Separationsangst - sengetid - ARGH!

ARGH! Det der separationsangst-halløj gør mig seriøst crazy! Andre der kæmper med jeres babyer om aftenen inden sengetid? Jeg lægger ham ind efter sin flaske, kysser ham, nynner en sang og siger derefter 'Godnat, nu skal vi sove'. Herefter starter 'showet' så. Så snart jeg træder hen mod døren så begynder han at blive ked, rejser sig og græder. Jeg går ud og venter lidt tid, hvorefter jeg så går ind igen, siger godnat til ham, putter sutten i munden på ham og tager hans puttedyr tæt på ham. Men ak.... så snart jeg går er det bare forfra med hans skrigeri. jeg ved godt, at det bare er en periode... men er det rigtigt det jeg har gang i? Eller er der andre råd for, hvordan de kommer over deres separationsangst-periode? I dag endte det så med (efter en time og 10 min.) at jeg gav ham lidt kamillethe med sukker i. Det hjalp med det samme, men vil gerne lære ham at sove selv UDEN en flaske kamillethe... jeg gjorde det i aften, da jeg simpelthen ikke kunne mere. Når man er oppe kl. 5 er man ikke så tålmodig om aftenen - ISÆR ikke, når ens bette pus er MEGET træt. Gaaab! ;-)

Han er 9½ måned gammel, og det har stået på i ca. 1-1½ uge nu. Håber på lidt gode råd

Vi er forskellige og vælger forskelligt for vores børn. Men når mine børn har været i seperationsangst-fasen, så har jeg bare givet dem alt det mor jeg overhovedet har kunne kommet. Det har så betydet at jeg har siddet hos dem, siddet med dem, eller ligget med dem når de skulle sove. For det er jo bare en fase, og hellere et glad barn der falder trygt og roligt i søvn, end et ulykkeligt barn, der føler sig hjælpeløs, forladt og er bange.

Når de så ikke lider af seperationsangst mere, synes jeg ikke det er noget problem at lære dem at falde i søvn selv. For så er de jo trygge ved at sove, og så er det bare at sige godnat og gå ud af værelset.

Men både børn og forældre er meget forskellige!

Lisbeth85 skriver:

ARGH! Det der separationsangst-halløj gør mig seriøst crazy! Andre der kæmper med jeres babyer om aftenen inden sengetid? Jeg lægger ham ind efter sin flaske, kysser ham, nynner en sang og siger derefter 'Godnat, nu skal vi sove'. Herefter starter 'showet' så. Så snart jeg træder hen mod døren så begynder han at blive ked, rejser sig og græder. Jeg går ud og venter lidt tid, hvorefter jeg så går ind igen, siger godnat til ham, putter sutten i munden på ham og tager hans puttedyr tæt på ham. Men ak.... så snart jeg går er det bare forfra med hans skrigeri. jeg ved godt, at det bare er en periode... men er det rigtigt det jeg har gang i? Eller er der andre råd for, hvordan de kommer over deres separationsangst-periode? I dag endte det så med (efter en time og 10 min.) at jeg gav ham lidt kamillethe med sukker i. Det hjalp med det samme, men vil gerne lære ham at sove selv UDEN en flaske kamillethe... jeg gjorde det i aften, da jeg simpelthen ikke kunne mere. Når man er oppe kl. 5 er man ikke så tålmodig om aftenen - ISÆR ikke, når ens bette pus er MEGET træt. Gaaab! ;-)

Han er 9½ måned gammel, og det har stået på i ca. 1-1½ uge nu. Håber på lidt gode råd

Hejsa

Vores pige på 8½måned gør det samme!!! Men hun kan osse begynde at græde/skrige når man sidder hos hende, så har opgivet at være inde hos hende... Det er bare frustrende, og sys virkelig at det er synd og irriterende at høre på...

Mumto3 skriver:

Vi er forskellige og vælger forskelligt for vores børn. Men når mine børn har været i seperationsangst-fasen, så har jeg bare givet dem alt det mor jeg overhovedet har kunne kommet. Det har så betydet at jeg har siddet hos dem, siddet med dem, eller ligget med dem når de skulle sove. For det er jo bare en fase, og hellere et glad barn der falder trygt og roligt i søvn, end et ulykkeligt barn, der føler sig hjælpeløs, forladt og er bange.

Når de så ikke lider af seperationsangst mere, synes jeg ikke det er noget problem at lære dem at falde i søvn selv. For så er de jo trygge ved at sove, og så er det bare at sige godnat og gå ud af værelset.

