ved ikke hvad jeg skal gøre

jette1983 skriver:

han får mirtazapin, citalopram og lamotrigin.

Åhh ja..Især lamotrigenen er skyld i den manglende sexlyst..og så er den en underlig medicin, fordi den både booster koncentrationsevnen, men samtidigt gør en træt.
De andre mærker handler om at booste optagelsen af signalstofferne.
Hvis han ikke for nyligt har været hos psykiateren så skulle han måske lige en tur forbi og få snakket om medicineringen, især med henblik på at I skal have en baby.

Jeg håber du kan bruge mine gode råd.
Jeg synes det er synd for jer begge to, men jeg er lige her hvis du har brug for en snak.
Men man kan altså godt lære at leve med det, man skal bare indstille sig på at livet er helt anderledes end for de fleste andre.

SussieThyssen skriver:

Kære ven!

Først skal du have et trøsteknus, og så må jeg stille dig et spørgsmål.
Hvilken medicin får din kæreste?

Ser du ved alvorligere depressioner, så er din mands måde at være på faktisk helt normal.
Fysisk relaterede depressioner giver lige præcis de symptomer, du beskriver der.
Træthed, hovedpine, intet overskud, manglende sexlyst og den slags, og det er ikke fordi han ikke gider..det er ganske enkelt fordi han ikke kan.

Jeg har selv en mand med kronisk fysisk relateret depression, der skyldes at kroppen ikke selv danner signalstoffer nok, samt at hjernen ikke er god nok til at optage dem.
Det er faktisk især mænd der lider af den form for depression, hvor kvinder som regel lider af den psykisk relaterede depression.

Man må ALDRIG sige til en deprimeret at han/hun skal tage sig sammen, for det kan de ikke...så enkelt er det.
Deres sygdom er lige så eksakt, som hvis de led af diabetes og ikke selv kunne danne insulin.
Du har selv lidt af depression skriver du, men er kommet ud af din..det er dejligt, men din depression er åbenbart, den psykisk relaterede, som har kunne helbredes/stabiliseres..og der er kæmpe forskel på de to typer depression.

At være fysisk deprimeret er et helvede både for den ramte og hans/hendes pårørende. Den deprimerede behøver overhovedet ikke være deprimeret i sig selv, det er hjernen/kroppen der er det, og det går dem virkeligt på og så kan de faktisk også gå hen og blive psykisk deprimerede oveni, fordi de lider under ikke at kunne alt det de gerne vil, men som kroppen ikke vil være med til.

Det bedste du/I kan gøre er at leve med det, og leve så roligt og rytmisk I kan.
Din mand har brug for megen søvn og mange timer af gangen, så indarbejd et skema som gør, at han kan fungere så optimalt som muligt i dagligdagen, men du skal være klar over, at du ikke kan forvente det helt vilde overskud fra ham. Ikke fordi han ikke gerne vil, men fordi han ikke kan.
Du BLIVER ganske nødt til at lære at leve med, at det er dig, der trækker læsset også for at din mand ikke skal gå helt ned med flaget af dårlig samvittighed.

Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har brug for støtte..jeg ved hvor meget det betød for mig i sin tid at have en at kunne søge hjælp hos, da min mands depression accelererede og blev konstateret.

Kærligst
Sussie

Maise86 skriver:

Hej Sussie. Har med stor interesse læst dit svar og håber det er okay at jeg stiller et spørgsmål, da jeg selv lider af en depression. Hvordan skælner man imellem de to typer depressioner du fortæller om?

Det er noget din psykiater afgør.

Men da jeg naturligvis har læst en masse om det for at forstå min mands sygdom bedre, så handler det om at personen i sig selv ikke må føle sig deprimeret men have symptimerne på depression alligevel..træthed, stort søvnbehov, uoplagthed osv, for at det er en fysisk relateret.

Hvis man har en psykisk relateret, jamen så er det sjælen man har ondt i, og så kan det i en periode behandles med samtaler og medicin, og man kan som regel blive rask igen.
Samtaler der imod hjælper naturligvis ikke en pind på en fysisk deprimeret, da de som sagt egentligt ikke er deprimerede i psyken, kun i kroppen.
Det er også ofte dem der vitterligt har sygsommen kronisk og må leve med den.

Kan du følge mig???

SussieThyssen skriver:

Det er noget din psykiater afgør.

Men da jeg naturligvis har læst en masse om det for at forstå min mands sygdom bedre, så handler det om at personen i sig selv ikke må føle sig deprimeret men have symptimerne på depression alligevel..træthed, stort søvnbehov, uoplagthed osv, for at det er en fysisk relateret.

Hvis man har en psykisk relateret, jamen så er det sjælen man har ondt i, og så kan det i en periode behandles med samtaler og medicin, og man kan som regel blive rask igen.
Samtaler der imod hjælper naturligvis ikke en pind på en fysisk deprimeret, da de som sagt egentligt ikke er deprimerede i psyken, kun i kroppen.
Det er også ofte dem der vitterligt har sygsommen kronisk og må leve med den.

Kan du følge mig???

Maise86 skriver:

Ja det gør det bestemt! Men kan man godt være psykisk deprimeret uden at vide hvorfor?

Jada...det er jo gerne ting der ligger dybt begravet i underbevidstheden..traumer, der kan gå langt tilbage som man har fortrængt.

SussieThyssen skriver:

Jada...det er jo gerne ting der ligger dybt begravet i underbevidstheden..traumer, der kan gå langt tilbage som man har fortrængt.

Maise86 skriver:

Ja det gør det bestemt! Men kan man godt være psykisk deprimeret uden at vide hvorfor?

Jeg skal lige tilføje at det godt kan tage MEGET lang tid før forskellen mellem de to typer depression kan fastslås, for man skal jo igennem en pokkers masse undersøgelser og behandlingsforsøg.

Fx så skal man jo igennem psykologbehandling først, for at finde ud af om det er noget psykisk behandlingskrævende, og er det så ikke det, jamen så går man videre.
Min mand har været igennem hele møllen, inden han endelig havnede hos psykiateren og kom i den rigtige medicinske behandling.
Før den tid, havde man haft mistanke til at han havde fx fibromyalgi, led af kronisk træthedssyndrom, var almindeligt deprimeret, stress og hvad ved jeg, og intet hjalp.
Først da han endelig blev sendt videre i systemet og havnede lige præcis hos den rigtige psykiater med speciale, som satte ham i behandling for fysisk relateret depression, begyndte det at hjælpe.

Maise86 skriver:

Usind tak fordi du gav dig tid til at svare Sussie!

Det var da så lidt

SussieThyssen skriver:

Det var da så lidt

mange tak for dine svar, de kaster virkelig lys over tingene, jeg vil helt sikkert snakke med ham om en samtale med psykiateren om hans medicin.