Lidt skuffet :( ..

 Jeg vil så meget gerne have at min mand er med mig til føderummet når jeg ska føde.. har termin omkring om 4 uger .. vi har fået snakket lidt om det men hans beslutning er at han ikk vil med ind og jeg vil ha han skal med ind, han vil ikk ku klar det siger han.. men jeg har brug for at han er ved min side og når det nu også er vores første barn  .. vil han mon ændre mening når jeg er på føde afdeling elleeeeer?? ved man ikk skal tvinge nogen til noget .. men vil altså absolut ha han ska meeeed.. min mor kommer til være tilstede .. Min kære svigermor? hmm ved ikk helt .. 

nogen der har et råd om det her? skal jeg lade være med at tvinge ham til komme med eller? .. 

Puha, hvis min mand udtrykte at han ikke ville med til fødsel, ville jeg nok sparke ham hårdt  Det kan godt være at han ikke mener at han kan klare det, men du skal sku klare det! Og hvis du klarer det bedre med ham ved din side, så syntes jeg helt ærligt at han er noget af en vatpi... når han ikke vil deltage.

Er han udlænding? Måske de har en anden holdning til det.

Egentlig er jeg ikke så afvisende overfor, at mænd ikke skal med ind. Man hører altså nogle gange om, at det har ødelagt mere mellem mand og kone, at han er blevet tvunget til at deltage. Det kan jo være traumatisk. Samtidig er det jo også smukt.. og personligt forstår jeg ikke, at han vil gå glip af oplelvelsen. Han behøves jo ikke sidde med pandelampe nede mellem dine ben..

Mi skriver:

Puha, hvis min mand udtrykte at han ikke ville med til fødsel, ville jeg nok sparke ham hårdt  Det kan godt være at han ikke mener at han kan klare det, men du skal sku klare det! Og hvis du klarer det bedre med ham ved din side, så syntes jeg helt ærligt at han er noget af en vatpi... når han ikke vil deltage.

 nemlig vi kan ikke bare sige, eji jeg gider sku ikke med alligevel,,

Synes nu at det er ærgeligt at han ikke vil med ind, det er en stor oplevelse han går glip af, og kan godt forstå at du vil have ham med ind...Det er jo også hans barn, og du har brug for hans støtte...

Men krydser fingere for at han skifter mening

Mi skriver:

Puha, hvis min mand udtrykte at han ikke ville med til fødsel, ville jeg nok sparke ham hårdt  Det kan godt være at han ikke mener at han kan klare det, men du skal sku klare det! Og hvis du klarer det bedre med ham ved din side, så syntes jeg helt ærligt at han er noget af en vatpi... når han ikke vil deltage.

Så godt sagt! 

Mi skriver:

Puha, hvis min mand udtrykte at han ikke ville med til fødsel, ville jeg nok sparke ham hårdt  Det kan godt være at han ikke mener at han kan klare det, men du skal sku klare det! Og hvis du klarer det bedre med ham ved din side, så syntes jeg helt ærligt at han er noget af en vatpi... når han ikke vil deltage.

Det kan vidst ikke siges bedre

Mi skriver:

Puha, hvis min mand udtrykte at han ikke ville med til fødsel, ville jeg nok sparke ham hårdt  Det kan godt være at han ikke mener at han kan klare det, men du skal sku klare det! Og hvis du klarer det bedre med ham ved din side, så syntes jeg helt ærligt at han er noget af en vatpi... når han ikke vil deltage.

Min mand var heller ikke sikker på at han kunne klare det så vi aftalte at vi havde et vennepar med så kunne min veninde støtte mig hvis han havde brug for luft og hans ven kunne stå på  gangen og støtte ham og sparke ham ind igen...

det endte så med at det hele gik så stærkt at vores venner ikke nåede at komme og min mand stod ved min side hele vejen igennem, jordmoren var så god til at tolke ham og det hjalp meget han blev ikke presset til noget og idag er han glad for at han var der... han holder dog stadig på at hvis det havde taget lang tid var det ikke sikkert at han havde kunnet holde ud at være der hele tiden...

Jeg tror ikke på at presse mændene til at deltage, kunne i måske aftale at han var med men var fri til at komme og gå mon ikke han så er der når det gælder