Da jeg var på lærerstudiet og dermed i praktik i en 3-klasse, lærte jeg noget om børns mentalitet. Alene i en velfungerende 3-klasse, som den jeg var i, ville karakterer og andet af den slags gejl være helt forfejlet. Der ville pludselig komme et tal på eleverne og det ville være ret synligt, at der var forskel på dem. Nu var de enormt gode til at løfte hinanden og udligne forskellene på hinanden, men tror, at tal ville ødelægge så meget.
Desuden er det fuldstændig abstrakt for et barn at få en karakter. I indskoling er de ved at lære en hel masse ting og har lyst til at lære, så der er ingen verdens grund til at skulle 'skabe respekt' for læring. Ungerne har en medfødt nysgerrighed - og karaktergivning vil formentligt dræbe den nysgerrighed endnu tidligere, fordi de vil blive banket i hovedet, når de ikke tilegner sig 'nok' viden. I stedet synes jeg det er rigtig godt med de nuværende elevplaner, hvor hver enkelt elev bliver evalueret og behandlet i samarbejde mellem lærerne, forældrene og eleven selv. Der kan man tale om individualitet og mulighed for virkelig at gøre noget.
Det nuværende forslag er i mine øjne skadeligt for børnene.
Anmeld