en lille kedelig grå betonlejlighed?
jeg har boet i mange år med to børn i en dejlig, farverig betonlejlighed..med masser af mennesker, dejlige naboer, glade folk, og glade viceværter...en lille have som jeg lige kunne overkomme...og altid mennesker at snakke med.
jeg havnede i aktiviteten, startede en juniorklub, røg i bestyrelsen, og var mega aktiv.
så fandt jeg min mand, mistede mine forældre, købte deres hus, blev gravid...og pludselig gik man fra at havde haft mange omkring sig, til at være i en lille familie...jeg elsker mit liv, men savner da af og til de glade mennesker jeg omgav mig med den gang, også selv om jeg stadig snakker en del med mange af dem...
skal lige siges at det altså kun er så ensomt at bo sådan et sted som man selv vil det, det med at låne sukker af en god nabo findes stadig, i den opgang vi boede i hjalp vi hinanden...vi havde en ældre dame som boede på 1. sal, hun blev tilset af alle fra opgangen, og tit og ofte spurgte vi hinanden hvem der sidst havde set Herdis, og hvornår, for bekymret for hende var vi...det endte sørgeligt nok med at hun døde...
men jeg elskede min lejlighed, mine naboer og omgangskreds, og elskede tonen i området.
så hvis det er din plan...så tænk over at det du gir til andre, tit kommer ti gange så stærkt tilbage, om det så er positivt eller negativt.
og ja jeg ville godt kunne vende tilbage til min gamle lejlighed, selv om jeg nu bor på næsten 200 kvm, med kæmpe have....
Anmeld
