kender i dette ? når folk ikke tror på jeres ideer ?

Hej 

Jeg vil nu fortælle lidt om noget jeg tit oplever fra alle folk jeg snakker med. Mig og min kæreste skal ha en søn til Sep. Og vi har selvfølgelig en masse ideer og forhåbninger om hans fremtid. Hva vil gerne vil ha han skal gå til i sin fritid, hvad for en skole osv osv. Det er ikke sådan at vi har store forvendtinger til at han bliver atomfysikker el pop star. Vi vil bare gerne give ham nogle redskaber med i tasken. Fx i form af musik, vi vil jo gerne ha at han skal starte til noget musik og noget kampsport.

Det var lige for historien. Nu kommer det jeg undre mig lidt over.

Hver gang vi nævner vores ideer over for familie og venne. så får vi bare dette afvide. Ej slap nu af, vendt og se i orker det nok ikke til den tid, og jaja de ideer havde vi også men sådan blev det ikke.

Er der nogle af jer der kender til dette ? og hvad er jeres meninger og holdninger ?

Glæder mig til at høre fra jer 

ork ja! den får vi også hele tiden

Vi gør tingene som VI har lyst og indtil videre har det lykkes os at præge vores datter i præcis den retning vi gerne vil! Hun er kun 17 måneder, men allerede nu har vi et meget klart billeder af hvad hun kan lide og hvad hun ikke kan lide! Hun er utroligt selvstændig og bliver rost til skyerne af alle der møder hende! Hun er høflig og nysgerrig, elsker musik (vigtigt for os) og boldspil (meget vigtigt for os )...

Giv Jer selv lov til at have drømme og ambitioner! Så længe Jeres søn får lov at være sig selv og udvikle sig som HAN har behov for... og det lyder på dig som om I har helt styr på at "presse" lige tilpas meget uden at pace ham!

Mick skriver:

Hej 

Jeg vil nu fortælle lidt om noget jeg tit oplever fra alle folk jeg snakker med. Mig og min kæreste skal ha en søn til Sep. Og vi har selvfølgelig en masse ideer og forhåbninger om hans fremtid. Hva vil gerne vil ha han skal gå til i sin fritid, hvad for en skole osv osv. Det er ikke sådan at vi har store forvendtinger til at han bliver atomfysikker el pop star. Vi vil bare gerne give ham nogle redskaber med i tasken. Fx i form af musik, vi vil jo gerne ha at han skal starte til noget musik og noget kampsport.

Det var lige for historien. Nu kommer det jeg undre mig lidt over.

Hver gang vi nævner vores ideer over for familie og venne. så får vi bare dette afvide. Ej slap nu af, vendt og se i orker det nok ikke til den tid, og jaja de ideer havde vi også men sådan blev det ikke.

Er der nogle af jer der kender til dette ? og hvad er jeres meninger og holdninger ?

Glæder mig til at høre fra jer 

Jeres ideer er gode nok..men hvad nu hvis JERES ideer ikke stemmer overens med jeres barns psyke/fysik og interesser?

Jo på sin vis forstår jeg dig/jer godt, men som Bill Cosby siger:

"Inden jeg fik børn var jeg bare den perfekte far..havde alle ting planlagt og timet..hvilke sportsgrene han skulle dyrke, hvilke Fritidsinteresser, hvilken skole osv osv...Men da jeg BLEV far måtte jeg erkende at jeg var en ren amatør og efter 5 børn er jeg stadig ikke den perfekte far, og alle mine planer er gået stik modsat."

Så faktisk så giver jeg dine familie og venner ret...lad være med at lægge de store planer, blot have i tankerne at du vil dit barn det bedste og tag den så derfra...bare et godt råd fra en gammel kone.

Kærligst
Sussie

Vi havde nogle grundlæggende ting som vi var sikre på ville holde, men nogle måtte vi gå på kompromis med.

Men jeg synes generelt at man skal prøve at undgå at lægge for mange planer / mål for børnene, for de skal jo lige have tid til at udvikle sig, og vise hvem de er.

Fint hvis I gerne vil have ham til at gå til kampsport, men hvad nu hvis han hellere vil gå til ballet?
Min søn skal have lov til at prøve lidt af hvert, og så må vi dér finde ud af hvad han bedst kan lide.

Min kæreste siger også tit, "gad vide hvad han bliver", men det vil jeg slet ikke overveje, for det er kun ham selv der kan finde ud af det, og så må vi hjælpe ham på vej, så godt som muligt.

Så jo, jeg forstår godt jeres familie og venner, for tingene ændrer sig, når barnet kommer

Jeg tænker det samme.. Haha.. Han skal kunne lide OB, sport generalt, sidde hver sommer og se Touren med far, Lære fodbold af hans "onkel" somer fodboldspiller hihi... Sådan nogle ting... Og det griner folk også af...

