Ved ikke hvad der foregår.....

Jeg har været sammen med min Mand i lidt over 4 år, jeg har fra start måske bare taget over, vasket tøj, lavet mad, gjort rent fordi jeg gerne ville at han bare kom hjem og kunne slappe af.... Det bider mig i røven lige i øjeblikket.....  

Jeg ville bare så gerne at han kunne tage lidt af sig serlv..... I hans ferie har han præsteret og ignorere ungerne, mens jeg er stået op med dem begge. han har så sovet to timer længere, kommet ned og slænget sig i sofaen..... Har sagt til ham at jeg er træt af og være enlig mor til 3 børn......  

Og oveni alt dette, ja så er han træt af at jeg ikke hver aften efter kl 23 svinger mig op af en polestang og er død lækker for ham..... Har forklaret ham at jeg ikke ORKER efter og være mor for ham og vores to børn en hel dag.....

Jeg føler jeg er kørt død i vores forhold.... Aner ikke hva jeg skal stille op, forklare ham hvad der kan hjælpe osv. men synes ikke han prøver... Og når han så synes han prøver lidt ved og gå forbi mig og tag mig på røven eller patterne mens jeg okser rundt med vasketj, opvask eller rengøring... Så forstår han ikke at jeg synes det er et KÆMPE turn off.........

Jeg væmmes ved ham når han gør sådan.... Forstår ik at det er kommet hertil, hvad skal jeg gøre???

Er der andre i min situation?????????

 

Anonym skriver:

Jeg har været sammen med min Mand i lidt over 4 år, jeg har fra start måske bare taget over, vasket tøj, lavet mad, gjort rent fordi jeg gerne ville at han bare kom hjem og kunne slappe af.... Det bider mig i røven lige i øjeblikket.....  

Jeg ville bare så gerne at han kunne tage lidt af sig serlv..... I hans ferie har han præsteret og ignorere ungerne, mens jeg er stået op med dem begge. han har så sovet to timer længere, kommet ned og slænget sig i sofaen..... Har sagt til ham at jeg er træt af og være enlig mor til 3 børn......  

Og oveni alt dette, ja så er han træt af at jeg ikke hver aften efter kl 23 svinger mig op af en polestang og er død lækker for ham..... Har forklaret ham at jeg ikke ORKER efter og være mor for ham og vores to børn en hel dag.....

Jeg føler jeg er kørt død i vores forhold.... Aner ikke hva jeg skal stille op, forklare ham hvad der kan hjælpe osv. men synes ikke han prøver... Og når han så synes han prøver lidt ved og gå forbi mig og tag mig på røven eller patterne mens jeg okser rundt med vasketj, opvask eller rengøring... Så forstår han ikke at jeg synes det er et KÆMPE turn off.........

Jeg væmmes ved ham når han gør sådan.... Forstår ik at det er kommet hertil, hvad skal jeg gøre???

Er der andre i min situation?????????

 

hold da op! det lyder præcis som min mand!

hamrende BIB!

han syntes også at det er så frækt så frægt lige at rave mens man står i noget vigtigt, eller enda i et supermarked! FLOT nej tak har jeg sku ikk lyst til

men jo jo så er man kedeligt eller også får man den der, elsker du mig ik mere ??????

arg men alså . .

han er arbejdsløs og går hjemme hele dagen! mens jeg arbejder mellem 40 og 47 timer om ugen! så er man alså pænt træt efter alt arbejdet og skal hjem til mere arbejde barn og samtidigt med en gravid mave, . øv ø v
men de mænd forbliver nok bare mænd

Er bare lidt skræmt af og have den følelse indeni som jeg har nu.... At jeg egentlig ik ved hvad jeg vil......

Når han siger han elsker mig,,,,, Ja så har jeg ik engang lyst til at svare ham.... Og gør det som regel heller ikke.......

Jeg er bare kørt så fast, aner ik hva jeg vil, hvis min mand ikke er mere end det, ja så er det måske bedre alene????

Føler ikke vi har noget mere??? Er en træls følelse

MilleMus1988 skriver:

men de mænd forbliver nok bare mænd

Ej, synes ikke det er helt fair overfor mændene, at sige det. For jeg kan afsløre (IKKE for at gnide salt i såret), at sådan er de ikke alle sammen. Der findes altså mænd, der godt kan finde ud af, at de også er en del af det derhjemme.

Når det så er sagt, så kan jeg da sagtens forstå jeres frustration. Jeg ville aldrig kunne finde mig i en mand der ikke hjalp til derhjemme - og da SLET ikke hvis han gik hjemme og jeg gik på arbejde.

Jeg tænker at du må tage en alvorlig snak med ham om det.

 

Anonym skriver:

Er bare lidt skræmt af og have den følelse indeni som jeg har nu.... At jeg egentlig ik ved hvad jeg vil......

Når han siger han elsker mig,,,,, Ja så har jeg ik engang lyst til at svare ham.... Og gør det som regel heller ikke.......