Men både børn og forældre er meget forskellige!

Okay - det er bare rigtig langt fra alt det, som jeg har læst Men det kunne da godt tænkes at virke? Det jeg er bange for er så, at han bare bliver forvent med det, og gerne vil have mor der hele tiden - og så ikke vil falde i søvn selv. Så skubber man bare den svære periode til en anden gang. Jeg går derind, så han lærer at jeg ALTID kommer igen, og derved skaber det tryghed på længere sigt. Man kan savne mor, men hun skal nok komme

Lisbeth85 skriver:

Okay - det er bare rigtig langt fra alt det, som jeg har læst Men det kunne da godt tænkes at virke? Det jeg er bange for er så, at han bare bliver forvent med det, og gerne vil have mor der hele tiden - og så ikke vil falde i søvn selv. Så skubber man bare den svære periode til en anden gang. Jeg går derind, så han lærer at jeg ALTID kommer igen, og derved skaber det tryghed på længere sigt. Man kan savne mor, men hun skal nok komme

Jeg gjorde nemlig det, at jeg lå me hende så hun faldt jo tit i søvn, ved mit bryst!! Så vågner hun jo igen, fordi jeg ikk er der, så vil helst ikk den tur ...

Lisbeth85 skriver:

Okay - det er bare rigtig langt fra alt det, som jeg har læst Men det kunne da godt tænkes at virke? Det jeg er bange for er så, at han bare bliver forvent med det, og gerne vil have mor der hele tiden - og så ikke vil falde i søvn selv. Så skubber man bare den svære periode til en anden gang. Jeg går derind, så han lærer at jeg ALTID kommer igen, og derved skaber det tryghed på længere sigt. Man kan savne mor, men hun skal nok komme

men børn udvikler sig hele tiden. Man skal heller ikke være bange for at amme dem/ give dem flaske og så tro at de altid vil ammes/have flaske. De skal nok komme videre og lære at spise fast føde. Man kan også læse godnat historie for sine små børn, uden at de bliver vænnet til at man altid skal læse alt højt for dem. På et tidspunkt lære de at læse selv og så gør de det. På samme måde med søvnen. Når de er små har de et behov, når de bliver større ændre deres behov sig. Udfordringen ligger blot i at vi som de voksne ikke er så meget vant til vanen med at ligge sammen med barnet når det skal sove at VI ikke tror de kan falde i søvn på andre måder, og derfor bliver ved med det, selvom barnet er kommet videre.

Hmm det har min datter på 8 snart 9 mdr osse og det har stået på lige siden hun var 5 mdr, SAMTIDIG med at hun begyndte og brokke sig for tænder... Så det er kombineret her.. Puha det er hårdt. Så jeg vugger hende i søvn HVER eneste gang.

Lisbeth85 skriver:

ARGH! Det der separationsangst-halløj gør mig seriøst crazy! Andre der kæmper med jeres babyer om aftenen inden sengetid? Jeg lægger ham ind efter sin flaske, kysser ham, nynner en sang og siger derefter 'Godnat, nu skal vi sove'. Herefter starter 'showet' så. Så snart jeg træder hen mod døren så begynder han at blive ked, rejser sig og græder. Jeg går ud og venter lidt tid, hvorefter jeg så går ind igen, siger godnat til ham, putter sutten i munden på ham og tager hans puttedyr tæt på ham. Men ak.... så snart jeg går er det bare forfra med hans skrigeri. jeg ved godt, at det bare er en periode... men er det rigtigt det jeg har gang i? Eller er der andre råd for, hvordan de kommer over deres separationsangst-periode? I dag endte det så med (efter en time og 10 min.) at jeg gav ham lidt kamillethe med sukker i. Det hjalp med det samme, men vil gerne lære ham at sove selv UDEN en flaske kamillethe... jeg gjorde det i aften, da jeg simpelthen ikke kunne mere. Når man er oppe kl. 5 er man ikke så tålmodig om aftenen - ISÆR ikke, når ens bette pus er MEGET træt. Gaaab! ;-)

Han er 9½ måned gammel, og det har stået på i ca. 1-1½ uge nu. Håber på lidt gode råd

jeg har lige læst i en bog (og ja jeg ved godt at det er noget fis nogengange at gøre det man læser sig frem til..)

men MHT det der seperationsangst kan det godt være svært at bryde det mønsker man havde da ens barn ikke havde seperationsangst. mender stod i bogen og jeg vil gerne lige citere...

