Lidt skuffet :( ..

Heza2410 skriver:

 Jeg vil så meget gerne have at min mand er med mig til føderummet når jeg ska føde.. har termin omkring om 4 uger .. vi har fået snakket lidt om det men hans beslutning er at han ikk vil med ind og jeg vil ha han skal med ind, han vil ikk ku klar det siger han.. men jeg har brug for at han er ved min side og når det nu også er vores første barn  .. vil han mon ændre mening når jeg er på føde afdeling elleeeeer?? ved man ikk skal tvinge nogen til noget .. men vil altså absolut ha han ska meeeed.. min mor kommer til være tilstede .. Min kære svigermor? hmm ved ikk helt .. 

nogen der har et råd om det her? skal jeg lade være med at tvinge ham til komme med eller? .. 

Min svoger kan simpelthen ikke tåle sygehuse, så da min søster skulle føde deres første barn endte han med at ligge i en seng ved siden af, helt hvid i hovedet.. Imens vores mor stod hos min søster.. Så de fik ikke det ud af det som de gerne ville.. Tror desværre det bliver det samme for jer, hvis du tvinger din mand med...

Nogle mænd vil bare IKKE med. Jeg vil heller ikke tvinges til at spise et fugleedderkoppeben. Skrækslagen,klamt,frastødene,ulækkert,afskygeligt. Måske er det den slags følelser der går igennem din mand? Når vi en dag når til det punkt,så skal min heller ikke med til fødslen. Han vil ikke og det har jeg accepteret

Jeg må indrømme at jeg slet ikke kan forstå hans tankegang. Det er fødslen af jeres fælles barn han ikke vil være med til  Er det fordi han ikke kan klare at du har ondt? For det er da aldrig rart at se sin elskede have ondt, men du har jo brug for hans støtte til at bringe jeres barn til verden. I mine øjne er det noget man er fælles om. Har du prøvet at spørge ham, om han har tænkt på hvad det egentlig er han fravælger? Han fravælger at støtte dig i en enormt sårbar situation og ikke mindst går han glip af at barnet kommer til verden, de første minutter af barnets liv.. Han går glip af FØLELSEN.. Måske kan han ikke klare det nu, men hvad så når barnet ER født, kan han så klare at være gået glip af dette store øjeblik? Vil han fortryde og måske endda blive jaloux på dig, fordi du var der? Du skal selvfølgelig ikke tvinge ham til noget men jeg synes du skal prøve at vise ham flere perspektiver af fødslen end det han tænker nu.. Måske du skal skrive et brev, så du er sikker på at få det hele med og på den måde han kan måske bedre forholde sig til din følelser og tanker. Fortæl ham hvad du føler og hvor meget du har brug for at han er hos dig. Han behøver jo ikke kigge dig mellem benene, klippe navlestreng eller noget andet aktivt - han skal blot være mand for dig. Og igen, så tror jeg han vil fortryde det resten af hans liv hvis han siger nej..
Personligt ville jeg have rigtig svært ved at acceptere og derefter tilgive min mand hvis han ikke ville med. Jeg ville føle det som et ENORMT svigt af mig og barnet.

Jeg håber du kan få ham på andre tanker. Held og lykke med fødslen, det skal nok blive fantastisk uanset om han er med eller ej Håber du kunne bruge lidt af det..

Mvh

min kæreste var heller ikke meget for det, men han fik ikke at valg ihvertfald ikke fra min side skal jeg igennem en masse smerter og ni måneder med en baby i min mave, ja så er det mindste sku han kan er at støtte mig under fødslen.

Ja den var ik gået her.. Man er to om det hele vejen igennem. Kvinden kan sgu ik sige nej, så det skal manden sgu heller ik ha lov til. Min mand glædede sig meget og havde sågar pakket taske til sig selv med kryds og tværs hvis nu han sku kede sig!!!! Han fik dog ik brug for dem hehe.. Håber din mand ombestemmer sig da du helt sikkert får brug for ham. Og det kan (efter min mening) ødelægge mere at han ik er der for dig end hvis han gik med ind uden selv at ville...

Da jeg skulle føde Silas begyndte min mand ugen før, at han ikke var sikker på han kunne klare det. De 2 store er født ved kejsersnit ( i fuld narkose ) så der var han ikke med.

Tror ikke han kunne forholde sig til hvad der skulle ske ( altså han viste jo godt barnet skulle komme ) men han var bange for det skulle trække ud i evigheder & at jeg skulle have så ondt.

Jeg gjorde det klar for ham at han SKULLE træffe et valg inden , da jeg under ingen omstændigheder ville ligge alene og føde.

Da jeg gik i fødsel ( midt om natten ) ringede han efter min mor som skulle være barnepige. Han begyndte igen at vakle og ville have jeg skulle beslutte om min mor også skulle med ( havde lavet bagop med vores olde ) Jeg fik sagt i en ve at den beslutning var HANS. Han ringede efter olde som skulle være barnepige og min mor tog med til fødslen.

Og det var en rigtig god beslutning for os begge . Manden var med hele vejen men engang imellem i baggunden. Min mor var min primære støtte. Og det fungerede SÅ fint. Ville ikke have undværet hende eller manden. De gjorde begge et super arbejde på hver deres måde.

Så den løsning var fint for os. Måske I kunne løse det på samme måde. At han har muligheden for at trække sig lidt tilbage, hvis behovet er der for det.

Håber I finder en god løsning for jer begge. En fødsel er en STOR oplevelseog skal være det for jer begge.

MIn mand er super glad for han var med og havde en god støtte i min mor. Heldigvis gik det så også stærkt 2 timer og 45 min