kender i dette ? når folk ikke tror på jeres ideer ?

Jeg kender godt til tankerne, planerne, håbene...

Jeg havde også alle mulige ideer om hvordan og hvorledes med vores søn, men nu hvor han er blevet fire år viser han sig bare at være helt anderledes. Vi ville gerne at han skulle spille musik, men han splitter bare instrumenterne ad. Jeg ville gerne at han skulle gå til fodbold, men bolde interesserer ham ikke det mindste. Han kan lide udeliv, at binde ting sammen, bål mv., så når han er gammel nok tænker jeg at han skal gå til spejder. Det var ikke i mine drømme, men jeg kunne forestille mig at det er i hans. Og det er jo det vigtigste

Lise skriver:

Jeg kender godt til tankerne, planerne, håbene...

Jeg havde også alle mulige ideer om hvordan og hvorledes med vores søn, men nu hvor han er blevet fire år viser han sig bare at være helt anderledes. Vi ville gerne at han skulle spille musik, men han splitter bare instrumenterne ad. Jeg ville gerne at han skulle gå til fodbold, men bolde interesserer ham ikke det mindste. Han kan lide udeliv, at binde ting sammen, bål mv., så når han er gammel nok tænker jeg at han skal gå til spejder. Det var ikke i mine drømme, men jeg kunne forestille mig at det er i hans. Og det er jo det vigtigste

godt skrevet.. det vigtigste er jo som du siger ikke hvad vi selv ønsker, håber, tror eller føler at vores børn skal blive, men hvad de helst gerne selv vil

SussieThyssen skriver:

Jeres ideer er gode nok..men hvad nu hvis JERES ideer ikke stemmer overens med jeres barns psyke/fysik og interesser?

Jo på sin vis forstår jeg dig/jer godt, men som Bill Cosby siger:

"Inden jeg fik børn var jeg bare den perfekte far..havde alle ting planlagt og timet..hvilke sportsgrene han skulle dyrke, hvilke Fritidsinteresser, hvilken skole osv osv...Men da jeg BLEV far måtte jeg erkende at jeg var en ren amatør og efter 5 børn er jeg stadig ikke den perfekte far, og alle mine planer er gået stik modsat."

Så faktisk så giver jeg dine familie og venner ret...lad være med at lægge de store planer, blot have i tankerne at du vil dit barn det bedste og tag den så derfra...bare et godt råd fra en gammel kone.

Kærligst
Sussie

Sussie din kloge gamle ungdommelige kone.. .

Det var lige præcis sådan jeg tænkte da jeg så Starten på tråden...

Lise skriver:

Jeg kender godt til tankerne, planerne, håbene...

Jeg havde også alle mulige ideer om hvordan og hvorledes med vores søn, men nu hvor han er blevet fire år viser han sig bare at være helt anderledes. Vi ville gerne at han skulle spille musik, men han splitter bare instrumenterne ad. Jeg ville gerne at han skulle gå til fodbold, men bolde interesserer ham ikke det mindste. Han kan lide udeliv, at binde ting sammen, bål mv., så når han er gammel nok tænker jeg at han skal gå til spejder. Det var ikke i mine drømme, men jeg kunne forestille mig at det er i hans. Og det er jo det vigtigste

Det er præcis det jeg mener ;-) vores han skal prøve de ting vi syntes er bedst og hvis det så ikke er ham, så er det heller ikke det han skal.

Og tak for dit svar, det var super ;-)