Jeg er bare kørt så fast, aner ik hva jeg vil, hvis min mand ikke er mere end det, ja så er det måske bedre alene????

Føler ikke vi har noget mere??? Er en træls følelse

Har du fortalt ham hvordan du har det? At du går med de følelser og tanker? Det ville måske være et 'wakeup-call' for ham, hvis han fik at vide, at du er ved at miste dine følelser for ham, fordi han ikke bidrager til noget i hjemmet..? Og at du overvejer at forlade ham, fordi han ikke hjælper til med det huslige.

Jeg synes i hvert fald, at du skal tage en rolig snak med ham, hvor du ikke taler bebrejdende (ved jeg selvfølgelig ikke om du gør, men når nok er nok, kan man godt komme til at skælde ud og bebrejde, istedet for at tale med vedkommende - hvilket har en meget bedre effekt), men stille og roligt fortæller ham hvordan du har det, og hvad det nu er endt med du føler og tænker. Og så simpelthen stille ham stolen for døren. Endten bliver det hjulpet til fra hans side, ellers er det farvel.

Der var en lignende debat for nogen tid siden, hvor der var én der foreslog, at kvinden (der havde oprettet debatten) skulle tage al hendes mands brugte service og beskidte tøj og hvad han ellers havde rodet med, og lægge det i hans side af sengen, så han ikke kunne sove før han havde fjernet det. Synes det var lidt morsomt

Håber du kan bruge noget af det jeg har skrevet til noget

Altså, du skriver jo at du selv fra starten har taget alle de huslige pligter. Så jeg synes egentlig det er logisk nok at han nu efter fire år regner med at det bare er sådan det er.

Jeg synes du skal sætte dig ned og på en afslappet og rolig måde fortælle ham at du ville sætte pris på at der blev lavet om på arbejdsfordelingen derhjemme. At du godt er klar over at du har taget slæbet frivilligt indtil videre, men at du gerne vil have at han bakker dig op i en mere ligelig arbejdsfordeling fremover. Og så måske sørge for at han fik nogle faste arbejdsopgaver. Men jeg tror godt at du kan regne med at det bliver noget af en kamp at få det op at køre hvis han er vant til at du bare laver det hele. Der vil nok være en lang periode hvor han vil have nemt ved at glemme sine opgaver. Så vær tålmodig :-)

M.h.t. det dér med at gramse. Det er jo bare hans måde at vise sin kærlighed på. Jeg ville bare blive glad for det - men hvis du virkelig synes det er irriterende, så fortæl ham at du godt forstår at han gør det i kærlighed, men at hans situationsfornemmelse måske godt kan være lidt skæv indimellem. Derudover kan mænd godt lide at få belønninger. Så hvad med at foreslå ham at han kan få lov til at gramse alt det han vil, hvis han påtager sig nogle opgaver i hjemmet - og sørger for at overholde dem ;-)

PS: Jeg ville IKKE give ham et dilemma a la "enten hjælper du eller også er det farvel" i første omgang. Det ville jeg selv synes var dybt intimiderende/truende og unfair hvis det var mig der stod i modtager-enden - taget i betragtning at det sådan set er dig selv der har skabt den nuværende situation.

Det lyder til at du virkelig er kørt surt i det hele...men du lader ham jo også selv fede den.

Hvorfor vækkede du ham ikke istedet for at lade ham sove??

Lav et skema med de ting der skal ordnes og lad ham selv vælge nogle ting han skal..så som lægge tøj sammen, bade ungerne, støvsuge eller hvad det nu er.

Lav en liste med alt det skal laves og fordel det så ud imellem jer..husk også havearbejde..bilpleje osv hvis i har det.

Dernæst skal du IKKE lave hans pligter!!! du skal heller ikke punke ham med at han skal lave dem og du skal heller ikke ovetales til at hjælpe med hans pligter hvis han kommer sent om aftenen og spørger.

Hjælper det ikke, så holder du op med at servicere ham..dvs han tøj må han selv vaske, madpakken (hvis han har sådan en) smører han selv og i det hele tage klare sig SELV.

Jeg havde en mand som din...og ja vi endte med at blive skilt...og han endte med at ringe grædende fordi han mor var ond ved ham..han skulle jo SELV rede sin seng!!!!

du er NETOP ikke hans mor..så stop med at opføre dig som om du er det. I er et PAR og dermed 2 om tingene..ellers kan du ligeså godt være alene men KUN med børnene.

Pøj pøj med at få rusket op i din mand.
Sisse

modesty skriver:

Altså, du skriver jo at du selv fra starten har taget alle de huslige pligter. Så jeg synes egentlig det er logisk nok at han nu efter fire år regner med at det bare er sådan det er.

