Kunne eller kan du lide at bo alene i en lille graa lejlighed?

maerkeligt sporgsmaal maaske.. Men der er jo et helt hav af kedelige betonslejligheder fra 70'erne i danmark hvor en masse folk bor. Jeg taenker lidt .. hvordan er det at bo der og er det noget man skal vaere vant til for at kunne lide det? Og hvordan er det at bo i en lille lejlighed naar man har barn??

Hvis man nu altid har vaeret vant til extra plads og hus med have, er det saa ikke svaert at skulle vaenne sig til en lille graa lejlighed? Og hvad med nabo stoj? vaenner man sig til det?? fortael, fortael om jeres erfaringer

maerkeligt sporgsmaal maaske.. Men der er jo et helt hav af kedelige betonslejligheder fra 70'erne i danmark hvor en masse folk bor. Jeg taenker lidt .. hvordan er det at bo der og er det noget man skal vaere vant til for at kunne lide det? Og hvordan er det at bo i en lille lejlighed naar man har barn??

Hvis man nu altid har vaeret vant til extra plads og hus med have, er det saa ikke svaert at skulle vaenne sig til en lille graa lejlighed? Og hvad med nabo stoj? vaenner man sig til det?? fortael, fortael om jeres erfaringer

Hej vi boede et halt år i en beton blok...

Jeg boede først alene i en lejlighed, så lækker tæt på byen og det hele...

Så kom Casper ind i billedet og ville senere flytte sammen med mig... Vi boede ca. 1mdr. i min lejlighed og Casper ønskede at blive brandmand, det betød så at vi måtte flytte syd for dammen, og ud i sydbyen...

Svært at finde en lejlighed og vi var heldige at få en lejlighed i en beton klods...

De første mdr. tænkte jeg ikke over det, var bare lykkelig at være sammen med Casper både dag og nat og have en lejlighed sammen med min elskede...

Men ak jeg blev træt af den ældre dame der boede neden under... Hun lurede ud af vinduet bag ved gardinerne på mig, hver gang jeg kom hjem... Og når jeg kom op as trappen, sprang hun ud af døren for at fortælle eller spørge om noget...

Hun løb med sladder og jeg fortalte hende at jeg ikke ønskede at høre på det...

Når vi gik på vores trægulv i strømpesokkerbankede hun med et kosteskaft op i hendes loft som var vores gulv...

Om natten hvis radiatoren klikkede slog hun med en hammer ind i den så det larmede i hele opgangen...

Hun kom og bankede på ofte og bad Casper hjælpe hende med at fiske ugeblade op af bladcontaineren med en pølsetang... Han havde hjulpet hende en gang og siden den dag kom hun hver søndag og ville have hjælp, som vi så sagde nej til...

Det var bare lidt af det...

Vi havde også søde naboer overfor som var meget rare og søde, men hver dag kom hun over og ringede på for at høre om jeg gav en kop kaffe eller om jeg ville ind til dem...

Ja jeg var lykkelig da vi fik vores hus og nu bor i fred for larm og andre underlige mennesker...

Men der er heldigvis også rigtig mange der er glade for at bo i sådan en kasse...Som nok også havde bedre naboer end os...

Gud det blev en lang smøre

Majbritt

Hvorfor spørger du? Overvejer du at flytte i betonblok i Danmark eller hvad?

Har ikke selv boet i sådan en betonblok, men er vokset op i hus med have, og har da boet i en lille lejlighed efter jeg flyttede hjemmefra... men da jeg blev gravid flyttede vi i hus med have, så kan ikke svare på dine spørgsmål... undrer mig dog over hvorfor du spørger......................

Jeg har ikke prøvet at bo alene i en lejlighed. Jeg boede på kollegie inden jeg flyttede sammen med min mand. Så at komme ud af kollegiet og få mit (vores) eget var en stor lettelse.

Siden flyttede vi til en større lejlighed, og derefter videre i hus.
Jeg er opvokset i hus og min mand i lejlighed.
Min mands familie er glad for at bo i lejlighed og er samtidig glade for at bo til leje. De kan slet ikke se fordelene i at bo i hus eller i at eje egen bolig.
Jeg trives ikke i en lejlighed. At bo så tæt på andre og skulle finde sig i nabostøj eller selv regulere sin adfærd for at tage hensyn til naboerne syntes jeg er belastende.
Selv om jeg var glad for at bo i lejligheden vidste vi at vi gerne ville videre og have hus en dag. Lejligheden var for mig et nødvendigt onde. Det var det vi havde råd til mens vi begge var under uddannelse og det var bedre end kollegiet, hvor jeg delte bad og køkken med andre.
Min mands bror bor i en boligblok hvor der bor en del andre børnefamilier, deres datter kunne i en tidlig alder selv gå på legepladsen og selv gå mellem veninderne og hjem. Det er jo en stor fordel ved lejlighedskomplekserne.

