Og hvad gør man så?!!

Shit jeg er havnet i noget værre rod. Min mand kan slet, slet ikke magte det med at være forældrer og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at beskytte vores barn bedst muligt imod at opleve at h*n er uønsket af sin egen far!

Da jeg blev gravid var det et uheld, fordi vi gerne ville have ventet nogle år endnu med at få børn, selv om vi ikke er helt unge. Men jeg var bare så lykkelig fra starten af og jeg elsker mit barn så højt og det er det bedste der er sket for mig. Min mand har det ikke på den måde. Han siger at han elsker vores barn somme tider, men kan ikke klare så snart det græder og pylrer og mener at det tager alt vores tid og vores liv er spoleret. Jeg tror at meget af hans frustration skyldes at han er blevet alvorligt syg mens jeg var gravid og derfor lige nu hader livet pga smerter. Han er fuldstændig forandret og slet ikke den glade og omsorgsfulde mand jeg faldt for. Han vrisser og skælder ud og bliver så ked af det og undskylder. Han er efterhånden totalt depressiv og virker som om han hader livet og intet postivit kan se nogen steder. Alt er galt også vores barn. Jeg tror som sagt at det skyldes de mange slemme ting der er sket det sidste halvandet år med hans sygdom, kommunen der jagter ham og flere andre grimme ting der er sket.

Ved slet ikke hvordan jeg skal få min mand tilbage og er efterhånden bekymret for vores barn som er begyndt at være gammel nok til at lægge mærke til det. H*n er 7 mdr og er begyndt at græde og kigge mærkeligt på ham når han skælder ud eller bare sidder og glor ud i luften og ikke er til at snakke med. Han råber ad barnet somme tider når han har det skidt og kan slet ikke rigtig magte at tage sig af det. Hvis jeg er heldig på hans gode dage kan han overskue at give det lidt mad og så er det det.

 

Jeg trækker lige det nemme kort her og siger "Din mand skal vurderes for, om han har en depression", i givet fald skal han i behandling - hurtigst muligt (det kan tage 2-3 måneder, før der er effekt, så jo før jo bedre).

Glemte lige - hvis det er kræft, han har, så kan der være psykologtilbud tilknyttet, og det skal han opfordres til at tage imod. 

Rockertand skriver:

Jeg trækker lige det nemme kort her og siger "Din mand skal vurderes for, om han har en depression", i givet fald skal han i behandling - hurtigst muligt (det kan tage 2-3 måneder, før der er effekt, så jo før jo bedre).

Enig, men det vil han så ikke. Hver gang jeg tager det op lover han at han vil, men det bliver aldrig til noget.

Hvis han bare var et dumt svin ville jeg jo skride, men jeg ved godt at det er fordi han har det skidt at det her sker. At det er noget det gør ved ham

Anonym skriver:

Enig, men det vil han så ikke. Hver gang jeg tager det op lover han at han vil, men det bliver aldrig til noget.

Hvis han bare var et dumt svin ville jeg jo skride, men jeg ved godt at det er fordi han har det skidt at det her sker. At det er noget det gør ved ham

Er han modtagelig for, at I går til lægen sammen?

Under alle omstændigheder kan det jo ikke fortsætte. Dit barn er i en fase, hvor det er ved at opbygge grundstenene til sit fremtidige liv, og der skal ikke så meget svigt til, før det giver varige skader - så jeg vil opfordre dig til at gøre noget aktivt nu.

Hvordan reagerer din mand på et ultimatum?

Rockertand skriver:

Er han modtagelig for, at I går til lægen sammen?

Under alle omstændigheder kan det jo ikke fortsætte. Dit barn er i en fase, hvor det er ved at opbygge grundstenene til sit fremtidige liv, og der skal ikke så meget svigt til, før det giver varige skader - så jeg vil opfordre dig til at gøre noget aktivt nu.

Hvordan reagerer din mand på et ultimatum?

Hvis jeg hamrer i bordet og tvinger ham, så kan jeg nok få ham til lægen det tror jeg på...men det er også et problem med økonomien i det at få betalt for evt psykolog...men det skal vi jo så have fundet ud af. Tror også at meget af det der kører ham ned er at han ikke kan arbejde mens hele økonomien bare sejler.

Har også overvejet at tage vores barn og gå (selv om jeg elsker ham og ikke ønsker at forlade ham) men for at beskytte barnet. Men det hjælper jo heller ikke noget for han ville jo få samvær alligevel og andet ville jo heller ikke være rimeligt. Men han magter bare ikke at være selv med barnet. På hans gode dage, når han minder og sig selv, så er han den bedste mand og far i verden...der er bare så langt imellem dem nu 

Han ryger også hash en smule og jeg ved ikke hvor meget det har at sige. Det virker til at det lige kan holde de værste symptomer på depression nede for hvis han ikke ryger er det i alt fald helt forfærdeligt. Er også bange for hvordan myndighederne ville reagere hvis vi søger hjælp til evt afvænning. Om de så vil tage vores barn. Altså jeg passer jo vores barn og tager mig af det og det mærker jo ikke noget til rygningen som kun foregår når det sover vil jeg gerne lige sige. Jeg selv føler at jeg har masser af energi til vores barn og leger med det og stimulerer det osv og læge og sp siger at det er et meget harmonisk barn. Er bare bange for hvor længe man kan holde til det her.