Jeg synes du skal sætte dig ned og på en afslappet og rolig måde fortælle ham at du ville sætte pris på at der blev lavet om på arbejdsfordelingen derhjemme. At du godt er klar over at du har taget slæbet frivilligt indtil videre, men at du gerne vil have at han bakker dig op i en mere ligelig arbejdsfordeling fremover. Og så måske sørge for at han fik nogle faste arbejdsopgaver. Men jeg tror godt at du kan regne med at det bliver noget af en kamp at få det op at køre hvis han er vant til at du bare laver det hele. Der vil nok være en lang periode hvor han vil have nemt ved at glemme sine opgaver. Så vær tålmodig :-)

M.h.t. det dér med at gramse. Det er jo bare hans måde at vise sin kærlighed på. Jeg ville bare blive glad for det - men hvis du virkelig synes det er irriterende, så fortæl ham at du godt forstår at han gør det i kærlighed, men at hans situationsfornemmelse måske godt kan være lidt skæv indimellem. Derudover kan mænd godt lide at få belønninger. Så hvad med at foreslå ham at han kan få lov til at gramse alt det han vil, hvis han påtager sig nogle opgaver i hjemmet - og sørger for at overholde dem ;-)

PS: Jeg ville IKKE give ham et dilemma a la "enten hjælper du eller også er det farvel" i første omgang. Det ville jeg selv synes var dybt intimiderende/truende og unfair hvis det var mig der stod i modtager-enden - taget i betragtning at det sådan set er dig selv der har skabt den nuværende situation.

Grunden til, at jeg foreslår hende at sætte ham stolen for døren, er fordi hun skriver at hun har forsøgt at få ham til at hjælpe flere gange, men uden held. I øvrigt er det ikke kun hendes skyld, at situationen er som den er, manden har jo øjne i hovedet, og kan vel nok selv regne ud, at det er for meget for én person, at klare arbejde, husholdning, børn osv. Det kræver ikke en universitetsgrad at regne det ud. Ja, mænd tænker anderledes, men de er ikke uintelligente af den grund. Mænd har det bare ofte med at lade tingene fortsætte så længe de kan.

Derudover har jeg en nær veninde, som også gentagne gange sagde til sin kæreste, at nu måtte han altså hjælpe til, og han hjalp da også lidt mere til umiddelbart efter deres samtale, men efter kort tid, var de tilbage i samme rille. Efter 4 år satte hun ham stolen for døren, og det virkede - også i længden. Det var et budskab han forstod.

Louisiana skriver:

Grunden til, at jeg foreslår hende at sætte ham stolen for døren, er fordi hun skriver at hun har forsøgt at få ham til at hjælpe flere gange, men uden held. I øvrigt er det ikke kun hendes skyld, at situationen er som den er, manden har jo øjne i hovedet, og kan vel nok selv regne ud, at det er for meget for én person, at klare arbejde, husholdning, børn osv. Det kræver ikke en universitetsgrad at regne det ud. Ja, mænd tænker anderledes, men de er ikke uintelligente af den grund. Mænd har det bare ofte med at lade tingene fortsætte så længe de kan.

Derudover har jeg en nær veninde, som også gentagne gange sagde til sin kæreste, at nu måtte han altså hjælpe til, og han hjalp da også lidt mere til umiddelbart efter deres samtale, men efter kort tid, var de tilbage i samme rille. Efter 4 år satte hun ham stolen for døren, og det virkede - også i længden. Det var et budskab han forstod.

Jeg er RIGTIG glad for du ser det som det ik KUN er min skyld....

Måske har jeg selv været mest skyld i det, men hvis der ik er flere tallerkner eller der ruller nuller mænd over gulvet ville jeg da selv ku regne ud hva der sku til for og få det væk....

Tror ganske enkelt bare min mand lukker øjnene for det, han er så også kun hjemme i weekenderne, så det ik længe han skal se på det....

 

Anonym skriver:

Jeg er RIGTIG glad for du ser det som det ik KUN er min skyld....

Måske har jeg selv været mest skyld i det, men hvis der ik er flere tallerkner eller der ruller nuller mænd over gulvet ville jeg da selv ku regne ud hva der sku til for og få det væk....

Tror ganske enkelt bare min mand lukker øjnene for det, han er så også kun hjemme i weekenderne, så det ik længe han skal se på det....

 

Det er jo netop det. Han ved jo godt hvad der skal til for at få orden på huset. Nu skal han bare forstå, at det også er hans job, at få det gjort, og ikke kun dig. I er en familie, og I må hjælpes ad med det hele, ellers vil der altid være en der køre surt i det. Det ville han også gøre, hvis det var ham der stod alene med ALT.

Og ja, du har været med til at skabe situationen, men det har jo hele tiden stået ham frit for at hjælpe til. Han er jo ikke blevet forbudt, at hjælpe til, så det er altså også hans skyld. Og desuden siger du også, at du flere gange har bedt ham hjælpe til, og når han så bare læner sig tilbage, så er han jo selv med til at forværre hele situationen.

Jeg håber I finder ud af det