2345 skriver:
Jeg er ikke uddannet journalist, men jeg bestod Journalisthøjskolens optagelsesprøve i 2009 imens jeg gik i 3. g og jeg læste der i et år. Det er super fedt, men jeg kunne ikke se mig selv som journalist i fremtiden og stoppede derfor. Men mht. optagelsesprøven: 1) INGEN har NOGENSINDE svaret 100 % rigtigt i videnstesten - så det behøver du ikke forvente at du skal kunne
2) Videnstesten er 1/5 af prøven mener jeg, du bliver i hvert fald også testet i grammatik og i skriftlig formulering. I 2009 bestod prøven udover videnstesten også af en grammatiktest, en artikel der skulle skrives og en klumme, som man skulle skrive. Desuden var der en motivationsopgave, hvor man blev bedt om at fortælle, hvem i hele verden man helst ville interviewe hvis man fik muligheden, og hvorfor.
Jeg tror, at rigtig mange lægger alt for meget i den videnstest
Den er kun en del af den samlede prøve, og det er vigtigt at huske, at det bestemt ikke er nødvendigt at kunne svare på alt.
Inden jeg tog til prøven talte jeg med en ældre studerende, som sagde, at det var vigtigt ikke at lade sig skræmme af, at man altid hører at prøven er enormt svær og at kun få kommer ind og så i stedet fokusere på, hvad man selv er god til.
Jeg læser din blog
bl.a. fordi jeg synes du skriver skide fængende! og jeg tror bestemt sagtens du vil kunne klare formuleringsdelen af prøven! men hvis jeg skal komme med et konstruktivt råd, så er det dog at få styr på nutids r'er, det er vigtigt som journalist
- det er kun ment på den bedste måde (og efter jeg har gået på journalisthøjskolen SPRINGER grammatiske fejl mig simpelthen i øjnene!
).
Min pointe er: go for it! Du mister ikke noget ved at tage til optagelsesprøve. Jeg selv havde ikke lavet noget forberedelse overhovedet og kom direkte fra gymnasiet. Jeg tror det er en fordel at have lidt mere erfaring og viden med sig, men det er bestemt ikke nødvendigt at gennemlæse alle aviser hver dag, så kunne man jo ikke lave andet!
Jeg håber du kunne bruge det til noget, og du må endelig spørge, hvis der er mere du gerne vil vide 
årh 1000 tak, både for alt informationen, men også for dede søde ord. det motiverer mig faktisk rigtig meget når du skriver sådan. Hehe og jeg ved faktisk godt, at jeg er rigtig dårlig til det med at stave ordene korrekt! Jeg har altid bøvlet med det....