Men for mig er det kun tanker fordi at jeg glæder mig så meget til at han kommer ud til os, ligemeget hvordan han er eller hvad han blir så skal vi jo nok klare den

Jeg syntes at det er vigtigt at man taler om hvordan man gerne vil opdrage og man kan sagtens have en holdning til, at ens barn fx skal gå til sport. Men det er jo ikke til at sige, hvad jeres barn får af interesser. Barnet er ikke en ren tavle, som man kan præge og moddelere som man vil.

Herhjemme er min mand meget dygtig til Taekwondo, og han ville da helt sikkert være glad hvis hans børn også ville blive begejstrede for Taekwondo. Han træner et børnehold, og sidste år var vores tvillingepiger med til det, men ingen af dem fortsætter i år, tror jeg. Det var bare ikke lige dem. De vil hellere spejder, gymnastik eller svømning.

Men i kan da sagtens holde fast i de grundlæggende principper, blot i er åbne for at jeres barn ikke nødvendigvis er enig

Jeg tror ikke, nogen vil skyde jeres drømme ned - jeg tror snarere, de tager jeres ufødte barns parti ved at forberede jer på, at han måske slet ikke "passer ind" i jeres forestillinger og planer. Hvis I allerede nu taler meget om, hvad han "skal" interessere sig for om mindst 5-6 år, kan det let virke på andre, som om I har lagt en forkromet plan for ham, og det kan jeg sådan set godt forstå, de reagerer imod.

Der kan jo også være den mulighed, at andre slet og ret synes, I taler for meget om disse fremtidsplaner på jeres barns vegne - det må jo immervæk "fylde" en del i jeres samtaler med andre, siden de overhovedet reagerer på det, og måske mener de blot - i den bedste mening - at I her og nu skal fokusere på den kommende tid som baby-forældre. Det kan være mere interessant at høre om jeres barns musikalske interesser, den dag han rent faktisk står med et instrument i hånden og måske viser sig at have talentet og interessen.

Åårh ja ... mit barn skulle være en lille stjerne rytter, jeg har redet hele mit liv, og det skulle min datter da også, jeg gik ud og invisteret i en SMART, køn super pony til min datter, fik den tilredet af en Proff, og så var vi klar til start ... 

Men tror i tøsen gad ride, eller gad sin smukke pony , noget andre piger ville elske at have ... nææææh ... så mor her måtte sælge den smukke broget lille pony  

Jamen så musik da ... masser af instumenter og ja prrrfff det gider tøsen heller ikke, hun vil to ting ... hun vil spille fodbold ( jeg hader fodbold) og lave spring gymnastik. 

Ikke det JEG havde i tankerne .. men ak ja lærte af mine fejl, har ikke lagt nogle planer for min søn, det tager vi som det kommer ... 

han spiller  fodbold, interesseret sig for computere, og batminton.  Heller ikke det jeg gik op i -.-- men ak ja ... vi tager det som det kommer nu 

Jeg synes der er forskel på, at sige "Vores barn SKAL gå til kampsport" og så sige "Jeg HÅBER vores barn gider gå til kampsport".

Så længe det er det sidste man siger, eller folk i hvert fald forstår, at det er hvad man mener, synes jeg ikke de skal kommentere det negativt. For det er sundt at drømme.

Jeg har da også sagt, at Loke skal være tandlæge, men jeg forventer ikke han bliver det af den grund. Men man kan jo godt gå og hygge sig med at planlægge, så længe man godt selv ved at det ikke er sikkert det bliver sådan og accepterer det fuldt ud.

RGN skriver:

Jeg synes der er forskel på, at sige "Vores barn SKAL gå til kampsport" og så sige "Jeg HÅBER vores barn gider gå til kampsport".

Så længe det er det sidste man siger, eller folk i hvert fald forstår, at det er hvad man mener, synes jeg ikke de skal kommentere det negativt. For det er sundt at drømme.

Jeg har da også sagt, at Loke skal være tandlæge, men jeg forventer ikke han bliver det af den grund. Men man kan jo godt gå og hygge sig med at planlægge, så længe man godt selv ved at det ikke er sikkert det bliver sådan og accepterer det fuldt ud.

Det har du helt ret i. og jeg kan jo se at der er lige så mange meninger og holdninger til mit emne som der er mennesker ;-) 

Så det har da givet lidt tanker, men min holdning er nu stadig at selvfølgelig skal han prøve det jeg syntes er bedst for ham. Og som sagt har jeg ikke nogen forvendtinge til at han fx skal blive pro musikker el fodboldt spiller. Jeg syntes bare det er vigtigt at jeg har givet ham muligheden for at dyrke fx musik el sport. 

Men jeg kan jo nemt sidde og sige at det SKAL være sådan og sådan, men når vi så kommer længere hen af, så kan det være at det ser helt anderledes ud.

Vi har lidt tænkt på at vende den om, så næste gang nogen siger at det nok ikke bliver sådan, ja så må vi jo svære: bare fordi det ikke blev som i ville ha, så kan det jo godt være at vi kan få det til at løkkes. 

Men tak for jeres synspunkter ;-)