Her i vores område er der slet ingen lejligheder kun huse og der er længere mellem børnefamilierne. Vores datter på 7 år kan endnu ikke selv gå til legekammeraterne men skal følges/køres. Og her er ingen legeplads i byen.
Til gengæld har vi have og vores egen lille legeplads i haven. Vi har god plads inde og ude og føler vi har en stor frihed. Og når alle forældre i området er indstillet på at vi må hjælpe vores børn med legeaftalerne i form af kørsel mm så er det ikke noget større problem.

Da jeg var på barsel sidst og vi sad stramt i det rent økonomisk overvejede min mand og jeg om vi skulle sælge huset og finde en mindre lejlighed. Men vi føler begge at vi har smagt friheden i form af eget hus og have og vi ville føle os kvalt i en lejlighed uanset hvor stor den måtte være.


Berith

Har boet i betonblokke det meste af mit liv, og da vi flyttede i eget hus, var det faktisk lidt svært for mig ikke at have alle de mennesker rundt om mig Som barn var det helt fantastisk at bo i blokkene for der var dengang rigtig mange børn, og vi havde mange mange aftener hvor vi alle samles til boldspil på græsplænen.
Ulempen ved at bo sådannne steder er klart at nogle naboer er meget sarte overfor støj, og det kan da klart give problemer når man har børn.
Men alt i alt har det altså været fint nok for mig at bo i blokke, nu bor vi i eget hus på landet, hvor der er meget stille

Vi bor i lejlighed på 2. sal, men ikke i en beton lejlighed. Den er faktisk meget nydelig, hvis en boligblok kan være det Vi bor i den sidste i rækken og har en fantastisk udsigt og heste som naboer.
Jeg tror jeg skulle vænne mig en del til at bo sådan et sted hvis ikke jeg havde været vant til det før. Vi har en utrolig lækker lejlighed, men nu hvor vi går i baby tanker igen, så mangler der et værelse, og jeg savner at have min egen have jeg kan gå ud i.
Jeg tror vores underbo er lidt et enestående eksempel, men ser man bort fra hende, så er opgangen rigtig god. Der bor både gamle og unge, og vi har alle forskellige døgnrytmer. Men det er sjældent at vi bliver generet af dem. Og jeg synes man vænner sig til det egentlig. Men stadig lidt spøjst at man kan følge med i naboens sexliv...
Jeg er nu også nysgerrig efter at vide hvorfor du spørg??

-Nadia

Tja, de er jo ikke grå indvendig I starten af Izabellas liv boede vi i en betonlejlighed og det var fint nok. Jeg ville jo gerne have en have til hende så derfor flyttede vi men det var dejligt at bo der. Hvis man er heldig og der er flinke naboer så vil jeg gerne flytte i sådan noget når jeg bliver ældre. Der hvor vi boede før havde de ældre en lille have hvor de hver dag sad og drak kaffe sammen og passede den der have. Og det var da vildt hyggeligt.

Hvorfor spørger du? Overvejer du at flytte i betonblok i Danmark eller hvad?

Har ikke selv boet i sådan en betonblok, men er vokset op i hus med have, og har da boet i en lille lejlighed efter jeg flyttede hjemmefra... men da jeg blev gravid flyttede vi i hus med have, så kan ikke svare på dine spørgsmål... undrer mig dog over hvorfor du spørger......................

nej, jeg bliver boende her. jeg har bare mange veninder der bor i beton blok i danmark... har bare aldrig spurgt dem om de kan lide det og hver gang jeg har besogt min veninde.. taenker jeg altid.. her kunne jeg ikke taenke mig at bo ikke fordi hun bor beskidt eller noget. hun har indrettet sin bolig rigtig flot med nyt kokken osv osv.. det er bare det med en beton lejlighed. det virker saa trist

MEEN vi taenker faktisk paa at flytte men i noget storre til en anden by i naerheden der hedder Lincoln i et storre hus med hele 5 vaerelser.

Jeg har boet i en lejlighed alene.. Det var en gammel herskabslejlighed, hvor vinduerne var piv utætte, gulvet var skævt, der var 3,5 meter til loftet, dørene kunne ikke lukkes ordenligt, bad og torilet var i to forskellige rum.. Men jeg elskede det sted... Men er samtidg også glad for at jeg ikke bor der mere, for det var ikke et sted at bo med små børn, (synes jeg) pga alle de fejl og mangler der var.. men det ville have været stort nok til det, jeg havde 96 M2, fordelt på to værelser en stue, køkken, bad og wc...

Jeg hverken kunne eller ville bo i en lejlighed...føler mig for indelukket og mast sammen...nej, det kunne jeg ikke og kommer heller aldrig til det...tak far og mor-smiler