Undskyld jeg skriver så langt, er bare så svært når man ikke har nogen man kan tale med om det.

han skal til lægen, jeres barn fortjener IKKE dette. Det kan give så mange ar på sjælen og det skal jeres barn ikke udsættes for, at føle sig uønsket og i vejen af farmand!
Du bestiller en tid, får den lille passet og så tager du din mand i hånden og går op til lægen. Hvis han nægter kan han ikke overskue det der er bedst for dig og dit barn og så må du stille ham et ultimatum! Han skal gøre noget ved dette!!!!!

Håber i får den dejlige mand tilbage som jeres barn kan nyde ligeså meget godt af som du har.

sarahb skriver:

han skal til lægen, jeres barn fortjener IKKE dette. Det kan give så mange ar på sjælen og det skal jeres barn ikke udsættes for, at føle sig uønsket og i vejen af farmand!
Du bestiller en tid, får den lille passet og så tager du din mand i hånden og går op til lægen. Hvis han nægter kan han ikke overskue det der er bedst for dig og dit barn og så må du stille ham et ultimatum! Han skal gøre noget ved dette!!!!!

Håber i får den dejlige mand tilbage som jeres barn kan nyde ligeså meget godt af som du har.

 HELT enig ! 

sarahb skriver:

han skal til lægen, jeres barn fortjener IKKE dette. Det kan give så mange ar på sjælen og det skal jeres barn ikke udsættes for, at føle sig uønsket og i vejen af farmand!
Du bestiller en tid, får den lille passet og så tager du din mand i hånden og går op til lægen. Hvis han nægter kan han ikke overskue det der er bedst for dig og dit barn og så må du stille ham et ultimatum! Han skal gøre noget ved dette!!!!!

Håber i får den dejlige mand tilbage som jeres barn kan nyde ligeså meget godt af som du har.

Ja, I har nok ret, jeg må trække mig selv op i håret og tage affære

Men han mener selv at han ikke har brug for en psykolog fordi han ikke er depressiv. Han mener selv at det er de slemme smerter som gør at han intet kan overskue og får en kort lunte og derfor mener han ikke at psykolog vil hjælpe, fordi det tager jo ikke smerterne væk

Anonym skriver:

Shit jeg er havnet i noget værre rod. Min mand kan slet, slet ikke magte det med at være forældrer og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at beskytte vores barn bedst muligt imod at opleve at h*n er uønsket af sin egen far!

Da jeg blev gravid var det et uheld, fordi vi gerne ville have ventet nogle år endnu med at få børn, selv om vi ikke er helt unge. Men jeg var bare så lykkelig fra starten af og jeg elsker mit barn så højt og det er det bedste der er sket for mig. Min mand har det ikke på den måde. Han siger at han elsker vores barn somme tider, men kan ikke klare så snart det græder og pylrer og mener at det tager alt vores tid og vores liv er spoleret. Jeg tror at meget af hans frustration skyldes at han er blevet alvorligt syg mens jeg var gravid og derfor lige nu hader livet pga smerter. Han er fuldstændig forandret og slet ikke den glade og omsorgsfulde mand jeg faldt for. Han vrisser og skælder ud og bliver så ked af det og undskylder. Han er efterhånden totalt depressiv og virker som om han hader livet og intet postivit kan se nogen steder. Alt er galt også vores barn. Jeg tror som sagt at det skyldes de mange slemme ting der er sket det sidste halvandet år med hans sygdom, kommunen der jagter ham og flere andre grimme ting der er sket.

Ved slet ikke hvordan jeg skal få min mand tilbage og er efterhånden bekymret for vores barn som er begyndt at være gammel nok til at lægge mærke til det. H*n er 7 mdr og er begyndt at græde og kigge mærkeligt på ham når han skælder ud eller bare sidder og glor ud i luften og ikke er til at snakke med. Han råber ad barnet somme tider når han har det skidt og kan slet ikke rigtig magte at tage sig af det. Hvis jeg er heldig på hans gode dage kan han overskue at give det lidt mad og så er det det.

Du bliver nødt til at få din mand til at tage kontakt til noget behandling....

Han jo møg deprimeret..... Det bliver bare ikke bedreved at lade tiden gå desværre. Og det er igtig synd for din syge mand, og for dig og dit barn.....

Der er ikke noget at sige til han er depri, hvis han lever i konstante smerter.

Se at få ham afsted til noget mental hjælp,og det kan kun gå for langsomt....'

Held og lykke