PSYKISK OG SOCIAL UDVIKLING 6-9 Mdr..

"styrken af  den symbiotiske realation med moderen eller/og faderen aftager markant. Det, at barnet samtidig med dette får en større forståelse af tid og rum kan hos mange børn føre til den såkalte seperationsangst omkring 8 mdrs alderen. Barnets angst for seperation eller adskillelse kan variere. hos nogle børn må mor eller far slet ikke flytte sig ud af syne, Hos andre børn hos andre børn handler det om at de f.eks er bange for at sidde hos bedsteforældrene ell. andre..

Seperationsangsten kan komme fra den ene dag til den anden og forsvinde igen lige så brat. Det kan i nogle tilfælde hjælpe på seperationsangsten at barnet begynder at kravle. fordi det så selv kan følge med forældren når en af dem går ud af rummet. Under alle omstendigheder gælder det om at respektere og forstå sit eget barns behov. barnet har ikke glæde af at sidde og græde på aandres skød,( eller i sin seng) lad i stedet barnet være der hvor det føler sig trygt og tilfreds.. Ellers må du berolige barnet ved at tale til det mend su er ude af syne. så det i hvertfald kan høre dig.

Tag det med ro, og vent, til seperationsangsten går over af sig selv. det kan være en krævende periode for både barn og forældre, men er du opmærksom på barnets signaler og respektere seperationsangsten som en reel følelse, forsvinder den som regel hurtigt igen"

(citeret fra bogen LEG MED DIN BABY fra politiken...)

det kan jo være du kan bruge det til noget...

men jeg tror bare det gælder om at få beroliget dit barn om det så betyder at du lige må putte med dit barn evt i din egen seng til barnet sover, så er det det du må gøre i den periode hvor der er seperationsangs så dit barn ikke føler dig forladt og alene..

held og lykke med det

isabellamor skriver:

jeg har lige læst i en bog (og ja jeg ved godt at det er noget fis nogengange at gøre det man læser sig frem til..)

men MHT det der seperationsangst kan det godt være svært at bryde det mønsker man havde da ens barn ikke havde seperationsangst. mender stod i bogen og jeg vil gerne lige citere...

PSYKISK OG SOCIAL UDVIKLING 6-9 Mdr..

"styrken af  den symbiotiske realation med moderen eller/og faderen aftager markant. Det, at barnet samtidig med dette får en større forståelse af tid og rum kan hos mange børn føre til den såkalte seperationsangst omkring 8 mdrs alderen. Barnets angst for seperation eller adskillelse kan variere. hos nogle børn må mor eller far slet ikke flytte sig ud af syne, Hos andre børn hos andre børn handler det om at de f.eks er bange for at sidde hos bedsteforældrene ell. andre..

Seperationsangsten kan komme fra den ene dag til den anden og forsvinde igen lige så brat. Det kan i nogle tilfælde hjælpe på seperationsangsten at barnet begynder at kravle. fordi det så selv kan følge med forældren når en af dem går ud af rummet. Under alle omstendigheder gælder det om at respektere og forstå sit eget barns behov. barnet har ikke glæde af at sidde og græde på aandres skød,( eller i sin seng) lad i stedet barnet være der hvor det føler sig trygt og tilfreds.. Ellers må du berolige barnet ved at tale til det mend su er ude af syne. så det i hvertfald kan høre dig.

Tag det med ro, og vent, til seperationsangsten går over af sig selv. det kan være en krævende periode for både barn og forældre, men er du opmærksom på barnets signaler og respektere seperationsangsten som en reel følelse, forsvinder den som regel hurtigt igen"

(citeret fra bogen LEG MED DIN BABY fra politiken...)

det kan jo være du kan bruge det til noget...

men jeg tror bare det gælder om at få beroliget dit barn om det så betyder at du lige må putte med dit barn evt i din egen seng til barnet sover, så er det det du må gøre i den periode hvor der er seperationsangs så dit barn ikke føler dig forladt og alene..

held og lykke med det

Årh, fantastisk TUSIND tak for citatet

Fru.F.O.N.2011 skriver:

Hmm det har min datter på 8 snart 9 mdr osse og det har stået på lige siden hun var 5 mdr, SAMTIDIG med at hun begyndte og brokke sig for tænder... Så det er kombineret her.. Puha det er hårdt. Så jeg vugger hende i søvn HVER eneste gang.

Uh, det må være hårdt... men hvad gør man ikke for husfredens skyld Håber der kommer en dag, hvor din bette baby lærer at falde i søvn selv