Lisbeth85 skriver:
ARGH! Det der separationsangst-halløj gør mig seriøst crazy! Andre der kæmper med jeres babyer om aftenen inden sengetid? Jeg lægger ham ind efter sin flaske, kysser ham, nynner en sang og siger derefter 'Godnat, nu skal vi sove'. Herefter starter 'showet' så. Så snart jeg træder hen mod døren så begynder han at blive ked, rejser sig og græder. Jeg går ud og venter lidt tid, hvorefter jeg så går ind igen, siger godnat til ham, putter sutten i munden på ham og tager hans puttedyr tæt på ham. Men ak.... så snart jeg går er det bare forfra med hans skrigeri. jeg ved godt, at det bare er en periode... men er det rigtigt det jeg har gang i? Eller er der andre råd for, hvordan de kommer over deres separationsangst-periode? I dag endte det så med (efter en time og 10 min.) at jeg gav ham lidt kamillethe med sukker i. Det hjalp med det samme, men vil gerne lære ham at sove selv UDEN en flaske kamillethe... jeg gjorde det i aften, da jeg simpelthen ikke kunne mere. Når man er oppe kl. 5 er man ikke så tålmodig om aftenen - ISÆR ikke, når ens bette pus er MEGET træt. Gaaab! ;-)
Han er 9½ måned gammel, og det har stået på i ca. 1-1½ uge nu. Håber på lidt gode råd 
Her er der forskellige ting der virker.. Har han en fast rutine, hver eneste dag? Her spiser vi kl 18-18.30, en af os rydder af mens den anden har legetid på gulvet med drengen. 19.30 kommer han i bad, det tager som regel et kvarter med alle de ting han lige skal nå (Rode ved bruseren, rode ved legetøj, rode ved mor/far, rode ved toilet, rode ved svamp, rode i hår, sæbe, tandbørste......) Så kommer han op, bliver smurt ind hvis der er behov for det, den anden part kommer ind og får godnatkys og knus. Så bruger vi 2-5 minutter i gyngestolen på hans and, han bliver puttet, godnat.
De dage han bøvler gør vi:
Han må godt få sine raseri-anfald i sin kurv, det er okay at have en holdning til tingene, men han skal altså sove nu. Mor og far sidder på knæ ved siden af krybben (Står vi op, tror han det er for at pille ham op) og drengen RODER rundt. Det står som regel kun på i et par minutter, så forstår han at vi mener det og vi kan putte ham med sut, and og dyne.
Piver han når vi går, vender vi os rundt med det første piv, stiller os med maven mod kurven, hænderne foldet på ryggen og ansigtet tilsiden. Det er kropssproget vi benytter os af her - mor/far er her, men du skal sove og der er 0 sjov og fis nu.
Der går som regel ganske kort tid før han selv peger sit hovedet væk fra os og det er tegnet til vi kan trække os. Han interesserer sig ikke for den anden eksistens i rummet og vi går ud fra han er sove-moden. Og det er han som regel.
De aftner hvor vi har på fornemmelsen at der er noget andet, går vi efter mavefornemmelsen. Den virker 9 ud af 10 gange og dagen efter er han vågnet med snotnæse/feber eller av for tænder.
Håber du får din aftenro!
