,

Han er også lige startet op efter 3 ugers ferie:-) og bliver 2 i september

Jeg kan godt forstå at du hader at hente ham, men det er jo ikke ham du ikke kan lide Husk det! Jeg kan også sagten forstå at du bliver gal osv, men faktisk tror jeg at hans reaktion er et udtryk for det stik modsatte, nemlig: MOR, jeg elsker dig, og jeg savner dig og jeg er DYBT frusteret over at du efterlader mig hos DP, når jeg nu er vant til at have dejlige dage sammen med dig. Desværre udtrykker han det på en vildt negativ måde, istedet for bare at kaste sig grædende om halsen på dig når han ser dig. men han bliver simpelthen forvirret! nu har han lige affundet sig med at være hos DP igen, og så kommer mor, og hvad så  nu??? Hvis han er 2 år, så ville jeg lave en aftale med ham ala: I morgen når jeg kommer oghenter dig, så giver vi to hinanden et kæmpe knus så snart vi ser hinanden. Gentag det igen i morgen tidlig, evt. mens DP-mor hører på det, og mind din dreng om det så snart du ser ham i morgen eftermiddag. Det gælder om at få skabt 'kontakt' med ham så snart du kommer, gerne fysisk kontakt, og så kan I sammen sige farvel til DP og DP-hjemmet, for så at begive jer hjem til jer selv.

Held og lykke med det! og uanset hvor vred og gal du bliver, så prøv at holde hovedet koldt og se på hvad der ligger bag hans reaktion. (og jeg ved det er svært! Jeg havde selv et børnehavebarn der løb væk og gemte sig og som skulle bæres skrigende og sparkende ud af børnehaven. Heldigvis var der andre børn der også var sådan og så tog børnehavelederen det op på et forældremøde og forklarede os hvad det handlede om. Det lettede og hjalp meget!)

Min datter havde også en sådan periode lige før to år - og da var jeg højgravid, så det var ikke så nemt at håndtere. Jeg kunne jo dårligt bøje mig ned og samle hende op fra gulvet en gang...

Jeg forsøgte at sætte mig på gulvet og bare småsnakke og stryge på hende, hygge med hende og give hende et knus, men hun afviste mig totalt. Da var jeg ikke høj i hatten!

Heldigvis var de meget søde omkring det i VS, og en af dem hjalp mig med at få hende i tøjet (det var vinter og frost i tillæg, så det var ikke bare en jakke og sko, der var snak om - og når de gjorde det var det ok! ), og så fik jeg hende på armen, så vi kunne gå og snakke sammen hjemover. Så snart vi kom ud og vi fik en samtale i gang, gik det meget bedre.

Det blev heldigvis ret hurtigt bedre. Det var vel bare ca tre dage, jeg fik hjælp med påklædningen, men jeg måtte i en lang periode beregne ekstra tid til hentning, så vi kunne sidde og småsnakke i garderoben, og så  jeg slap at stresse med hende, hvis det tog tid en dag.

Men den periode gik også over, og siden har vi slet ikke haft den slags problemer....

Lykke til! Det skal nok gå over!

hompibompi;-) skriver:

Min søn har også gjort det de sidste 2 dage, og i dag satte jeg mig ind og kegede med ham i en halv time, og der var ingen problemer med at få ham med hjem,,,, så det er min plan til i morgen også,

Han er også lige startet op efter 3 ugers ferie:-) og bliver 2 i september

Rart at høre fra andre der også oplever det!

Hmm tror jeg vil prøve at give mig ekstra god tid i morgen, men 30 min synes jeg er længe for at skulle hente ham.. Men ja lidt mere tid vil jeg gerne give ham. er et forsøg værd

Mumto3 skriver:

Jeg kan godt forstå at du hader at hente ham, men det er jo ikke ham du ikke kan lide Husk det! Jeg kan også sagten forstå at du bliver gal osv, men faktisk tror jeg at hans reaktion er et udtryk for det stik modsatte, nemlig: MOR, jeg elsker dig, og jeg savner dig og jeg er DYBT frusteret over at du efterlader mig hos DP, når jeg nu er vant til at have dejlige dage sammen med dig. Desværre udtrykker han det på en vildt negativ måde, istedet for bare at kaste sig grædende om halsen på dig når han ser dig. men han bliver simpelthen forvirret! nu har han lige affundet sig med at være hos DP igen, og så kommer mor, og hvad så  nu??? Hvis han er 2 år, så ville jeg lave en aftale med ham ala: I morgen når jeg kommer oghenter dig, så giver vi to hinanden et kæmpe knus så snart vi ser hinanden. Gentag det igen i morgen tidlig, evt. mens DP-mor hører på det, og mind din dreng om det så snart du ser ham i morgen eftermiddag. Det gælder om at få skabt 'kontakt' med ham så snart du kommer, gerne fysisk kontakt, og så kan I sammen sige farvel til DP og DP-hjemmet, for så at begive jer hjem til jer selv.

Held og lykke med det! og uanset hvor vred og gal du bliver, så prøv at holde hovedet koldt og se på hvad der ligger bag hans reaktion. (og jeg ved det er svært! Jeg havde selv et børnehavebarn der løb væk og gemte sig og som skulle bæres skrigende og sparkende ud af børnehaven. Heldigvis var der andre børn der også var sådan og så tog børnehavelederen det op på et forældremøde og forklarede os hvad det handlede om. Det lettede og hjalp meget!)

Jeg tror du har helt ret! Det er svært for ham at forstå at ferien nu er forbi, og selvfølgelig skal han have lov til at reagere på det.. Men når man står i situationen er det SÅ flovt og jeg bliver virkelig gal indeni.. og ja ked af det!

Har "snakket" med ham efterfølgende, "at mor bliver ked af det når du slår.." osv. og nu må vi se hvordan det går i morgen, vil hvertfald tage jeres råd til mig.

tak!

Ciss skriver:

Min datter havde også en sådan periode lige før to år - og da var jeg højgravid, så det var ikke så nemt at håndtere. Jeg kunne jo dårligt bøje mig ned og samle hende op fra gulvet en gang...

Jeg forsøgte at sætte mig på gulvet og bare småsnakke og stryge på hende, hygge med hende og give hende et knus, men hun afviste mig totalt. Da var jeg ikke høj i hatten!

Heldigvis var de meget søde omkring det i VS, og en af dem hjalp mig med at få hende i tøjet (det var vinter og frost i tillæg, så det var ikke bare en jakke og sko, der var snak om - og når de gjorde det var det ok! ), og så fik jeg hende på armen, så vi kunne gå og snakke sammen hjemover. Så snart vi kom ud og vi fik en samtale i gang, gik det meget bedre.

Det blev heldigvis ret hurtigt bedre. Det var vel bare ca tre dage, jeg fik hjælp med påklædningen, men jeg måtte i en lang periode beregne ekstra tid til hentning, så vi kunne sidde og småsnakke i garderoben, og så  jeg slap at stresse med hende, hvis det tog tid en dag.

Men den periode gik også over, og siden har vi slet ikke haft den slags problemer....

Lykke til! Det skal nok gå over!

Tak for svar... igen rart at høre andre også har oplevet det

Men pyha så højgravid oveni...

Jeg har kraftig overvejet at få DP moren til at give ham overtøjet på, men ved ikke om jeg burde gøre det selv, at han ligesom skal lære at Mor bestemmer...??

I morgen vil jeg høre Dp-mor hvad hun synes hvis hun reagerer sådan igen...

Jeg ville egentlig ønske det var en VS jeg hentede i, for det er som om at uddannede pædagoger er lidt bedre til at sige "det er okay og ganske normalt".